x

LASSE DEIN FRA P3'S MUSIKSATIRE: “Mennesker er egentlig bare ret kiksede”

LASSE DEIN FRA P3'S MUSIKSATIRE: “Mennesker er egentlig bare ret kiksede”

Lasse Dein laver musiksatire, der minder dig om, at vi alle sammen bare er børn i voksne kroppe og faktisk bare er ret useje det meste af tiden. GAFFA har talt med den midtjyske satiriker, der kaster sjove musikvideoer ud på P3’s satire-kanal på YouTube, som var det så let som at vippe med foden. 

“Jeg er et hvidløg. Ingen lag, bare fed. Og den skarpeste kniv i skuffen over tid, jaer”. 

Sådan lyder ordene, der strømmer fra den video, som for en kort stund har fanget min opmærksomhed i en ellers overflod af indhold i mit Facebook-feed. Linjerne virker underligt bekendte. Ligeledes gør indpakningen. Og har man en smule styr på, hvad der fylder af tyngde på den danske musikscene, opdager man let, at ordene er en parafrase over The Minds of 99 og Niels Brandts måde at skrive og lave tekster på. Og det særprægede “jaer”. En reference til Niels Brandts karakteristiske formtræk og måde at slutte sine vers på. 

Kigger man nærmere på videoen, opdager man, at det ikke kun er Minds of 99, der står for skud. Videoen står som en kærlig kommentar til den dansksprogede indierock, hvor der lyder klare referencer til sværvægtere som Barselona og Jung. Her følger man indierockbandet SVØB. Et lettere identitetsforvirret band. Rig på selvhøjtidelighed, mere fattig på succes. De har i hvert fald ikke slået igennem. Det prøver de at finde ved at bevæge de sig gennem de genrekoder, som Barselona, Jung og The Minds of 99 hver især repræsenterer. 

Det er Nina Rask fra Talentholdet, der lægger krop til den ene halvdel af det fiktive band SVØB. Den anden halvdel lægger Lasse Dein både krop og stemme til. Det er også derfra, ordene kommer. For det er ham, der skriver sangene til de karakteristiske videoformater fra P3, der gennem det sidste halvandet år har fået særligt de unge danskere til at kunne se det sjove i det velkendte. Noget som videoen her er et af mange eksempler på. Lasse Dein vender blikket mod det, vi er sammen om at elske. Populærkulturen og de ansigter, den rummer. Og så udsætter han dem for komisk behandling. Så vi kan grine ad det, vi troede var for cool til at være sjovt. 

Artiklen fortsætter under videoen

Når humor og musik allierer sig 

Da jeg ringer til Lasse, er det en behersket og rolig stemme, der møder mig. Ingen jokes. I hvert fald ikke lige med det samme. Mest af alt er han velformuleret og refleksiv om noget, der på ydersiden måske kan virke ret plat og overfladisk. Men spørger man Lasse, er det meget mere end det. For musiksatire, som han kalder det, kan fortælle os nogle sandheder, der kan være svære at få øje på uden humor. For eksempel at vi alle sammen bare er mennesker, der egentlig er ret kiksede.

Den 24-årige satiriker er vokset op i Bording. En lille midtjysk by, hvor han lærte at spille musik. Senere fandt han ud af, at han også var sjov. Og på en rejse, nogle år senere, opdagede han, at disse to elementer kunne gå op i en større enhed, der hed musiksatire. Lasse Dein fortæller:

– På den tur indså jeg, at jeg gerne ville lave noget med medier. På den ene eller anden måde. Jeg syntes, det kunne være fedt at performe lidt mere og bruge min kærlighed til sangskrivning. På min rejse havde jeg lavet nogle små videoer, som folk synes var sjove nok. Og så begyndte jeg ligesom at tænke “Okay, måske er det egentlig sjovt, det jeg laver, siger han. På en måde, der afslører, at han fniser svagt i den anden ende telefonen. 

Da Lasse kom hjem fra sin rejse, lavede han en musikvideo med en af sine efterskolekammerater. “Sommer i Danmark”, hedder den. Han lagde den på YouTube og den endte med at få 100.000 visninger. Og med den positive respons begyndte en voksende bevidsthed, der fortalte ham, at han måske havde fundet en arena, hvor han havde en særlig evne.  

– Jeg kunne mærke, at her var der noget, jeg virkelig havde en fed energi på, som jeg ikke havde oplevet før eller nogle andre steder i mit liv, fortæller han. 

Fra filmskole til talenthold 

Så Lasse søgte ind på en filmuddannelse i Aarhus og kom ind. Et lille stykke tid senere fandt han sig selv som en ud af fire, der var kommet gennem nåleøjet til DR’s Talenthold. “Et temmelig vildt år”, som han selv beskriver det. Han besluttede sig for at rykke fra Aarhus og over på den anden side af Kattegat for at starte på Talentholdet. Og her var han heller ikke i tvivl om, hvordan han ville bruge sit ”talent”:

– Jeg vidste allerede fra starten, at jeg gerne ville ind og lave musiksatire. Jeg synes, det er sjovt at lave musikvideoer. Jeg havde lavet lidt på min Instagram, hvor jeg havde en lille spoof med Benjamin Havs måde at synge og skrive tekster på, som Anders Hemmingsen delte, fortæller han og fortsætter: 

– Og jeg tænkte: “okay, det her, det kan et eller andet”. 

Det er tid til at grine lidt ad – og med – de store kanoner 

Men hvad er det lige præcis, musiksatire kan i forhold til den klassiske form for satire? 

– Der er mange, der laver politisk satire. Det er jeg ikke særlig god til. For jeg ved ikke særlig meget om politik. Men jeg ved meget om musik, erklærer Lasse. 

P3-satirikeren var skarp og så en væsentlig mangelvare i det danske humorlandskab, hvor han kunne udfylde et felt. Dem, der serverer os vores populærkultur. Hvorfor kan vi ikke også grine ad dem? Dem, vi betingelsesløst elsker. Og samtidig lave lyttevenlig musik ud af det. I virkeligheden er idéen ikke det mindste ny. Og som Lasse Dein selv understreger, er den også set før i 90’ernes og 00’ernes danske komik. Men var der ikke mere. Og derfor er der plads til den nu, i 2020’erne:  

– Jeg syntes, det var tid til, at vi kiggede på kulturlivet i Danmark og lavede noget satire på dét. Det er der gjort før i tiden. Drengene fra Angora gjorde det, og nogle af mine store idoler er Lex & Klatten, som havde en særlig måde at være humoristiske og samtidig virkelig musikalske, lyder det fra Lasse Dein. Han fortæller yderligere:

– Det at parodiere kunstnere kunne jeg hurtigt mærke var et felt, jeg kunne udfylde. Først og fremmest fordi jeg synes, det er sjovt, og fordi jeg mener, der er brug for det, påpeger han. 

Hvordan det? 

– Ligesom store politikere ofte bliver genstand for satire, hvis de skiller sig ud, er det på en eller anden måde lidt på sin plads, at der også er plads til at grine ad de store kulturpersonligheder. Ikke fordi de skal udstilles, men for at grine lidt ad og sammen med dem. Der er ofte nogle tydelige genrekoder, der er sjove at tage fat i, forklarer han

“Fortæl os, at I ikke vil have det her” – fra Roskilde-sang til købt koncept 

Da den 24-årige satiremusiker satte sine karakteristiske musikvideoer i søen på DR, var det langtfra noget, der var planlagt. Faktisk var det ikke noget, de havde efterspurgt, ligesom han selv ikke regnede med, at de ville købe det. DR-kollegaen Søren Hviid fra DR Satire hev fat i Lasse. For han havde hørt, at Lasse kunne lave musik, og de lavede et produkt uden om DR: 

– Han ville gerne lave en Roskilde-sang og havde en idé til et hook, der var noget med “dit telt eller mit telt”. Jeg syntes, det lød sjovt, så vi teamede op og lavede det her produkt ved siden af DR. På det tidspunkt havde de ikke sagt, at de gerne vil have musik på satire, fortæller Lasse.  

Ved siden af deres job arbejder de begge intensivt på et produkt, som de færdiggør og pitcher for P3, der siger ja tak. Noget, der tyder på et klogt træk for P3. For sangen ender med at få i omegnen af 800.000 afspilninger på YouTube.  

– Vi tog det med og sagde: “Lyt på det. Og fortæl os, at I ikke vil have det her”, siger han og griner lidt påpasseligt og kort tid efter fortsætter:  

– Og så sagde de: “Okay. Det er pissefedt. Vi gør det”. Der gik op for os, at det her faktisk kunne noget, og kvaliteten var høj nok. Det gik også op for mig, at jeg godt kunne lave musik med produktioner, der var nogenlunde. 

Artiklen fortsætter under videoen

At finde ind til kernen i sig selv   

Det var herfra, at konceptet om P3’s populære musiksatire blev født og voksede. Nu laver Lasse små, humoristiske stykker musik på kanalen, i alle mulige konstellationer. Og efterhånden er det også hans ansigt og stemme, man sætter i sammenhæng med de populære satireprodukter, der er blevet et fast format på P3’s YouTube-kanal P3 X Satire. Sammen med hans producerven, Andreas Hedegaard Mikkelsen. Her har Lasse rollen som sangskriver, mens Andreas producerer. Og så går de i studiet laver sange. Egentlig nogle ret velskrevne af slagsen. Og det er svært ikke at blive lidt nysgerrig på P3-satirikerens egne ønsker og ambitioner, når det gælder musikken.  

Går du selv og gemmer på en musikerdrøm? 

– Det er et godt spørgsmål. Jeg hører tit, at folk fortæller mig, at jeg burde lave musik. Men på en eller anden måde synes jeg faktisk, at det er det, jeg laver. Jeg har ikke noget imod at blive kategoriseret som en humoristisk musiker, eller at folk ikke nødvendigvis anser mig som musiker. Folk må hellere end gerne grine ad det, vi laver. Det er jo derfor, vi er her, lyder det.

– For mig, ligesom med de fleste andre kunstnere, handler det om at finde ind til kernen af, hvad man er, før det bliver spændende at lytte til, understreger han og uddyber:

– Jeg tror, at en ret naturlig del af mig er at kunne se de små ting i hverdagen, der er sjove. Mennesker er grineren, fordi vi er ret kiksede. Og det synes jeg er en ret fed sandhed, der er dejlig at få ned på papir og ud gennem en sang. Det er på en eller anden måde godt bare at få lov til at synge en sang om, hvor kiksede vi er, lyder en velovervejet kommentar.  

Lasse er da også helt bevidst om, hvad humoren kan. Også for ham selv. Han kan bruge den som redskab til at sige, vise og synge om ting, han ikke nødvendigvis behøver at skulle stå til regnskab for. Og det er er han egentlig ret tilfreds med. 

Jeg er fristet til at spørge, om du også har en seriøs side? 

– Det vil jeg jo mene, at jeg har. Men jeg har ikke et behov for at skulle udgive et album, hvor jeg siger “det var for sjov – alt, hvad jeg er”. Sådan har jeg det ikke. Selvfølgelig er Lasse på skærmen ret anderledes, end jeg er i virkeligheden, og jeg synes helt sikkert, at jeg har flere facetter end det, der vises dér, siger han. 

Og dette vidner netop også denne samtale om. Lasse fortæller: 

– Men jeg er egentlig også ret taknemmelig for at kunne udgive noget, der har en ironisk distance og er pakket ind i noget humor. Det gør, at der ikke er lige så meget på spil for mig. For mig er det bare ret naturligt at skrive tekster, som jeg gør. Jeg ville godt kunne skrive noget, der havde mere tyngde, hvis jeg virkelig havde noget på hjerte, som jeg følte skulle ud. Men det er ikke et behov, jeg har lige nu, lyder det. 

Humor med kærlighed og goodwill 

Og det kan der måske være noget om. Når DR har lagt et satirisk produkt ud, er responsen oftest positiv. Noget, der vidner om, at humoren er genkendelig. Forståelig. Tiltrængt. Og ret menneskelig. Ligesom når der sendes en musikvideo ud i atmosfæren, der parodierer populærmusikken: 

– Jeg har kunnet mærke, at folk på en eller anden måde har tænkt “endelig er der nogle, der gør lidt grin med musikerne,” lyder det. Han uddyber:

– Jeg tror, det er noget, man har savnet, og det er nok derfor, det er gået så godt. Der har været et eller andet felt, hvor der har været lidt stille i et stykke tid, som jeg har kunnet udfylde med det, jeg laver. 

Og at kulturparodien falder på et tørt sted, er da også til at se hos dem, der er genstand for den satiriske behandling:

– Kunstnerne skriver rent faktisk, at de synes, det er sjovt. Da vi lavede parodien med Niels Brandt og The Minds of 99, kommenterede han: “Endelig er der nogle, der kan se det sjove i det her".

Ifølge Lasse er responsens overvældende varm. Den bærer præg af "goodwill og kærlighed", som han selv siger. For humoren kommer fra et godt sted:

– Kunstnerne forstår godt, at vi i virkeligheden gør det her, fordi de er en kæmpe succes, og vi faktisk elsker det, de laver, forklarer han.

Det kiksede menneske – den universelle sandhed 

Og sandheden om, at vi alle sammen egentlig bare er mennesker og er ret kiksede, mens vi er det, er allestedsnærværende. Også hos den øvrige del af kulturlivet. Et felt, som Lasse afsøger sammen med P3-kollegaen Kasper Stensgaard i det fiktive kulturmagasin OFF BEAT. Her udsættes kendte ansigter fra det danske kulturliv for satirisk behandling: 

Hvordan kom I på det?

– Kasper og jeg savnede at have et lidt fast format, hvor vi kunne udgive. Det har været nærmest umuligt at skulle lave aktuelle sketches, hvor man skulle ud af huset lige nu, fordi alt er lukket. Vi skulle ligesom finde et lidt mere fast format, der kunne eksistere inden for de rammer, fortæller Lasse om den nuværende Covid-19-situation, der har sat det meste af verden på pause. Også kulturen. 

– Vi har Adnan på P3, der laver politisk satire. Det er han virkelig god til. Og så var der ligesom en plads til os, hvor vi kunne kigge lidt ind i "kultureliten" og finde nogle sjove vinkler på det. 

Her optræder I som jer selv, mens I interviewer forskellige kendte ansigter. Men I optræder også i en tydelig satirisk udgave af jer selv. Hvad synes du, det kan? I forhold til en seriøs samtale, som vi to har lige nu? 

- Jeg tror, at det er rart for mennesker at se på folk, man ser op til, være i stand til at grine ad sig selv. Det synes jeg, vores program kan. Det er håbet at kunne få en masse kulturpersonligheder ind i studiet og snakke med dem på en måde, der er alternativ, forklarer han og uddyber:

– Det er tit, at man ser danske kendte personligheder på Instagram og i interviews, hvor de bare ser fucking seje ud. Der tror jeg, at det er fedt at se, at det behøver man ikke at være. Vi behøver altid ikke være seje, lyder det. 

Når Lasse bruger humoren som primært redskab, er det altså for mere end bare overfladiske platheder, der skal fremkalde grin og likes. Det skal kunne afsløre nogle sandheder om verden, der ellers var svære at finde. For humoren kan afmontere overfladen og få dem, der ser allersejest ud til at kunne magte selvironien. Og huske os på, at vi allesammen bare er kiksede mennesker, i kiksede kroppe: 

– Når det kommer til stykket, er vi jo egentlig bare børn i voksne kroppe. Det synes jeg er ret grineren at kunne udstille på den måde, lyder en resolut kommentar.  

Artiklen fortsætter under videoen

Styr på lort eller lort på styret?

Senest er Lasse for en stund rykket fra P3 og hen til de voksne legekammerater på hovedkanalen DR1 i programmet "Danmark griner". Her er han for første gang solo med musiksatiriske sange, der kaster lidt kulør ud over en ellers ret mørk coronavirkelighed. Første gang lørdag den 6. marts med nummeret "OFFLINE". Og ugen efter med makkeren Kasper Steensgaard. 

Lasse Dein vender blikket mod det, vi er sammen om at elske. Populærkulturen og de ansigter, den rummer. Og så nedbryder han facaden for en kort stund. Så vi kun kan grine ad det, vi troede var for cool til at være sjovt. Så vi kan grine af det kiksede og måske genkende os selv. For selv påpeger Lasse: 

– Vi er alle sammen bare mennesker, der prøver at ligne nogle, der har styr på vores shit. Men det er der ikke jo ikke nogen af os, der rigtigt har, vel? 

Og det er egentlig en sandhed, der er til at finde ro i. 

LÆS OGSÅ: FYR & FLAMME-INTERVIEW: Kitsch-kærlighed fra et rent hjerte


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA