x

Turnedagbog: Pilgrimz kapitel 3

Turnedagbog: Pilgrimz kapitel 3

Tour dagbog del 666

Ahva? Hvad er nu det for noget pis? Europcar har sendt os en endnu mindre bilmodel end sidst, og sidste gang var modellen katastrofal lille! Det næste bliver vel en stationcar?! Det starter godt, da
vi alle tropper op foran øvelokalet for at rive hul på tredje del af Headbangers Ball-touren. Folk ser halvtrætte ud, og afspejler bestemt ikke det glansbillede, vi så på første og anden delen af touren. Og med bil-komplikationer allerede på den første time, er stemningen sat. I raseri begynder vores lydmand at overmale bilen med sprit-tus og skriver skældsord hen langs siden på den knap 1 meter mindre model, de nu har stillet os til rådighed. Han efterlader sætninger som ”Fuck Europcar” og ”Kærlighed = Vold”, og hvad ellers han nu har lært af slagord fra sin tid som brostenskaster for Ungdomshuset.

Vi ringer til både vores tour manager, som rasende prøver at skaffe os en ny og større bil. Derefter ringer vi til Europcar, som forsikrer os, at papirerne er i orden, da vi har fået en "musikbil!". Definer lige musikbil? "En bil, hvis kapacitet kan rumme et styk keyboard + gulvtromme, til når Bjørn-er-slet-ikke-ok skal ud og underholde i Tølløse forsamlingshus til 90-års fødselsdag."

Vi må droppe forbi Raunchy og smide dele af vores gear af, som de så tager med i deres bus. Og så af sted mod Esbjerg!! Vi sidder noget klemt og uhandy, da vi ankommer med et halvt trommesæt i skødet og forstærkere på passagersæderne. "Aage, ræk mig liiige... jeg kan ikke se... i min højre lomme" osv… osv… men da vi ankommer til Tobakken, lever vi lidt op igen. Det er fandeme et fedt spillested. Til dem af jer, der ikke har været der, kan jeg fortælle, at det er en slags tag-belagt gade imellem to huse, der er lavet om til den vildeste scene. Vi knapper hul på dagens første bajer og laver lydprøve! Det går her op for os , at vi har medbragt et sæt forkerte trommer fra øvelokalet og må klare os med et noget glam’et guldbelagt og meget smadret sæt trommer!

Øllerne sparkes ordentligt i gang, da vi får fornemt besøg af Jacob Hansen (lydproducer) og Morten Nissen fra metalmagasinet, NRG. Vi uddeler røverhistorier og hælder godt med skarpe indenbords. Pludselig er tiden inde til at gå på scenen!

Det kommer denne dag som en overraskelse, at tiden haler så hårdt ind på os, og vi går på med en halvsnaller! Folk i Esbjerg er fantastisk modtagelige, og vi starter sågar et oi-oi-kor under showet, hvor alle råber i takt!

Der er allerede fest i alle backstage-rum, og vi leder i en time efter vores flaske sprut, som Molle, trommeslager i Raunchy, højst sandsynligt har kidnappet, da hans rygte efterlader ham som sprut-kleptoman. Men det er okay, for vi deles alle om de stærke drikke, og endnu en gang går der sport i at synge L:RON:HARALD-sange og tage så meget tøj af som muligt. Vi kører hjem, da festen går fra hyggedruk til love-parade, og vores bassist falder i søvn i skødet på vores chauffør på vejen hjem ... mens han kører! Gaaay...

They just keep getting younger!!
Heldigvis for os skal vi spille i Slagelse. Så for os københavnere er der ikke så langt til vores destination, og det medfører en ordentlig nats søvn efter gårdagens brandert! Vi mødes ved øvelokalet klokken 15 og sover nærmest den ene time, det tager os at nå frem til målet. Jeg bliver endnu en gang opfordret af Kasper fra Raunchy til at vælte mig selv af pinden, ved at starte dagens første indtagelse med en guldøl. Det resulterer i, at jeg må et par gange på lokummet og tømme mig selv ud ad samtlige huller i kroppen. Fuuuuuck, jeg har det
elendigt.

Under lydprøven begynder øllene at gå fra kvalme til brandert, og vi skider nærmest lydprøven et stykke ved at spille andre bands numre. ”Mangebajer” (JA, DET KALDER DE HAM!!) går i bad med en håndfuld stifter, og vi bliver noget bekymrede, da han ikke er kommet ud efter en time. Vi banker og banker, og hører nogle ret mystiske lyde fra bag døren til badet. Da døren igen åbner, har han kreeret, i mine og andres øjne, et revolutionerende fashion-statement ved at rive sin Entombed-T-shirt over på midten og lave den om til en vest.

En handling, han fortryder ret kraftigt de efterfølgende dage, og det er sgu lidt skidt, vi alle allerede er blevet stive. Men hvad fanden... Det er jo rock n' roll ... eller det er i hvert fald ikke Hej Matematik.

Vi går på scenen, og folk gi’r den op for os. Der er endnu en gang vildt gang i folket! En lille ni-årig knægt har mast sig op foran med sin far, og vi udråber ham som vores yngste fan! Vi leverer endnu en af de gode koncerter, og man begynder efterhånden at føle, at det hele ligger så hårdt på rygraden, at man kan spille i alle former for tilstande. En farlig åbenbaring for alle rockbands at få, når al den gratis alkohol er involveret. Derefter er det direkte ned ad bakke!!

Tømmermændene, man har udskudt siden i går, begynder at sparke 10-foldigt ind. Personligt bliver jeg tæt på de 70 år på få minutter. Jeg griber desperat til flere øl. Men kroppen afviser giften. Igen ... og igen...

Det er en gennemgående oplevelse for alle, da vi kører fra spillestedet. Man kan være nok så rock ’n' roll, og imitere Lemmy og de andre, men når alt kommer til alt, skal man lige huske på, at man nok skal have 20 års turné-erfaring for at kunne tylle en flaske whisky hver dag. Noget, vi naturligvis bestræber os alle på at opnå.

Pilgrimz på MySpace


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA