x

SVEND BRINKMANN-INTERVIEW: Jeg begyndte at spille saxofon, fordi jeg gerne ville have en kæreste

SVEND BRINKMANN-INTERVIEW: Jeg begyndte at spille saxofon, fordi jeg gerne ville have en kæreste

Alder: 45 år

Profession: Professor i psykologi på Aalborg Universitet, forfatter og med-idémand til komediedramaserien Guru, der har premiere på DR2 8. april med Simon Kvamm i hovedrollen. Aktuel med bogen Vi er det liv, vi lever – en fortælling om skæbnen og udsender 4. juni bogen Mit år med Gud – tro for tvivlere.

Kommer du fra et hjem med klaver?

Ja, og på et tidspunkt havde min storebror en kæreste, der underviste mig en lille smule. Så jeg lærte noder og akkorder og spillede lidt, men jeg har desværre aldrig gået på musikskole eller lignende. Det har vores tre børn til gengæld.

Spiller du selv et instrument?

Ud over klaver, som jeg stadig spiller en lille smule, kan jeg også spille lidt på guitar, trommer og saxofon. I gymnasiet begyndte jeg at spille saxofon i et bigband, fordi jeg gerne ville have en kæreste, og det lykkedes. Jeg spillede også keyboard i forskellige bands, og da jeg studerede på universitetet, var jeg musikmedarbejder i en ungdomsklub, hvor jeg skulle hjælpe de unge med deres bands, selvom de fleste af dem var dygtigere musikere end mig.

Du var konferencier til Nephews arenakoncerter i 2018 og var i den forbindelse med til at lede fællessangen fra Højskolesangbogen, lang tid før Philip Faber. Har du en yndlingssang fra Højskolesangbogen?

Som teenager drømte jeg om at stå på en stor scene som musiker, og pludselig stod jeg som en voksen mand i Royal Arena og sang for til ”Se nu stiger solen” med et publikum på 16.000. Jeg var glad for, at Nephew spurgte, og det var en stor oplevelse. ”Se nu stiger solen” er i det hele taget en af mine yndlingssange.

Hvad er din vildeste koncertoplevelse nogensinde?

Da jeg var blevet student, var jeg til Faith No More-koncert i Hamborg sammen med min gymnasiekammerat Michael Reiter, der i dag er Tysklandskorrespondent for DR. Det var bare en vild aften og en vild koncert. Jeg husker det som én lang svømmetur gennem menneskekroppe og lyd, hvor mine fødder knapt nok rørte jorden i løbet af hele koncerten.

Går du på festival, når den slags ellers kan lade sig gøre? Og i så fald, hvad har så været din største festivaloplevelse?

I de senere år jeg optrådt lidt på Smukfest og Heartland med nogle talks, hvor jeg selvfølgelig også har hørt nogle koncerter, men campinglivet på festivaler har jeg ikke deltaget i siden Roskilde 2000, hvor jeg den ene aften blev så dårlig, at jeg måtte en tur på skadestuen, og den næste aften indtraf så den tragiske ulykke på Orange Scene, hvor jeg stod bagest og kunne se koncerten gå i stå uden helt at forstå, hvad der skete. Jeg vil hellere tænke på mit bedste Roskilde-minde: Red Hot Chili Peppers i 1996.

Hvilket medie hører du primært musik på – stream, vinyl, cd, andet?

Jeg er nok en af dem, der blev ved med at købe cd’er i længst tid, fordi jeg pendler meget i bil og gerne ville høre dem der. Men nu har vi jo Spotify, som jeg primært bruger, men vi er faktisk også begyndt at høre YouTube-klip sammen i familien. Så skiftes vi til at introducere hinanden til alt muligt. For eksempel har vores datter lært mig om riot grrrl-bands som Bikini Kill og Bratmobile, mens en af vores drenge nørder gammel japansk avantgardemusik som Jagatara.

Hvilken sang kan få dig i godt humør, hvis du er trist?

Når jeg er trist, foretrækker jeg helt klart trist musik. Jeg tror ikke, jeg bruger musik med henblik på at skifte humør og stemning, men snarere til at bekræfte, at det er okay at være trist, for det er Nick Cave også.

Har du en musikalsk guilty pleasure?

Jeg føler mig overhovedet ikke skyldig over det, men jeg kan godt lide banal country – og jeg mener ikke ”banal” på en nedladende måde. Lige fra Dolly Parton og til The Handsome Family.

Du er kendt for at skrive, at du synes, man bør læse romaner i stedet for selvudviklingsbøger. Kan musik på samme måde som romaner fortælle noget om tilværelsens kompleksitet, og er der i så fald noget musik, du kan anbefale?

Det tror jeg, musik kan, men frem for at anbefale noget bestemt vil jeg opfordre til, at man udvikler så bred en smag som muligt: Klassisk, jazz, pop, punk og alt muligt andet kan netop sætte en i kontakt med forskellige slags kompleksitet og mange forskellige følelser.

Når du engang skal begraves, hvad kunne så være et godt soundtrack til dit liv?

Et medley af noget gammelt og noget nyt, noget dansk og noget internationalt, noget melankolsk og noget friskt. B.S. Ingemanns ”Dejlig er jorden” møder Deee-Lite med ”Groove Is in the Heart.”

LÆS OGSÅ: INTERVIEW: Simon Kvamm forener komikken med musikken i ny tv-serie


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA