x

MINDEORD: Joey Jordison – et uforligneligt forbillede for trommeslagere

MINDEORD: Joey Jordison – et uforligneligt forbillede for trommeslagere

GAFFA Sveriges skribent Jesper Robild mindes den netop afdøde tidligere Slipknot-trommeslager Joey Jordison med disse ord:

Jeg burde være den rigtige person til at skrive denne nekrolog. Født i 1990 begyndte jeg at tilbede hard rock lige i tide til, da Vol. 3 (The Subliminal Verses) udkom i 2004, og Slipknot blev verdens største moderne metalband med Rammstein som den eneste mulige konkurrent til titlen. I nabokommunen til Helsingborg var der sandsynligvis ikke et mere populært band blandt de unge i 2003.

Men nej. Jeg kom ind i metalrocken via en anden vej, og alle de amerikanske 90'er-ting blev affærdiget på en kategorisk 13-årigs måde som uægte lort.

Det var først, da jeg så Slipknot live – med Joey Jordison – i 2009, at jeg gav køb på de gamle principper om, hvad jeg skulle mene. Jeg nævner stadig koncerten på Roskilde som en af ​​de bedste, jeg har set, og de, der kender mig, har sikkert hørt mig fortælle utallige gange om, hvordan de ni gik ud på scenen og kiggede ud over et hav af danskere i flere minutter, inden sangen "(Sic)" smadrede koncerten i gang. Et par år senere gik jeg all in på Slipknot, et årti efter alle andre, og siden da har de været en stor favorit blandt ekstreme aggro-metal-navne.

Men måske er jeg alligevel den rigtige person. Allerede i ungdomsklubben var der noget, der tiltrak, selvom det var den forkerte slags musik. Jeg var omgivet af fantastiske trommeslagertalenter, og det var dem, der blev ved med at tale om Joey Jordison. Videoer fra Limewire blev downloadet, og både dengang og i dag kan jeg skrive under på, at hvis der var noget, der virkelig hævede Slipknot fra Korn-sumpen ​​af klynkende millennium-metal, var det den trommeslager. Superhurtigt spil, imponerende fills, respektindgydende arbejde på de dobbelte stortrommer.

Jeg blev ikke imponeret af musikken dengang i teenageårene, men det var umuligt ikke at blive forblændet af fyren i kabuki-masken, der sad i en kontorstol, hang med hovedet nedad, snurrede rundt og spillede hurtigere, end jeg troede var muligt. Det tog mange år, før jeg lærte navnene på de andre Slipknot-medlemmer.

Alt, hvad jeg husker fra mit teenage-jegs holdning til Slipknot, var at de var untrue. Bortset fra én detalje. I en sløjdtime i skolen lavede vi papmaché-masker. Og hvad var den sejeste maske, jeg kendte? Joey Jordisons kabuki. Nummer 1. Hvis jeg husker rigtigt, gik jeg rundt med den til en Halloween-fest klokken otte om aftenen. Så I forresten Youtube-klippet fra Roskilde ovenfor? Fem sekunder inde i filmen ser man en anden ung person (plus far) med samme smag.

Jeg kommer desværre aldrig til at erklære mig enig i alle kommentarer om, at han var verdens bedste trommeslager, men spørgsmålet er, om Joey ikke mindst var halvdelen af ​​det, der gjorde Slipknot til det med længder bedste nu-metal-band. Selvom han havde otte medlemmer at dele rampelyset med, var han og forbliver nummer 1. En enestående spillestil og en uforlignelig rollemodel for trommeslagere, der voksede op omkring årtusindskiftet.

Fuck it all, fuck this world.

LÆS OGSÅ: Tidligere Slipknot-trommeslager Joey Jordison er død

Her er en liste over nogle af Joey Jordisons bedste sange med Slipknot:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA