x

LEDER: Mads Langers landsholdshyldest – patetisk eller passende?

LEDER: Mads Langers landsholdshyldest – patetisk eller passende?

Musik er følelser, og følelser spiller ofte ind, når det kommer til musik. Men hvor går grænsen for det kunstneriske frirum? Findes der en grænse?

Jeg tror næppe, at det er gået nogles næse forbi, at vi i Danmarks åbningskamp ved EM i fodbold var vidner til en potentiel tragedie, da en af landets mest elskede og succesfulde fodboldspillere, 29-årige Christian Eriksen, faldt om i græsset med hjertestop og måtte genoplives. Tragedien blev heldigvis vendt til en solstrålehistorie om handlekraft, heltemod og sammenhold, da Danmarks nummer 10 hurtigt fik den nødvendige hjælp fra holdkammerater og læger og overlevede det foruroligende kollaps.

Hele Danmark fulgte med, og de følgende dage var det som om, at vi deltog i en slags national gruppeterapi, hvor det blev bredt accepteret at være i et udefinerbart følelsesmæssigt limbo. Få af os kender jo Christian Eriksen personligt, og hvor gør man af chokket og sorgen, når en hændelse på én og samme tid føles så personlig, men også har en naturlig personlig distance til de involverede parter? Livets skrøbelighed blev sat i perspektiv i al offentlighed, og følelserne fik frit løb, hvilket faktisk var ufatteligt befriende at opleve - vores fælles kynisme og følelsesmæssige berøringsangst taget i betragtning.

LÆS OGSÅ: KOMMENTAR: Billie elsker piger og er ikke bange for at sige det højt – hurra for det

For Mads Langer, der ligesom Eriksen er velkendt og populær blandt danskerne, har oplevelsen udmundet sig i hyldestsangen ”For Danmark – for livet” til holdet, til Eriksen, hans familie og til deres måde at håndtere situationen på. Sangen blev delt på de sociale medier den 18. juni – fem dage efter hændelsen i Parken. Modtagelsen har været blandet. På GAFFA delte vi sangen i en nyhed samme morgen, som den udkom, og dagen igennem tikkede det ind med en overvægt af vrisne kommentarer fra læsere, der mente, at Mads Langer havde spillet fallit, og at sangen var et usmageligt forsøg på at lukrere på en tragisk hændelse. ”Årets pinlighed”, ”kvalmende sentimental”, ”fortærsket nyhed”, ”selviscenesættende” var bare nogle af de gloser, der fløj af sted gennem tastaturerne og videre ud i det offentlige rum, som Facebook er.

Som chefredaktør var jeg inde og bede folk om at holde den gode tone på en, synes jeg selv, forholdsvis rummende og positiv måde, men det var som om, at det blot gav yderligere anledning til foragt. Det er efterhånden sjældent, at vrede og negative skriverier på sociale medier overrasker mig, men lige den her gang kunne jeg ikke rigtig slippe tankerne om, hvorfor reaktionerne var så kraftige.

Det hænger måske sammen med, at jeg simpelthen på ingen måde selv havde skænket Mads og sangens gestus en negativ tanke, førend vores kommentarfelt flød over med reaktioner. Ekstra Bladets Treo var naturligvis også hurtigt på pletten med en svada om usmageligheden i Langers hyldest: ”Ingen vil kunne skrive sådan en sang med æren i behold. Mads Langer kan slet ikke. Hans ærinde er æreløst.”

LÆS OGSÅ: KULTURLIVETS EKSISTENS-BERETTIGELSE: ”Det føles som at råbe under vand”

Bevares, jeg forstår godt, hvor kritikken kommer fra. Det er da nærliggende at tro, at folk er uærlige og uanstændige, når man eksempelvis tænker på klimaet i dansk politik, tonen i danske medier og tonen på de sociale medier. Generelt tonen i vores virkelighed anno 2021. Hvem mener, hvad de siger længere, og hvor er medmenneskeligheden egentlig blevet af?  Vi er blevet et folkefærd, der hele tiden er på stikkerne over for personer, der stiller sig frem og ytrer sig. Name of the game. En del af pakken. Vi er bange for at blive snydt. At der bliver tærsket langhalm på vores følelser. Vi er semi-allergiske over for det sentimentale i det hele taget, og, i dette tilfælde bange for, at der i den anden ende sidder en kunstner og griner hele vejen til banken, fordi han så sit snit til at kommercialisere en frygtelig hændelse.

Sådan tror jeg bare ikke, at det forholder sig i tilfældet Mads Langer vs. SoMe-krigere og Treo i denne omgang. Og hvad i alverden ved jeg om det? Ikke en skid. Men jeg har fulgt Mads længe nok til at antage, at egen vinding har været det sidste på hans agenda i forbindelse med tilblivelsen af ”For Danmark – for livet”. Vi blev, som sagt, konfronteret med livets skrøbelighed den 12. juni, da Eriksen lå i græsset. Folk har forskellige måder at bearbejde den slags traumatiserende oplevelser på, og her synes jeg, at det er værd at nævne, at musik og kunst kan være med til at sætte ord på følelser, som kan være svære at håndtere. Hvis du personligt ikke var/er påvirket af situationen, så er det helt okay. Hvis du er megapåvirket, så er det også okay. Hvis du har brug for at udtrykke dig gennem dit fag, ja så er det også okay. Vi reagerer alle sammen forskelligt.

Mads Langer skrev en sang til landsholdet. Landsholdet sagde tak for tanken og sangen. Vi behøver ikke blive enige om, hvorvidt sangen er god eller dårlig, passende eller patetisk. Jeg tror, at den her sag er vores cue til at gå ind i sommeren med lidt mindre kynisme og lidt mere tro på, at vi rent faktisk vil hinanden det bedste. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA