x

Her er årets 10 mest læste artikler

Her er årets 10 mest læste artikler

Heftige historier i et vildt år

Året går på hæld, og som sædvanlig bruger vi anledningen til at kigge tilbage på de 10 mest læste artikler det forgangne år (ud over de 10 mest læste nyheder – dem kan du læse her). Et år, der som bekendt har budt på nogle store debatter i musiklivet, og det skinner også igennem i nogle af de 10 mest læste artikler. Klik på overskrifterne for at komme til hele artiklen. Rigtig godt nytår!

10. LISTE: Latterlige, geniale eller ødelæggende playback-øjeblikke

Playback, der går galt, er pinligt – og kan også være rigtig morsomt. Kig selv med!

9. Vi anmelder samtlige Bond-sange – fra 001-006 stjerner

I anledning af den nye James Bond-sang med Billie Eilish kiggede vi tilbage og anmeldte samtlige Bond-sange gennem årene. Der var både klassikere og forbiere.

8. TILBAGEBLIK: 10 Roskilde-koncerter, der vakte skandale

I mangel af den ægte Roskilde Festival så vi tilbage på nogle af de mest skandaløse koncerter i festivalens historie – fra 70'erne og frem.

7. I dag er det 20 år siden: Roskilde-ulykken fortalt af et øjenvidne tæt på

GAFFAs mangeårige skribent Henrik Tuxen oplevede den tragiske ulykke tæt på – og fortalte her om den rystende oplevelse.

6. ANNIKA AAKJÆR-KOMMENTAR: Nu skal musikbranchen også til at lytte

Debatten om sexisme i musikbranchen blussede op i 2020, og et af bidragene kom fra Annika Aakjær, der berettede om en række tilfælde af sexisme, hun selv var stødt på. Det satte gang i debatten.

5. Roskilde-ulykken 20 år efter: Et lys i mørket

På 20 års dagen for dødsulykken på Roskilde Festival fortalte vi om det nære venskab, der – på trods af den tragiske baggrund – er opstået mellem Pearl Jams guitarist Stone Gossard og forældrene til et af dødsofrene. 

4. KOMMENTAR: "Hun skal fandeme ikke komme her og have det godt med sig selv"

En lederartikel fra chefredaktør Sidsel Thomassen fik mange læsere. Udgangspunktet var et kommentarspor på Politikens Facebook-side i forbindelse med en Jada-koncertanmeldelse, hvor en del læsere skrev ting, der var langt over stregen ifølge chefredaktøren – og det fik også gang i debatten hos GAFFA.

3. TILBAGEBLIK: Her er samtlige 6-stjernede Roskilde-anmeldelser 2001-2019

I mangel af en ægte Roskilde Festival i 2020 kiggede vi tilbage i arkiverne og fandt blandt andet de mest roste Roskilde-koncerter gennem tiderne. Det fik minderne til at vælte frem.

2. KOMMENTAR: Respekten stinker – F*ck, hvor er det ufedt at være gammel hiphopper

Et debatindlæg fra vores mangeårige hiphop-ekspert Peter T. Aagaard vakte stor opmærksomhed. Her skrev Aagaard blandt andet:

"For nylig modtog jeg en mail fra en mellemstor dansk tabloidavis med ordlyden: 'Hej! Jeg har lavet en artikel omkring, at L.O.C er blevet overhalet af yngre rappere som Gilli og Stepz – kan du give en kommentar på hvorfor?' Det er her, jeg tænker, at kæden hopper af. For hvad er det for besynderlig logik, hvor historien om andres succes er, at det skal falde dårligt tilbage på en af genrens mastodonter?"

Og så gik debatten.

1: LYDMOR: Så er det nok, Ekstra Bladet

Musikeren rettede et frontalangreb på Ekstra Bladets anmelder Thomas Treo, som hun beskyldte for sexisme i et harmdirrende debatindlæg, der blev omtalt vidt og bredt. Debatindlægget resulterede i to direkte tv-debatter mellem Lydmor og Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen, på TV2 og DR2. Senere modtog Lydmor en pris for sit indlæg.

LÆS OGSÅ: Her er årets 10 mest læste nyheder


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA