x

Turnédagbog: Pilgrimz, kapitel 1

Turnédagbog: Pilgrimz, kapitel 1

MTV Headbangers Ball Tour 2008– Weekend #1:
København, Roskilde, Aarhus

A Lot of Fuel Left for the Pilgrimz

1-2-3 fri fra arbejde! Klokken er 16:00, og jeg smider umiddelbart alt hvad jeg har i hænderne, og sætter næsen mod Amager Bio, for at påbegynde et 3 dags tour-helvede på hjemmebane. Da jeg ankommer, møder jeg de andre bands ude foran Bioen, og det er tydeligt at se i hvilken retning, stemningen skydes.

Allerede kl. 18:00 beder vi om endnu en kasse øl, og jeg er overbevidst om, at Molle fra Raunchy har haft æren for, at vi allerede var løbet tør. Vi alle emmede af voldsomt overskud. Ikke mindst fordi det var den første dag på touren, men også fordi at vi længe havde set frem til at rive spillesteders gulve op de næste mange dage, og flække publikums nakkemuskler.

Dørene åbner lige efter aftensmaden, og selvom det er tidligt, går Last Mile på med, en fandenivoldsk dedikation til deres musik. Ikke et øje er tørt, når Laurits åbner op for sluserne, og sparker arrangementet i gang med sine følgesvende.

Så det sultne publikum er nærmest rødglødende, når jeg og bandet træder ind på de skrå brædder. Vi stiller os i position, og åbner vores sætliste med "Jimmy's Castle", et nummer, som går lige i piverten på det meget energiske publikum. Fuck den for smæk for skillingen. Flere gange forsøger publikummer at stage-dive nede foran, og vi leverer i min bog en rigtig god koncert. Vi føder sågar dagens første moshpit.

Vi bliver direkte afløst af Raunchy, som låner dele af vores gear, så de har bare at give gode shoutouts til os på scenen. Det er lang tid siden, jeg sidst så et af deres shows, så jeg var selv lidt spændt på, om de kunne fange publikum. Det må man sige de kunne. Faktisk så godt, at jeg begyndte at frygte, at publikum udelukket var kommet for dem! Men den frygt blev hurtigt afløst, da Mercenary gik på, og satte deres stempel i panden på samtlige tilstedeværende den aften. Mercenary var klart headliner-materiale.

Det var fandme fedt at spille som band nummer 2. For derefter kunne jeg køre router fra backstage-lokalet, til scenen, og tilbage igen, for at hente proviant, og stadig nå at se hele showet. Det endte naturligvis i katastrofale branderter for os alle, men der var ingen skandaler at berette fra den aften... før næste morgen.

Alle Zusammen!
Næste morgen skulle vi alle mødes til brunch på Zusammen, som ligger på Frederiksberg. Jeg blev hentet herhjemme i den van, som Euro Car havde stillet til rådighed, som sponsor for touren. Jeg var komplet smadret, og mit hoved var ren C4-sprængstof. Vi samles om bordet alle sammen, undtagen Raunchy, som sikkert ikke kunne komme ud den dag, da de alle skulle have skæld ud af deres kærester for at komme for sent hjem.

Mercenary og vi er de første, der dukker op, og kaster os over et orgie af bacon og røræg. En noget hærget Bredahl vælter baglæns ind, og imponerer os alle med noget, der ligner et ordentligt næve-tryk på siden af skrinet. Ham og Jeppe, som er bassist i Psyke Project, havde haft en god omgang uenigheder på en lokal bar i byen! Det er, hvad der sker, når metal meets hardcore, haha.

Vi gør status op, aftaler tidspunkter, og markerer os over for de andre bands, da det bliver offentliggjort, at vi fik højst score på gaffa.dk for gårdagens arrangement. "1-0 til jer!" siger Mercenary bare, og brænder op i foragt, imens vi kysser vores muskler, og flexer som besatte foran deres øjne, med gabende hån.

Und auf gets! Vi rammer Roskilde kl. 15:00 ca. dvs. 2 timer for tidligt. Hvem end der fik den der kl. 11:00-brunch ide, må have været en af dem fra det band der skulle tjekke ind tidligst. Mercenary!!!

Der laves lydtjek, og vi laller os alle mere eller mindre igennem. Derefter spiser vi kylling, som nærmest var rå. Tourmanageren Molins kylling var hårdest ramt. Der stod næsten en klar stråle blod ud af, da han satte gaflen i. Jeg kigger ned på min, og ser at jeg har spist hele mit stykke med blod, og hele lortet. Nu afventer jeg bare en mavepine, eller salmonellaforgiftning. Den ansatte kok er en 15 årig pige, der med lidt god vilje havde læst 15 min i kogebogen - i stedet for 1 time og 15 min. Sundhedsstyrelsen ville være begejstrede.

Vi spiller alle et vildt fedt show den aften. Nærmest uvirkeligt bedre end gårdagens. Og jeg ender ikke med nogen former for ustabilitet i sækken fra kyllingen... ikke noget, der ikke kunne destilliseres med alkohol i hvert fald.

Train-wreck
Vi ankommer næste dag til Train, som gamle mænd i nye biler. Man kan godt mærke, at de to sidste dage har sat deres præg på, hvad der fra dag 1. var folk energiske kampsoldater, til gamle krigsveteraner, med stumpe som ben og arme. Os sangere bruger uhyre meget tid på at veksle te med honning, og hvæse os igennem dagens sætninger. ikke særligt rock n' roll.

Men, batteriet bliver ladet op, da vi bliver modtaget med de varmeste hilsner fra spillestedets ansatte, og den vildeste catering, jeg mindes at have set på et spillested. GAFFA-folkene bruger en masse tid på at stille deres bod med vores merch op, for at Rene Pedersen fra Mercenary, kan rive hele lortet ned igen i et forbipasserende uheld. Klap.... klap.... klap...

Jeg må ærligt erkende, at jeg for første gang i lang tid begynder at mærke en form for nervøsitet. Århusianerne er et dødsmetal-folkefærd. Så om de ville tage os til sig blev en interresant affære. Men da vi går på, bliver alle mine bekymringer pakket i tasken, for vi spiller for et så vanvittigt opstemt publikum, at jeg næsten glemmer, at vi ikke er på hjemmebane!

Fuck de kan sprænge nakkemuskler de århusianere. Og med et "PILGRIMZ!, PILGRIMZ!"-heppende publikums kor går vi af scenen, og har leveret vores bedste koncert på denne tour. Publikum er varmt! Og der nyder Raunchy og Mercenary virkeligt godt af, når de efterfølgende indtager scenen.

Vi nyder godt af den frie bar, og jeg ender op på Escobar, hvor publikummer fra koncerten, og Raunchy-drengene hælder så meget værste på Max’ motor, at lyset slukkes!

Vi ses næste weekend!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA