x

Sara Bro om sin musiksmag: "Det er ligesom mit mellemnavn at tage alle pinlige ting frem i lyset"

Sara Bro om sin musiksmag: "Det er ligesom mit mellemnavn at tage alle pinlige ting frem i lyset"

Alder: 46 år

Ny vært i Sara og Monopolet på P4 og aktuel med podcasten Hjerteflimmer for voksne

Hvad er dit allerførste musikminde?

Jeg havde Kim Larsens første soloplade Værsgo på et ægte købe-kassettebånd, og jeg lyttede til det bånd på en meget lille kassettebåndoptager, som jeg siden optog min allerførste amatør-radioudsendelse på som 11-årig. Jeg kan stadig alle sangene udenad. Min yndlingssang er nok “Den rige og den fattige pige”, men ”Nanna med den røde mund” gjorde selvfølgelig et stærkt indtryk på mig, for det var en tid, hvor man IKKE måtte have hverken røde læber eller neglelak på, fordi det var lig med kapitalistisk sexisme, sammen med bh’er, kernefamilie, stilletter og Dynasty. Så det var selvfølgelig forbudt, og derfor blev det netop en stor drøm for mig at gå med hver eneste dag.

Vi håber virkelig på en mere aktiv festivalsommer i 2021. Hvad er dit bedste festivalminde?

Jeg har haft nogle virkelig store smukke øjeblikke, da jeg var med Grøn Koncert rundt som konferencier i fem år. Fantastisk at se 30.000 glade dansende publikummer en varm solskinsdag i Valbyparken. 

Hvad er din vildeste koncertoplevelse nogensinde?

Jeg føler mig ret heldig, at jeg både har oplevet Prince og Michael Jackson og The Carters i Parken, Sade i Falkoner og Jeff Buckley på Roskilde og Fugees på Loppen! De kom fire timer for sent, fordi Lauryn Hills kuffert med hendes tøj ikke var nået frem. Vi var så mange mennesker, at jeg ikke rørte gulvet i en time, fordi vi stod så tæt. Men min kæreste overraskede mig med billetter til den totalt udsolgte Jada-koncert på Vega i februar 2020. Jeg hørte voksne kvinder skrige, da de opdagede, at Jada startede koncerten gående på gulvet imellem sine fans. Jeg følte virkelig, vi var med til en historisk aften med en superstjerne.

Hvad lyttede du til, da du var teenager?

Jeg var teen i 80’erne, og jeg lyttede til one o two point nine THE VOICE!!! Jeg lyttede både til hits og til hiphop. ”Somebody’s Watching Me” og ”911 Is a Joke”. Men jeg har siden tænkt over, at de største popstjerner dengang var meget opfindsomme i deres udtryk, udviskede kønsstereotyper og udfordrede normen. Boy George, Duran Duran, Madonna, Annie Lennox fra Eurythmics, Prince.

Hvilken dansk musiker har du stor respekt for?

Jeg har respekt for alle, der satser det hele på en kunstnerkarriere i Danmark. Det må kræve meget mod, is i maven og viljestyrke. Tak, fordi I gør det.

Hvilken kunstner vil/ville du allerhelst opleve live?

Nathy Peluso eller Lizzo, men jeg følte virkelig også, jeg gik glip af noget, da jeg missede Michael McDonald for nylig i København.

Hvad er din største musikalske guilty pleasure?

Det er ligesom mit mellemnavn at tage alle pinlige ting frem i lyset, så de bliver aftabuiseret. Så jeg er en stolt Bruno Mars-fan!

Hvilken artist vender du altid tilbage til, når du shuffler rundt på dine playlister?

Det gør jeg ikke. Jeg tripper altid forskelligt, for tiden er det Talking Heads og Nathy Peluso.

Hvilken sang kan få dig i godt humør, hvis du er trist?

Al musik jeg kan danse til, altså derhjemme i køkkenet fordi corona, men ellers på natbar i København eller Llama om natten. Men helt specifikt lige for tiden er det Lizzo, Nathy Peluso og Rosalía. 

Hvilken sang kan få dig til at græde uden varsel?

Det er uden tvivl The Minds of 99s “Som fluer”. For mig handler den om venskaber, den følelse, når din ven glider ud af dine fingre, selvom du forsøger at holde fast.

Er der noget musik, som du har det meget svært med?

Hvis man kan danse til det, er jeg glad.

Hvis du skulle på date med en musiker, hvem skulle det så være?

Det var først, da det her spørgsmål kom, at jeg kunne huske, at jeg har været med i Finalen før – i 2004, tror jeg. Dengang svarede jeg Beyoncé, og vi skulle spille kort og i Tivoli. I dag ville jeg nok svare: Beyoncé og Lizzo og Nathy Peluso, og vi skulle spise fried chicken og planlægge den feministiske verdensrevolution. 

Når du engang skal begraves, hvad kunne så være et godt soundtrack til dit liv?

Min kæreste siger Svanesøen af Tchaikovsky, fordi jeg elsker musikken. Men jeg tænkte mere på filmen All That Jazz af Bob Fosse, som er min yndlingsfilm. Den handler om en instruktør, der arbejder så meget, at han får et hjertetilfælde og bliver indlagt og ser hele sit liv passere revy som et kæmpe tv-show til sangen “Bye Bye My Life Goodbye.”

LÆS OGSÅ: JULIE RUDBÆK: "Father John Misty har stadig en chance, hvis han skynder sig"

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA