x

ANMELDERNE HAR ORDET: Årets 20 bedste album ifølge Esben Suurballe Christensen

ANMELDERNE HAR ORDET: Årets 20 bedste album ifølge Esben Suurballe Christensen

Traditionen tro har GAFFAs samlede skribentstab ved en afstemning kåret de årets bedste danske og udenlandske album. Hen over julen giver vi ordet til de enkelte anmeldere og fortsætter med Esben Suurballe Christensen. Hør sangene på en playliste nedenfor.

Årets 10 udenlandske albums:

1. Catherine Ann Davies & Bernard Butler - In Memory Of My Feelings

Et album, der var mere end 10 år undervejs. Et album, der var værd at vente 10 år på. Som hvis PJ Harvey var forsanger(inde) i Suede. Et tidsløst album. Et mesterværk.

2. Matt Berninger – Serpentine Prison

En mere afslappet Matt. Knap så kontrolleret. Knap så tilknappet. Lidt mere afsøgende. I al fald musikalsk. Det var mere end klædeligt. Det var mere end tiltrængt.

3. Baxter Dury – The Night Chancers

Baxter tager sit elektroniske rendestensunivers til nye højder. Sangskrivningen topper. En moderne trailerpark Leonard Cohen. En britisk working class Gainsbourg. Han kan ikke tage dette udtryk videre. Han har opnået, hvad han ville.

4. Taylor Swift – Folklore

Det bedste The National-album i flere år. Hvilken overraskelse. Popericana til disse isolationstider. Tid til fordybelse. Tid til refleksion. Tid til én af disse generationers bedste popsangskrivere.

5. Paul Weller – On Sunset

The Modfather goes West Coast soul. Weller har altid båret sine soul-inspirationskilder uden på det velvalgte tøj. Ikke mindst her på dette modne album, hvor han sjæle- og fantasifyldt fører nye facetter sit imponerende sangskriver CV.

6. JARV IS – Beyond The Pale

Jarvis Cocker har været savnet. Som Harry Potter med en kæmpe libido og forfalden til sarkasme har han ført dette univers ind i 2020. Både musikalsk og tekstmæssigt. Han er og bliver geografilærerenes største chef.

7. Phoebe Bridges – Punisher

Phoebe Bridges sparker noget tiltrængt liv i en døende americana-genre, der mest af alt har bestået af de samme trælse mænd, med de samme trælse tekster, med de samme trælse sange. Faktisk genopliver hun den ikke bare. Hun tager den nye, andre og bedre steder hen. Sangskrivning af en høj, høj klasse.

8. Bruce Springsteen – Letter To You

The Boss varsler nye gamle tider. Varsler, at der er et andet Amerika end det, vi har været vidner til de sidste fire år. Sammen med våbenbrødrene og -søstrene i The E-Street Band er han revitaliseret og fortsat den ledestjerne, mange skal følge.

9. Jason Isbell & the 400 Unit – Reunions

Fra The Boss til hans naturlige arvtager. Vi er på en hårdfin linje fra The Boss til Bon Jovi med Isbell. Men når han nedtoner power-hårspray-elementerne og fokuserer på sin sangskrivning, så er han én af de bedste indenfor sit felt.

10. The Killers – Imploding The Mirage

Er i virkeligheden fire gode numre nok til at komme med på årets bedste albumliste? Ja, hvis de er så gode som dem, Brendan Flowers har begået her. Faktisk skal vi helt tilbage til de to første for at finde et The Killers, der bare rammer fuldstændig plet i deres Synth’n’Britpop’n’Springsteen-fusionskøkken. ”My Own Soul's Warning” er årets sang. Og der er tre andre derpå, der er lige så gode. En skam med resten.

LÆS OGSÅ: REDAKTIONEN KÅRER: Her er årets 20 bedste udenlandske album

Årets 10 danske album: 

1. Peter Sommer – Stærk strøm hen over ujævn bund

Peter Sommer leverede et album, der som en fin vin lige skulle dekanteres, før den sad der. Men så sad den der også. Fuldstændig i ”bulls eye”. Fuldstændig i vater. Han topper disse år.

2. Barselona – 1 dag er vi 1 minde

Det er ikke kun bemærkelsesværdigt, at Rud Aslak mere og mere ligner en ung Liam Gallagher, men også at Barselona i år fortsatte deres uhørt høje niveau med et af årets bedste album.

3. Hjalte Ross – Waves of Haste

Hjalte Ross ”goes” nordjysk soul med uanede højder som følgesvend. Der er naturligvis de stille, smukke øjeblikke som Ross gør sig så naturligt i. Men når han tilføjer det univers lidt brass, lidt tempo, ja så ser vi det åbenlyse talent folde sig helt ud.

4. Jung – Blitz

2020’s svar på TV-2. Blot uden ironien – og med bedre melodier. Dette skulle havde været Jungs år. Alle store scener lå åbne og ventede på dem. Sådan skulle det desværre ikke være. Men så havde vi heldigvis det noget nær perfekte popalbum som trøst. Og hvilken trøst.

5. Hugorm – Kom vi flygter

Simon Kvamm og Co. nedtonede det produktionsmæssige overflødighedshorn, der kendetegnede den første ep. Og satsede alt på kreativitet, melodier, livsnødvendighed og fremdrift. Det blev belønnet. I stor stil.

6. Dør Nr. 13 – Dør Nr. 13

Ved hvert udspil fra Døren håbes det, at den store offentlighed får ørene op for dem. For der er noget essentielt rendestensdansk over dem. De er et fællesskab for de på forhånd glemte. De på forhånd dømte. De er Kim Larsen i Sex Pistols. De er Lars H.U.G i Kasabian. De er Liam Gallagher i Folkeklubben.

7. Joyce – Formskifter

Dansk powerpop, som det sig hør og bør. Med insisterende energi. Med sange, der vil fremad med benhård vilje og tekster, som en ny generation kan identificere sig med, er Joyce det kommende store navn på den danske powerpop/rock/synth-scene.  

8. Marc Facchini – Ind i evigheden

Der er findes ikke bedre dansk sang i 2020 end ”Dig & Mig”. Det er en kommende klassiker. I al fald hos denne signatur. Og vidste man ikke bedre, så gik man og troede, at Facchini var en anden Nostradamus, med sit fremragende januaralbum om jordens undergang. Han kom langt tættere på, end han givetvis forudså.

9. Select Captain – Comes In Waves

En helt stor overraskelse. Ambient-folk til jer med hang til The National og det sene Depeche Mode. Kaptajnerne blegner herpå ikke ved siden af disse to sværvægtere.

10. Folkeklubben - Børn Af Den tabte Tid.

Kapelmester Kjartan og co. kan ramme den danske folkesjæl som få. De er belæste uden at være studentikose. De er folkelige uden at være kitsch. De snobber aldrig nedad. De snobber aldrig opad. De skriver iørefaldende melodier. De skriver meningsfulde tekster. De skal værdsattes. De er større og bedre, end vi tror.

LÆS OGSÅ: REDAKTIONEN KÅRER: Her er årets 20 bedste danske album

Om skribenten:

Esben Suurballe Christensen er 42 år gammel. Forfatter til bøger om Oasis og Liverpool FC. Han er en Britpop-sommelier. Han har en falsk ph.d. i Kent, Sopranos, unge Morse, Love Shop og Peter Sommer. Han er radikaliseret Bernard Butler-fundamentalist. Han har anmeldt og skrevet for GAFFA siden 2017. Han mener, at The Guardians Marina Hyde bør være pensum i enhver 9. klasse, og at Echo & The Bunnymen er det bedste band, der er kommet ud af Liverpool. Tag den, Ringo.

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA