x

Musiklokalets succeser smitter af på hele skolen

Musiklokalets succeser smitter af på hele skolen

Rundt om i landet findes efterskoler, der specialiserer sig inden for alverdens hobbyer. Sport, musik, madlavning og deslige står på skoleskemaet, når unge drager væk hjemmefra for et år. Hos to af landets musikefterskoler mærker de tydeligt, hvordan musikken er med til at pakke syv års udvikling ind i et enkelt skoleår.

Artiklen er skrevet i december 2020, før den seneste nedlukning af landets efterskoler

Der er næsten ikke muligt at møde et menneske, som ikke fortæller, at deres år på efterskole var det bedste skoleår, de nogensinde har haft. Hvor magien ligger, er svær at sætte en finger på, men fællesskabet og dyrkelsen af ens hobby, er et rigtig godt bud derpå.

Det mener Rasmus Skovgaard, der er lærer på Ollerup Musikefterskole også.

– Fælles for efterskoler er, at man får et år væk fra det vante. At man lever og ånder i det, at man har nogle lærere, som til dels bliver ens lærere og til dels også ens ”kammerater”, og at mor og far er langt væk. Man plejer at sige, at efterskoleåret svarer til syv normale skoleår, fordi udviklingen er så enorm, siger han.

På Ollerup Musikefterskole er det faglige blandet med de musiske fag i en så høj grad, at det næsten ikke er muligt at adskille det.

Sådan er det også på Hoptrup Efterskole. Her har de dedikeret skoleåret til alt, der kan sættes under scenekunstens paraply.

– Målet er at give eleverne verdens fedeste skoleoplevelse, tænde en gnist og være med til at sparke dem videre ud i deres liv, siger forstander på Hoptrup Efterskole, Ken Petersen.

Kreativitet og boglighed blandet sammen

På både Hoptrup og Ollerup er musikundervisningen en fast del af den daglige undervisning. Altså er der en del flere musiktimer, end der findes i den almindelige 9. eller 10. klasse på de danske folkeskoler. Ken Petersen forsikrer, at de kreative fag aldrig er med til, at der bliver gået på kompromis med de boglige.

– Hos os møder eleverne ind klokken 7 om morgenen, hvor de spiser morgenmad sammen. Så går vi i boglig skole og har linjefag og kreative fag indtil klokken 18. Det er jo lidt det samme som at gå i skole til klokken 15 og så have musikundervisning i sin fritid til klokken 18 bagefter, forklarer han.

Han peger på, at en af styrkerne ved efterskolerne er, at de lærere, der underviser i musik, også kan ende med at undervise i engelsk eller dansk. På denne måde har eleverne mulighed for at komme til en underviser næsten døgnet rundt og få hjælp.

Det samme mix af musiske og boglige fag gælder også hos Ollerup Musikefterskole. Hos dem er mange uger præget af projekter, turnéer eller musikteater.

– Vi har ret meget på programmet, og der er ikke meget fritid, for der øver eleverne selv. Man kan sige, at vi har blandet det hele godt og grundigt sammen, så man ikke kan adskille det kreative fra det boglige, forklarer Rasmus Skovgaard.

På Ollerup Musikefterskole er det fælleskoret, der er skolens DNA, mens hele året kulminerer i en stor musicalopsætning hos Hoptrup Efterskole. Netop det med at lære på baggrund af at skulle nå et mål – en stor produktion – har de med vilje valgt hos Hoptrup.

– Vi er meget produktorienteret. Det er ikke produktet, der er det vigtigste, men det er det, vi styrer hen imod, så undervisningen er meget hængt op på slutproduktet, fortæller forstander Ken Petersen.

Fra musiklokale til rygraden

Både Rasmus Skovgaard og Ken Petersen peger på, hvor vigtigt det er for unge at kunne dyrke deres hobby i et fællesskab, og særligt også på en uddannelsesinstitution.

– Hvert evig eneste år ser vi eksempler på, at der kommer et ungt menneske til vores skole, som har haft en uheldig skolegang eller en uheldig vennekreds. Når de kommer herned og finder et fællesskab ovre i musiklokalet, sker der noget. Jeg har oplevet at se meget stille, indadvendte unge mennesker, som finder ud af, at de har verdens smukkeste sangstemme. Når de får den ros og anerkendelse, som vedkommende har brug for, smitter det af på alt andet, der ikke foregår i musiklokalet, fortæller Ken Petersen, og Rasmus Skovgaard stemmer i:

– Hvis vi har nogle elever, der er bogligt udfordrede, kan de bruge musikken til at kommunikere. Når de oplever, at de har en styrke i det musiske, skaber det et sammenhold og et fællesskab, som de tager med videre på skolen, siger han.

Musik er et universelt sprog, mener begge mænd. På efterskolerne kan eleverne komme fra forskellige kår og sociale lag, men når de mødes for at spille musik, finder de en fælles forståelse.

– Det udvikler de unge og skaber et fælles sprog mellem dem. Vi har ikke noget krav til niveau på Ollerup, og netop derfor kan vores elever en masse forskelligt rent musisk, men i musikken er de fælles uanset hvad, siger Rasmus Skovgaard fra Ollerup Musikefterskole.

Ken Petersen har også oplevet adskillige gange, hvordan unge fra forskellige sociale lag og kår finder et fællesskab gennem musikken. At eleverne bliver bundet sammen på en helt særlig måde.

– Det er ret unikt, særdeles for unge, formbare mennesker, det her med at tage nogle teenagere, lære dem at spille musik, stille dem på en scene og give dem et let skub i ryggen ud over scenekanten. Det vokser de uhyggeligt meget af. Den motivation, der er for læring, og når de høster frugten fra det, de gør på scenen, det tager de med sig over i undervisningslokalet, forklarer Ken Petersen fra Hoptrup Efterskole.

Fællesskabet er for alle

Flere prominente danske bands har endda også fundet hinanden på landets musikefterskoler. På Ollerup Musikefterskole har blandt andre Barselona og Patina mødt hinanden på gangene, og Rasmus Skovgaard har oplevet, at de ofte ser de unge finde hinanden og skabe tætte relationer gennem musikken.

– Hos os får de unge lov til at prøve at spille musik fuldt ud. De får lov til at leve og ånde i musikken, men samtidig have en skolegang og det sociale ved siden af. Vi har mange, der finder ud af, at musik skal være et ekstra krydderi i livet, mens andre finder ud af, at de vil på MGK (Musikalsk Grundkursus), og at de vil leve af musikken, siger han.

Fælles for begge skoler er, at det ikke kræver, at man allerede mestrer et instrument, eller at man ved, hvor man vil hen i livet. Det eneste, der kræves, er lysten til fællesskabet og til at være med.

­– Lysten til den sociale boble kommer først. Musikken fylder meget, men fællesskabet er essentielt, siger Rasmus Skovgaard.

– Vi er ambitiøse med de ting, vi vil, men omvendt er vi aldrig så ambitiøse, at der ikke er plads til, at alle kan være med, understreger Ken Petersen.

Ud over Hoptrup Efterskole og Ollerup Musikefterskole findes der en lang række efterskoler i hele landet, som specialiserer sig inden for musik. Alle med hver sin profil, så der er en skole for enhver person.

Andre efterskoler med musik som linjefag

Klejtrup Musikefterskole

Sejergaardens musikefterskole

Mellerup musikefterskole

Musikefterskolen i Humble 

Femmøller musikefterskole 

Efterskolen for scenekunst 

Askov efterskole 

Vandel efterskole 

Galtrup efterskole 

Risskov efterskole 

Aarhus efterskole 

Efterskolen Ådalen 

Vestbirk musik- og sportsefterskole 

Brøruphus efterskole 

Balle Musik- & Idrætsefterskole

Viby efterskole 

Ingstrup Efterskole - Musik og Idrætsefterskole

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA