x

Den Gale Pen – Klaus Kjellerup

Den Gale Pen – Klaus Kjellerup

Rygelovsprotestsangeren, kendt fra Tøsedrengene og Danser Med Drenge, har sammen med Kim Larsen, Thomas Helmig og Johnny Madsen under navnet Den Gule Negl indspillet protestsangen Hold Dig På Måtten.

Tillykke med al furoren. GAFFA så røgen og vil prøve at puste lidt til den. Forhåbentlig går den ud. Men allerførst: Er det ikke lidt reaktionært med denne forkærlighed for tidligere tiders tilstande? Visse mænd ville sikkert også ønske karrierekællingerne tilbage til kødgryderne, men som samfund bliver jo af og til klogere.
– Sikkert, jo. Men sådan er dét jo – hvis man synes, tingene går i en dårlig retning, og man gerne vil have dem tilbage til en tidligere retning, er man så reaktionær? Jamen, det er man vel så.

Bliver du stolt når du ser en 12-årig Amager-tøs babbe løs på en smøg? Hun må jo være en sand, lille frihedskæmper i dine øjne.
– Hahaha, nej, jeg ønsker ikke, at børn skal ryge. Det har jeg ikke noget særligt ønske om. Mine egne børn har jeg talt med, og de spurgte mig, hvad jeg ville synes, hvis de begyndte at ryge. De er 16 og 13. Jeg sagde, ”det er sgu da dybest set op til jer selv – hvis I synes det er sjovt, så må I jo gøre det. Men I skal bare vide, at I bliver udsat for en urimelig hetz fra folk, der tror, det er farligt, at I ryger i nærheden af dem. Hvis I ikke er klar til at blive angrebet hårdt og hetzet af sådan nogle mennesker, så synes jeg faktisk, det er bedre, at I lader være!”

Afholder I andre ikke Kim Larsen fra et nyt kapitel i Glemmebogen? Han kunne eventuelt genindspille Tøsedrengenes debutalbum, ”Det Går Fremad”.
– Hehe, nej, det ville være en rigtig dårlig idé for Kim Larsen, tror jeg! Selvom jeg eddermame ville synes, at det var sjovt, hvis han gjorde det! Men Kim Larsen gør hvad han vil, og det har han altid gjort. Så det er der ingen andre, der har indflydelse på – mig bekendt.

Du fik ikke lov til at synge et vers i jeres protesthymne, ”Hold Dig På Måtten”. Hvor længe vil du ydmyge dig? Hvor længe vil du lade Kim, Thomas og Johnny træde på dig?
– Haha, jamen, det er de velkomne til, hvis de har lyst til det! Det har ikke på noget tidspunkt været meningen, at jeg skulle synge – jeg er jo slet ikke sanger, jeg synger faktisk dårligt. Så det har fra starten været meningen, at det var de tre, der klarede leadvokalerne, og mig, der var i baggrunden og sang kor og leverede ideologisk støtte.

Det handler om frihed, siges det – for rygerne til at pulse løs, eller ikke-rygerne til at slippe for røgen?
– Begge dele, på samme tid! Det er faktisk nøjagtigt det, det drejer sig om. At begge de to ting går op i en højere enhed. Rygerne skal selvfølgelig ikke pulse løs, hvis der er ikke-rygere, der bliver forulempede eller krænkede over det. Men de skal have lov til at være og ryge i de offentlige rum, hvor der er enighed om, at det er det, man gør dér. Og så skal ikke-rygerne selvfølgelig have deres røgfri rum. Men der findes jo også tolerante ikke-rygere, der godt kan lide røgen, og som ikke har bildt sig selv ind, at man falder død om ved lugten af en cigaret.

Det er jo alment accepteret, at vi nordboer ofte er nogle selvtilstrækkelige køtere. Det kan godt ske, at I udgør en kærkommen undtagelse, men bør I ikke erkende, at I også kæmper for en voldsom mængde bundegoistiske kæderygere?
– Hvad er der egoistisk i at være ryger? Er det for eksempel også egoistisk at drikke vin eller dyrke sport?

Nej, men når man ryger, så pådutter man andre osen.
– Hvem siger, at røgfrihed lugter bedre? Der er folk, der hader at være i røgfri rum!

Har du mødt mange af dem?
– Ja, mig selv! Jeg synes, der lugter rædselsfuldt og indelukket i mange røgfrie rum!

Det må være hårdt! Men når antallet af rygere ikke bliver ved med at falde, kan det så ikke være fordi de, der er tilbage, så bare er så stivnakkede, at de ikke kan overbevises?
– Det vil jeg da nok tro. Måske. Men der er én ting til. Når samfundet kører hetz og blander sig i folks privatliv, som de gør i denne sag med hvilke private ting, de må indtage – så er der så meget revolution i folk, at de reagerer modsat. Så får det sådan en Rasmus Modsat-effekt. Det har vi allerede set i Irland. Vi har hørt så meget om, hvor godt det er gået, og hvor glade folk er for rygeforbudet derovre – men det er altså ikke helt rigtigt. Der er jo lukket et hav af pubber og restauranter – cirka 1800 i Irland – og antallet af rygere er steget med procent siden deres forbud.

Men er der ikke lidt en pubertær trodsighed i det faktum?
– Det er der så måske i alle mennesker. Måske finder folk sig bare ikke i at blive adfærdsreguleret. Med små ting er det okay. Vi er jo blev adfærdsreguleret i forhold til at vi skal spænde os fast, når vi kører i en bil. Det har vi accepteret – selvom det jo egentlig er et rimelig hårdt symbol at lade sig spænde fast, inden man foretager sig et eller andet. Det minder lidt om slavernes lænker. Men det kan jo være fornuftigt nok, og det har folk accepteret, fordi det er en lille ting. Men de accepterer altså ikke uden sværdslag, at de skal holde op med at ryge.

Jeg kan forstå, at du er skeptisk indstillet overfor Kræftens Bekæmpelse. Hvem protesterer du imod næste gang? AIDS-Fondet?
– Det er sjovt, du lige nævner dem. Det er ikke noget, jeg har dybere indsigt i, men jeg har lige læst, at i 80’erne blev der også kørt hårdt frem med aids og med, at man skulle være totalt afholdende med sex – ellers ville man nærmest falde død om lige på stedet. Det er sjovt, at de dér organisationer altid tager fat i nydelse. De ser folk, der nyder noget, hvad enten det er sex, alkohol, røg eller sukker – alt, der kan nydes – og det vil de så have udryddet! Det er pudsigt, ikke? Hvorfor vil de det? Kan de ikke bare nyde deres egne ting?

Hvad nu, hvis du bare mediterede? Det dør man ikke af.
– Det gør jeg så.

Okay. Der er ikke nogen tvivl om, at der er rygestopfirmaer, der ikke har rent mel i posen, men er den her ”two wrongs make a right”-argumentation ikke lidt umoden? Et dårligt modargument gør jo ikke det første argument sandt.
– Altså, rygestopproducenterne – medicinalbranchen – de har givet en massiv støtte i milliarddollarklassen til kampagner, der skulle indføre rygeforbud i USA. Det er jo klart nok hvorfor. De skal have solgt deres rygestoptyggegummi, der er vanvittigt dyrt – 240 kroner for et par dages forbrug – og det er jo ikke mere indviklet eller dyrere at producere end en pakke Stimorol, som koster 6,50.

Men det gør jo ikke rygning sundt, at de opfører sig sådan.
– Nej, men hvem skal bestemme det? Det er det, der er sagen. Må det enkelte individ ikke selv have lov til at bestemme, hvad det vil gøre? Men det her bliver jo gjort til en kæmpe sag, hvor rygeren både er offer – ”ih, hvor er det synd for ham, han kan ikke holde op med at ryge” – det råber den ene halvdel, og den anden gør dem til syndebukke og råber, ”ad, I er nogle svin og I forurener og slår os ihjel!” Det er jo latterligt. Det er en lille bitte cigaret.

Men mange af dem.
– Det er noget papir, som er rullet rundt om nogle tørrede blade fra en plante, der vokser her på jorden – sat af Gud. Det er dét, vi taler om. Og alle flipper fuldkommen ud. Fuldkommen! Det er blevet sindssygt! Der er så mange problemer at løse, men det her bliver bare gjort til det største. Og det værste er, at passiv rygning skulle være skyld i dødsfald. Absurd. Det står på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, ikke en, ikke to, ikke ti, men halvtreds gange. Men en løgn bliver ikke mere sand af at blive gentaget.

Men er der ikke en tendens til at fokusere lige rigeligt på, hvor meget passiv rygning skader eller ikke skader, i stedet for hvor meget det stinker?
– Nej, der er for lidt fokus på, hvor dejligt det er!

Men selv hvis det ligefrem gavnede mit helbred at stå klos op og ned ad én, der fjærtede fuldstændig febrilsk, så ville jeg jo ikke gøre det.
– Fordi, det er irriterende? Jamen, det forstår jeg godt. Men det behøver man da ikke lovgive om. Rygeloven er måske i virkeligheden en hævn over rygerne – og slet ikke en sundhedsting? Det kan det jo ikke være, hvis du laver en rygelov, og så flere begynder at ryge. I bedste fald kan du sige, at loven virker omvendt.

Men ikke-rygerne slipper jo dog for røgen.
– Ja. Og det er fint for dem, der vil have det. Men så må man med det samme spørge – kunne folk ikke finde ud af det indbyrdes? ”Det vil vi altså ikke,” siger de fanatiske anti-rygere så. ”Vi vil have det væk!”

Det skyldes jo alle de her bundegoistiske kæderygere.
– Jeg synes, at der efter loven er kommet mange ikke-rygere, der er bundegoistiske – nærmest fanatiske. Men heldigvis er der også mange tolerante ikke-rygere. Tolerante mennesker er Gud – fanatikere er djævelen.

Ja, okay, det kan jeg forstå, men sagen er vel, at der er nogen som jer, der gør en dyd ud af at vise hensyn, men det er der jo en frygtelig masse, der ikke kan finde ud af, og som ryger ned i hovedet på deres børn og deres medmennesker. Og derfor er der nødt til at blive indført en lov – for at beskytte de folk, der ikke selv har noget valg.
– Hvem er det, der ikke har noget valg? Det er da rygerne. Ikke-rygere har altid haft et valg. De fleste rygere er meget opmærksomme på, at røgen ikke skal genere andre. Og det er da heldigvis muligt for alle selv at åbne munden, hvis de er generede af røg – men er vi nødt til at beskytte dem med en lov? Helt ærligt. Jeg synes, det er forkert. De eneste, du beskytter med den lov er restauranter og cafeer – du beskytter dem imod god indtjening, for rygerne bliver hjemme. Festen fuser ud. Og hvad bliver det næste? Forbud imod bandeord eller højrøstet tale i offentligt rum? Jeg kunne til nød forstå det, hvis det handlede om at få færre folk til ikke at begynde at ryge, men forbudet virker bare omvendt.

Men intentionerne kan jo godt være gode.
– Ja – men vejen til helvede er jo som bekendt brolagt med gode intentioner! Og det er desværre helvede vi er på vej hen imod – det politisk korrekte, kliniske, røgfrie helvede.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA