x

ANMELDERNE HAR ORDET: Årets 20 bedste album ifølge Jens Dræby

ANMELDERNE HAR ORDET: Årets 20 bedste album ifølge Jens Dræby

Traditionen tro har GAFFAs samlede skribentstab ved en afstemning kåret de årets bedste danske og udenlandske album. Hen over julen giver vi ordet til de enkelte anmeldere og fortsætter med Jens Dræby. 

Årets 10 internationale album:

1. Fiona Apple - Fetch the Bolt Cutters

Når det er rigtigt, så er det rigtigt. Jeg kan kun begynde at trække Fiona Apples vision fra hinanden, og så snart jeg har samlet trådene fra hendes virvar af imponerende udtryk, så sidder jeg med et helt nyt garnnøgle og en lyst til at høre det hele igennem igen. Imponerende maksimalistisk overblik.

 

2. Lil Uzi Vert - Eternal Atake

Albummet er et pragteksemplar på, at helheden er mere end summen af delene. God musik er som et fremmed sprog, der kræver øvelse og finesse at forstå. Lil Uzi Vert taler sit helt eget, og efter en times intergalaktisk vanvid må enhver lytter føle sig klar til at spytte rim i Uzis lingo.

3. Yves Tumor - Heaven to a Tortured Mind

Endnu en gang må vi konstatere, at Prince i særdeleshed ikke har levet forgæves. Heaven er et af de album, der på en gang føles, som om det er hevet ud af en savnet tid, men alligevel tillagt en omhyggelig underspillet weltschmerz, der kun fødes af en forfærdelig tid. Og alligevel forfærdeligt spændende.

4. Jessie Ware - What’s Your Pleasure?

Vi har så udmattende og uendelig meget dans at indhente fra et år med frustrerende meget herlig musik til nikkende nakker og dansende fødder. Jessie Ware gør tydeligvis intet halvt, og når hun lover os cool energi med “Adore You”, så kommer der også suveræn disco-korsang på “Mirage”. 

5. Mac Miller - Circles

Hvor ville jeg dog umanerlig gerne se, hvordan Mac Miller havde fortsat sin karriere. Når jeg hører Love-coveret “Everybody” er jeg besejret af en cool melankoli. Der er så meget mere end den college-rap han kom fra, når man på tværs af 14 numre lytter til bedrøvede croon fra en fortabt ung mand. 

6. Sault - Untitled (Rise)

Det bedste af to fortrinlige album fra et ellers lyssky britisk kollektiv. Inflo, som havde fingrene med i Little Simz’ Grey Area viser, at han er en producer i en liga for sig selv. Den respektindgydende blanding af politisk neo-soul, r&b og strukturer af disco og house gør albummet til en tung og dermed fyldig lytteoplevelse. “Free” er i øvrigt et nummer, alle burde høre.

7. Boston Manor - GLUE

Når man gerne vil have tung rock til uretfærdighedens frustrationer, så er Boston Manor aldeles leveringsdygtige med tilpas poppede produktioner og en masse variation inden for deres omfavnende lyd af skrigeri og skønsang. “You, Me & the Class War” og “Plasticine Dreams” viser, hvordan de hiver inspiration over alt, og det holder.

8. BRONSON - BRONSON

Odesza og Golden Features gik sammen og fik næsten sneget en tung atmosfærisk house-plade forbi mine ører. Heldigvis opsnappede jeg den mageløse “Know Me” med Gallant og har siden ikke sluppet albummet, der lyder som den omfavnende poppede udgivelse, Moderat aldrig fik lavet.

9. Beatrice Dillon - Workaround 

Dette stort set utilnærmelige eksperimenterende værk havde været en kærkommen disruption i et hvilket som helst andet udgivelsesår. Dillon forfiner Dj Rashads footwork med Jaars fokuserede og organisk simple udtryk. Godt, at Workaround kan minde os om musikkens ubegrænsede muligheder.

10. Sevdaliza - Shabrang

Et på alle måder underspillet slow burn af en popplade, der på trods fungerer i flere niveauer. Alt ved albummet hvisker en fortælling om en pludselig eksplosion af raseri, og alligevel er albummet forbløffende let at gå til med natklub-orienterede sange som “Darkest Hour” og den sjælfyldte “All Rivers at Once”.

LÆS OGSÅ: REDAKTIONEN KÅRER: Her er årets 20 bedste udenlandske album


Årets 10 danske album:

1. Nelson Can - So Long Desire

Det bedste, der kunne ske for rock var, da den steg ud af mainstream. Det er vitterligt et Fleetwood Mac-moment, som man altid kan håbe vil forløses sig i en anden version. Når vi hører fortællingen om manglende kvindelige forbilleder bag instrumenterne, så er det værd at nævne Selina, Signe og Maria.

2. Aksglæde - Ting Ændrer Sig

Den første fuldlængde fra Jacob Aksglæde føles som en perfekt forfinet udgave af det umulige projekt, der ligger i at blande vedkommende sangskrivning med drenget teenageidol. Ting ændrer sig er noget så sjældent som 10 tidløse popskæringer med både kant og ørehængerpotentiale.

3. Fraads - FRaaaDS

David Engelbrecht og Papa Erotic har hørt det bedste musik fra fremtiden, og dette er deres hyldest. Oven i købet leveret i en magisk realistisk rammefortælling om kærligheden mellem Fiskemanden og Dragekvinden. Grænseløst, genreløst og mageløst.

4. Hugorm - Kom Vi Flygter

Jeg skal love for, at der ser sket noget, siden Nephew blev kedelige at lytte på. Simon Kvamm må kalde det hvad han vil, for sange som “Kom vi flygter”, “Charles” og “Kigger væk” lyder fortrinligt som alt det bedste fra den musik, han har lagt navn til det seneste årti.

5. Jøden - Jahudi

Her er et album som en beskidt omgang Find Holger i dansk rap. På den fede måde. Jødens levering er perfekt sat sammen med hidsige utålmodige beats, og der sker så meget på pladen, at den lige skal have et par omgange mere for, at man kan værdsætte alle de besynderlige samples og morsomme punches.

6. Monti - All Hard Feelings

Pladen lyder ualmindeligt udansk på alle de rigtige måder. I et hvert andet år havde sange som “FLATLINE” og “IGAT” været festival-evergreens og modus operandi for alle euforiserede og omtågede sociale omstændigheder.

7. Joyce - Formskifter

Så snart man vænner sig til, at det vanvid, der findes på “Djævlen” kan eksistere sammen med den ufrivilligt ikoniske linje “Jeg går rundt med masker” på “Formskifter” og den polerede pop på “Du finder mig på bunden”, så må man overgive sig til ungdommens poppede raseri.

8. Rigmor - Rebel

Sarah Wichmann bruger virkelig sin sang til at strække noget genkendeligt over noget den fandenivoldske indierock, der kun lyder som sig selv, når den alligevel bygger lidt på Katinka, Figurines og alt andet godt fra den oprigtige rock.

9. Benjamin Hav - Dit Syge Dyr

Det bedste af to udgivelser for Danmarks folkelige gakkede rapper, som nok skal drible derudad, som han dribler på “Fedterøv” eller tage det tilbage som på “Vi tager det tilbage”.

10. Tobias Rahim - National Romantik 2021

Selvom drømmen var en komplet country-plade affødt af det legendariske “Jesus”, så er det stadig pragtfuldt med provokerende tracks om kvinder med borderline, Google og Lars von Trier.

LÆS OGSÅ: REDAKTIONEN KÅRER: Her er årets 20 bedste danske album

Om Jens Dærby:

Kom til GAFFA for at skrive saglige anmeldelser om de genrer, der oftest bliver kaldt usmagelige. Anmelder hvad som helst fra koncerter i min hjemby, Odense til afterski-festivaler i Østrig. Jeg prøver at anmelde så bredt, som mine redaktører vil lade mig. Havde personligt et begivenhedsrigt 2020 først med deltagelse i FC Zulu, og snart derefter kunne jeg holde mit første barn i armene. Står gerne ved min uironiske kærlighed til Imagine Dragons.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA