x

Pearl Jams "Ten" fylder 30 – guitarist Stone Gossard har det hårdt med at høre den

Pearl Jams "Ten" fylder 30 – guitarist Stone Gossard har det hårdt med at høre den

I dag er det præcis 30 år siden, Seattle-bandets storsælgende debutalbum udkom

I dag er det præcis 30 år siden, en af rockhistoriens helt store klassikere udkom, nemlig Pearl Jams debutalbum Ten. Albummet gjorde Seattle-bandet til en af spydspidserne inden for den genre, medierne hurtigt døbte grunge, sammen med byfællerne Nirvanas andet album, Nevermind, som udkom måneden efter. Der skulle dog gå nogle måneder, inden Ten for alvor begyndte at hitte, men så skete det også, og i dag har albummet solgt mere end 13 millioner eksemplar alene i USA.

Tilbage i 2009 bragte GAFFA et stort interview med Pearl Jams ene guitarist, Stone Gossard, og samtalen faldt blandt andet på Ten, som Gossard har skrevet størstedelen af musikken til, men som han ikke var ubetinget begejstret for små 20 år efter udgivelsen. Vi bringer her samtalen fra dengang. Interviewet indgår også i Henrik Tuxens bog, Pearl Jam – The More You Need, The Less You Get fra 2016.

Hvordan har du det egentlig med jeres største kommercielle succes, Ten?

Stone: – Jeg har det hårdt med at høre den. Det er ikke en plade, jeg selv sætter på, hvis man kan sige det sådan. Pladen blev lavet netop i den tid, hvor vi mødte Eddie (sanger Eddie Vedder, red.). Vi havde kendt ham i tre måneder eller sådan noget. Det var meget lige på og hårdt og lidt af en kollision af stilarter. Vi prøvede efter bedste evne at holde sammen på det hele og få det til at virke under de givne omstændigheder. Vi havde ikke tid til at dvæle ved de forskellige stilarter, og det synes jeg, at man kan høre. Der er elementer af klassisk rock og elementer af, hvad der skete i Seattle på det tidspunkt. Der mangler lidt perspektiv. Men det er spændende at spille sangene live og genleve dem, så at sige, men jeg har ikke rigtig en stærk fornemmelse af, hvad den plade betyder for mange mennesker. Men jeg er i bandet, jeg kan ikke bedømme det. Hvad synes du?

Jeg har altid godt kunnet lide pladen, men har følt, at Vs., Vitalogy og No Code har mere power og homogenitet.

Stone: – Sådan har jeg det også.

(Skribent Henrik Tuxen i dag: Her må jeg tilføje, at jeg år efter samtalerne har genopdaget Ten, og jeg er på mange måder virkelig begyndt at elske den plade og oplever en sang som "Release" som noget af det stærkeste, mest vitale og oprigtige statement, jeg kender. Der er to citater, jeg i dag har som pejlemærker i mit liv – det ene er fra min norske bedstemor, der blev 103 og med stædighed fastholdt sin styrke og værdighed: “Jeg gir' mig aldrig” - og det andet er Eddie, når han synger: "I'll ride the wave where it takes me.")

Produceren på albummet, Brendan O'Brien har for nylig (2009, red.) remixet Ten, hvad synes du om resultatet?

Stone: – Jeg var skeptisk over, hvad vi ville få ud af det, hvad kunne det bidrage med? Men jeg er virkelig tilfreds med resultatet. Måske gav det også Brendan en mulighed for at lære os bedre at kende som band, fordi han oprindeligt ikke var involveret i den plade. Det var interessant at høre musikken fra de oprindelige indspilninger og igen efter, at Brendan har arbejdet med sporene. Der er så meget mere direkte output, så meget mere struktur i bassen. Han har fået en klarhed og en spænding frem i de spor, i modsætning til hvad vi oprindeligt fik frem, da vi miksede pladen med Tim Palmer. De var cool og gjorde klart indtryk på folk. Vi fik en kæmpe respons. Det var en spændende rejse, og jeg fortryder ikke, at vi udgav den i sin tid, men jeg føler, at lyden og kraften i bandet kommer meget mere til udtryk i de nye miks.

Der er masser af gode sange på Ten, men pladen tenderede til at være overproduceret med massiv rumklang på guitarerne hele vejen igennem. På den remixede udgave virker indtrykket meget mere klart, kraftfuldt og direkte.

Stone: – Godt at høre. Pladen er først og fremmest remixet og ikke kun remasteret. Det vil sige, at Brendan er gået ind i alle spor, har slettet alle effekter. Han har arbejdet med de nøgne grundspor og sat nye niveauer og så videre. Jeg vil tro, at han har arbejdet med pladen et par uger. Det var kun Brendan. Hvis vi havde været der og kigget ham over skulderen, var vi aldrig blevet færdige (griner, red.). Brendan ved, hvad han vil høre, han har næsten ikke brug for input.

Efter Ten stoppede I i en årrække med at give interviews, og I har gennem årene været meget sparsomme med at producere videoer.

Stone - Vi har lavet én til "The Fixer", som Cameron Crowe har instrueret. Men tingen er, at der er ingen, som tjekker videoer ud på samme måde i dag. Vi har lavet lidt for hver plade, men folk er ligeglade. Før sagde vi, "at det gjorde vi ikke," og nu, hvor vi er begyndt igen, er folk ligeglade. Som om det er for sent nu.

Så da "Jeremy"-videoen i sin tid hærgede på MTV, blev det for meget for jer?

Stone: - Det var et tidspunkt, hvor Ed indså, at hans liv var vendt for evigt på grund af et valg, han havde truffet seks måneder tidligere. Det var en meget svær tid for ham. "Jeg har taget denne beslutning, men hvad er der blevet af mig? Jeg er overvåget døgnet rundt, folk parkerer uden for mit hus hele tiden, jeg er nødt til at hyre security-folk, uanset hvor jeg går, beder folk mig om et eller andet." Det var en tid, hvor det var meget svært for ham at navigere, og fordi det var svært for ham, var det svært for os alle sammen. Hele tiden kæmpede vi individuelt med, hvad vi skulle stille op i forhold til alle de situationer, vi blev hevet ind i på det pågældende tidspunkt. Hvad vi forventede og så videre. Det var ikke en særlig sjov tid.

Var I alle enige om at sige "ikke flere interviews, ikke flere videoer" dengang?

Stone: - Nej, sådan var det ikke. Vi regnede med, at der skulle ske et eller andet, men det var Eddie, som var i det varme sæde. Vi havde vores kampe, men kunne ikke mærke det, som han kunne. Det var let for os at have en anden holdning. Vi gik selvfølgelig også igennem store forandringer, men hvis vi bildte os ind, at det var i samme grad som Ed, så narrede vi os selv. Det var, og er, anderledes for ham. Han har en kunstnerisk evne til at kommunikere med publikum, som ingen af vi andre har. Det er bare at være ærlig og erkende det. Vi er ikke bare fem gutter på præcis samme niveau. På nogle måder er det sådan, for eksempel i forhold til vores forretningsbeslutninger og i forhold til, hvordan vi behandler hinanden. Men i forhold til at sidde med en akustisk guitar foran 50.000 mennesker kan han et eller andet, som ingen af vi andre kan. Det er en anden oplevelse.

LÆS OGSÅ: EKSKLUSIVT PEARL JAM-INTERVIEW ANNO 2020: "Vi bor på en meget lille planet"

Hør albummet nedenfor:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA