x

DEBATINDLÆG: GAFFAs kulturpolitiske kritik forfejlet

DEBATINDLÆG: GAFFAs kulturpolitiske kritik forfejlet

Debatindlæg af Kristian Marstal (Cand.Musicae, debattør, kunstner, medlem af Socialdemokratiet)

Robert Borges skrev 17. marts en oprevet GAFFA-leder, hvor kulturminister Joy Mogensen, og regeringen som helhed betragtet, får kritik for at lade musikbranchen i stikken under coronakrisen. Frustrationen, depressionen, tomheden og demotiveringen er naturlige konsekvenser af et år med pandemi, men det er alene krisens skyld, og kan ikke tilskrives Joys division i ministeriet.

En fremholdt pointe i Borges indlæg er, at afslutningen på Fødevareministeriets minkaffære var en ministerafgang og dernæst fuld erstatning til minkejerne. Som artiklen selv fremhæver, var ministerskiftet et logisk følge i sagens kontekst. Den økonomiske erstatning var ovenud et bekosteligt initiativ, som trumfer lignende brancheerstatninger givet, men beløbet var ikke en kapitalindsprøjtning til videre færd. En hel branche fik fjernet dets fundament. Involverede arbejdere står uden fremtid og med store arealers ubrugelig ejendom. Erstatningen var til afbetaling af gæld og et par måneders tryghed.

Musik- og kunstbranchen har til gengæld et urokkeligt fundament. Udødeligt. Kunsten. Dermed en fremtid. Krisen er markant i lyset af den europæiske undersøgelse om musiklivets tabte fortjeneste på 75 procent, men dette er, hvor uretfærdigt det end måtte opleves, en indbygget mekanisme i en branche, som netop baserer sig på fysisk forsamling, natteliv og kulørte lamper. Altså præmisser, som en pandemi har umuliggjort.

Regeringen har ikke skabt krisen, men skal udstikke kursen gennem den. Jeg mener, det er husmandslogik, at ministeriets lønkompensationsordninger aldrig vil formå at afdække flere tusinde freelancere og honoraraflønnede musikarbejdere, når indtjeningerne er så sporadiske, sæsonprægede uden kontinuerlighed, som tilfældet er.

Som konservatorieuddannet kunstner med stort musiknetværk oplever jeg mange med udfordringer, som udmunder sig i harme over kulturministeren, men kritikken fremstår primitiv. Ikke-fastlønnede med talrige, korte ansættelsesforhold over et år er i økonomisk-politiske sammenhænge i sagens natur udfordret på manglende systematik. Ærgrelsen over tab af faglig beskæftigelse og afsavn skal mødes med fuld forståelse. Men kulturministereren kan ikke fjerne forsamlingsforbuddet alene eller omdirigere den samlede regerings corona-retningslinjer.

Det er et pseudoargument, at spillesteder burde åbne, da de forrige år udviste kompetencer til at afvikle smitte-afsikrede begivenheder, for sådan vil utallige institutioner kunne hævde samme. Hermed blegner disse præmisser overfor den overordnede samfundsstrategi om, at problemløsningen ikke er de enkelte elementer, men summen af et fælles hele.

Danmark har ulig mange andre lande et veludviklet socialt sikkerhedsnet. Dette fungerede før krisen, under og vil også efter. På denne måde skal man ikke føle sig fortabt. Musik vil aldrig dø, og samfundstilstandene bliver normale indenfor måske blot måneder. Tålmod er en dyd. Også i den kreative branche.

Danmark har ulig mange andre lande et veludviklet socialt sikkerhedsnet. Dette fungerede før krisen, under og vil også efter. På denne måde skal man ikke føle sig fortabt. Musik vil aldrig dø, og samfundstilstandene bliver normale indenfor måske blot måneder. Tålmod er en dyd. Også i den kreative branche.

LÆS OGSÅ: LEDER: Der er noget galt i Danmark – den åbenlyse nedprioritering af musik- og kulturliv er en skandale!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA