x

REPORTAGE: Skal 20’ernes koncerter opleves fra en hotelseng?

REPORTAGE: Skal 20’ernes koncerter opleves fra en hotelseng?

I en ideel verden ville svaret være et stort fedt JA.

Jeg elsker koncerter, jeg elsker hoteller, og jeg elsker senge. Alle tre elementer formåede Roskilde Festival i samarbejde med Kong Arthur i København at skabe et arrangement med fredag aften. Her kunne ind-checkede gæster (konkurrencevindere via Roskilde Festivals koncert-app) opleve nogle af de artister, der skulle have gæstet Roskilde Festivals Rising-scene i 2020, fra hvert deres hotelværelse, som de derefter overnattede på.

Efter god gammeldags rundforvirring om hotellets indgang ankom denne skribent ind i en rigtig fin, men meget proppet reception. Bevares, alle bar mundbind og oversteg ikke antallet på de maksimum 20 personer, der måtte være, men det var da lang tid siden, at jeg havde stået så tæt på nogen, jeg ikke kendte. Søde og lidt pressede receptionister viste flinkt op til værelset.

Du skal jo ikke læse en hotelanmeldelse, men jeg kan da lige understrege, at alt logi var, som det skulle være.

Nej, det, du skal læse er, at coronas benspænd rent faktisk har fået nogle koncepter på benene, som ikke havde været optimale ved almindelig tilstand, men som i den grad virker i corona-land. Afsavnet til festivaler og koncerter har efterhånden vokset sig så stort hos nogle af os, at minderne om, hvordan det overhovedet er at være af sted er blevet helt tågede.

Det blev jeg mindet om, mens jeg stod og swingede, sang og så med, da Late Verlane, Rigmor og GRETAs musik fik lov til at flyde ud i hotelgården og lige ind i hjerterummet på os.

Fællesskål og ”Seven Nation Army”-ensemblet – hver for sig
Mens der kunne flades ud i værelsets seng og åbnes en bette øl, lød der klonk-lyde, tekniker små-snak og summen fra værelserne. Jeg havde helt glemt, hvordan det summende lydlandskab bygger forventningen op før en koncert, og jeg kunne fornemme, at jeg ikke var den eneste. Flaskeøl, sjusser og vinglas klirrede sammen med grin og livlig snak – ja, der manglede faktisk bare en rosé-papvin og alien-ko, så havde vi da næsten stået på Dyrskuepladsen en eftermiddag i slut-juni med orange fornemmelser.

Musikken kan der stort set ikke sættes en finger på. Lyden var, som man kan forvente fra Danmarks største festival. Helt i orden, også selvom vi stod ud til en hotelgård, jeg kunne forestille mig har været en noget vanskelig lyd-tragt at finde ud af.

Selvom alt var – og er – usædvanligt, var der også mange fællesnævnere med en koncert præ-2020. Der blev udvekslet små smil med sidemændene på de andre værelser, og gårdens akustik accelererede resonansen, hvor bifald endte ud i utallige ”FÆLLESSKÅL”, ”ROSKIIIILDE” og Seven Nation Army-sjå-lå-lå-ensembler, som du med garanti har hørt til en dansk koncert.

Vækstlag med slag i
Late Verlane
startede showet. Sidst jeg havde fornøjelsen af hans 70’er-inspirerede musik var til VEGAs Udvalgte sidste år, som desværre blev så indadvendt, at det virkede lidt slukket. Men! Han er fandeme en af dem, der har brugt 2020 på at øve og udvikle sig, og det skal han have noget credit for. Numre som ”Poolside” og ”Roll Like A Dummy” var langt mere energiske og selvsikre, end jeg havde oplevet dem tidligere. Og så gjorde det bestemt heller ikke noget, at lydteknikken lød lige, som den skulle.

Aarhus-gruppen Rigmor lagde også vejen forbi Hotel Kong Arthur. En gruppe, der har stærk, ærlig og kraftfuld lyd med rockede tendenser og smukke, dansksprogede tekster til at krydre det hele med. Ikke det store set-up, men velspillet og ikke mindst sunget – både hvad angår bandets kor og Sarah Wichmanns altid sikre præstation. Sidstnævnte leverede et urskrig på ”Rebel”, som ramte så dybt, at det bragte tårer frem i øjenkrogene. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor meget jeg kommer til at tude, når jeg kommer på en festival igen.

Efter en tredje tur på langs i sengen kunne man slutteligt komme ud af fjerene til koncert med GRETA. Det var en stor, sikker, lyserød synth-fest, som fik hofterne på gled i stort set alle værelser, og GRETA agerede one-woman-army på scenen med trompetbukser og svajende dansetrin til hendes drømmende produktioner, jeg er evigt fan af

Oplevelsen var – på trods af den usædvanlige konstellation – meget, som man kender den. Der blev skålet, hujet og klappet højere og højere, som arrangementet skred frem. Der var endda nogle, der snakkede utroligt højt inde fra værelset under Rigmors ”Gå nu hjem”, så man lige blev mindet om, hvor irriterende det er. En stille sang, der både fortjener ro og plads til koncert – og på hotel.

Tornen i øjet
Når alle roserne er givet og begejstringen for aftenens get-away-oplevelse har lagt sig, må spørgsmålet være: Er det her fremtiden for koncerter?

Det ideelle svar er ja. Det korte (og kedelige) svar er desværre nej.

Så meget som jeg nød eksekveringen, må jeg desværre erkende, at det aldrig kan måle sig med den ægte vare. Koncerter handler i den grad om musikken, og den sad lige i skabet fredag aften. Men koncerter handler også om at spilde øl på en fremmed, danse med ham/hende/høn den søde og at mærke varmen (og sveden) strømme frem, mens du står inde i den store dejlige organisme, som et publikum udgør.

Selvom det var en dejlig snak med receptionisten på vej til værelset, en sludder for en sladder med en gut i elevatoren og et lille grin med nogle andre gæster, da jeg (indrømmet: efter et par øl) forvirret prøvede at finde receptionen, må jeg erkende, at der manglede bare en smule. Jeg er vant til at tage til koncerter alene. Men at være corona-alene og påpasselig er nu noget andet, også selvom man har sine gode veninder og venner med. 

Jeg savner at stå med tæt med nogle fremmede, uden at der går mundbind, bange fornemmelser og hvad-nu-hvis-tanker i den. Dét kan intet arrangement desværre fuldføre. Endnu. 

Live-musikken har blødt i hele 2020, og det ser desværre ud til at fortsætte et stykke tid endnu i 2021. Men tiltag som det her er – på trods af mærkelig corona-distance – en hjertestarter for dansk musik. Lad os håbe, der kommer flere innovative idéer som denne. Så længe det skulle være aktuelt altså.

“Skål for live-musikken og skål for Roskilde,” sagde en kvinde højt ud ad hotelvinduet, da sidste nummer var spillet og teknikerne pakkede sammen. Ja, det må du nok sige.

 

Sætliste, Late Verlane:
Out of Tune (ikke udgivet) 
Speedfight
Poolside
Roll Like A Dummy
Move Beyond (ikke udgivet)

Sætliste, Rigmor:
Vægtløs
Træ
Det Er Ligemeget (ikke udgivet)
Det Er Ved At Komme Igen
Gå nu hjem
Citatsang (ikke udgivet)
Rebel

Sætliste, GRETA: 
Oh
Waves
Hydrogen
Baby
Spin
Wilderness
Daughter
Again
Bad Lovers


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA