x

DJBFA-forperson: Kønsligestilling skal skrives ind i DR's public service-kontrakt

DJBFA-forperson: Kønsligestilling skal skrives ind i DR's public service-kontrakt

Ifølge DJBFA er DR en afgørende spiller i forbindelse med kønsligestilling i den danske musikbranche

Brancheorganisationen Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer (DJBFA) er kommet med et forslag om, at DR skal have fokus på kønsligestillingen i deres nye public service-kontrakt – noget, som aldrig har været en del af kontrakten før. Forslaget kommer i forbindelse med, at medieforhandlingerne snart finder sted.

GAFFA har talt med DJBFAs forperson, Anna Lidell, om forslaget og om DR’s rolle i forhold til kønsligestillingen i den danske musikbranche. 

I efterspørger konkret i forslaget, at kønsligestillingen bliver en del af public service-kontrakten med DR. Hvorfor?

– Vi mener, at vi lige nu er et sted, hvor branchen godt ved, at der ikke er en lige repræsentation af kønnene. Vi ved også, at der er nogle strukturer, som gør, at mange kvinder fravælger branchen. Til gengæld er vi i sådan en blinkekrig, hvor pladeselskaberne siger ’jamen, vi tør ikke at signe kvinder, hvis ikke de bliver spillet på DR’, og [det går] helt tilbage til, at man måske ikke får lyst til at spille musik i første omgang, hvis ikke man kan se forskelligartede kvindelige rollemodeller på DR’s platform.

– Så derfor mener jeg, at – idet DR er den største platform, vi har i Danmark til formidling af musik – så har DR også en kæmpe mulighed her. Og heldigvis kan jeg godt se, at de allerede er på vej til at gribe den mulighed og faktisk ændrer på rigtig mange ting.

– Grunden til, at vi ønsker, at kønsligestilling skal skrives ind i public service-kontrakten, er for det første, at det så vil stå sort på hvidt på skrift i en kontrakt. Men det er også for at sikre en langtidsmæssig virkning. Det kan godt være, at vi synes, at det er relevant og spændende lige nu og til næste år, men om to-tre år, når det ikke er de samme mennesker, der sidder om bordet, vil det så stadigvæk være noget, man arbejder på?

– Det, vi kan se, er, at det faktisk kræver en aktiv indsats at ændre på det. Man har i lang tid troet, at det nok skal ske af sig selv, men dér har tal fra blandt andre Koda vist, at det faktisk er gået langt bagud de sidste fem til ti år. Derfor ønsker vi, at det bliver en del af public service-kontrakten.

LÆS OGSÅ: Ny rapport om musikbranchen: "Det er et utroligt højt antal folk, der bliver diskrimineret"

Hvorfor er det vigtigt lige netop at få DR med?

– Der er ingen tvivl om, at manglende airplay er en kæmpe barriere for mange kvindelige musikere – det er generelt en barriere for musikere. Så hvis man kan give flere af dem, der i dag er professionelle og sagtens vil kunne blive spillet mere på radioen, mere airplay, så vil det også være med til at rette op på denne her balance.

– Grunden til, at DR er så afgørende, er både, at de har så mange lyttere, som de har, og at de ikke nødvendigvis har en kommerciel motivation. Det kan godt være, at der sidder et forlag, som gerne vil signe flere kvinder, men hvor de kan se, at der ikke bliver lagt lige så mange ressourcer i, og de kan se, at [kvinderne] ikke bliver spillet i samme grad. Så er det en stor økonomisk usikkerhed for dem at signe kvinder. Det gælder ikke for DR. DR skal faktisk spejle vores befolkning. Og lige i øjeblikket, når det kun er 26%, der er kvindelige artister på tværs af alle kanaler på DR, så mener jeg ikke, at vi har et samfund, der kan se sig selv spejlet i det.

– Så er der også det med, at lytteren ofte kun forholder sig til musikken. Men musikken er jo en del af en struktur, og det er den struktur, som vi skal turde at kigge på. Jeg tror virkelig, at vi kan forbedre den på mange punkter. Vi kan skabe en musikbranche, der er mere rummelig. Vi har jo fortællinger om pladeselskaber, som helt konkret siger, at de ikke giver kvinder samme ressourcer i forhold til at investere i PR og at have et hold omkring dem. Så når det stadig er der, vi er, så er der lang vej igen.

I beskriver, at kønsligestillingen har ”glimret ved sit fravær indtil nu i aftalen mellem DR og den danske stat.” Hvordan skal det forstås?

– Jeg synes jo, at det er interessant, når vi har en public service-kontrakt, hvor der står forskellige ting, som ligesom er befolkningens måde at sige ’lad os bruge nogle public service-midler. Lad os tage nogle skattepenge her for at have nogle stærke public service-kanaler.’ Og det er jo vigtigere nu end nogensinde før, synes jeg, når vi også bliver udfordret af store tech-giganter og algoritmer, som måske har en anden agenda end den, vi ønsker.

– Så public service er afgørende for et samfund som Danmark, især så lille et sprogsamfund. Og der undrer det mig, at man ikke tidligere har overvejet at skrive ind i kontrakten, at man stræber mod en ligelig repræsentation af køn.

DR har siden 2019 arbejdet med projektet Kvinder i Musikken, der skal sørge for større repræsentation af kvinder på DR’s flader. Hvad er jeres tanker om dette initiativ?

– Jeg synes, at det er enormt positivt, at de gør det, og jeg oplever også, at de faktisk prøver at ændre strukturen indefra og give folk lyst til at ændre på, hvad de spiller. Så det, synes jeg, er enormt positivt.

– Men det er også meget sent, at de går i gang, og det, synes jeg, ikke skal være en hemmelighed. Der oplever vi jo et pres fra musikbranchen selv, som simpelthen er større, og det er derfor, vi ønsker, at det skal skrives ind i kontrakten på denne her måde.

– Sofie Sarlvit har jo undersøgt branchen og snakket med mange forlag, pladeselskaber og managers. Generelt oplevede hun en ansvarsfralæggelse. Det vil sige, at folk anerkender, at det er vigtigt, men de mener bare ikke, at det lige er dem, der skal gøre noget ved det. Sarlvit taler om den her ’don’t hate the player, hate the game’-tankegang, og hvis det er det, der er tilfældet, så må vi ændre the game (spillet, red.). Så må vi ændre hele branchen og strukturerne omkring det her, hvis den enkelte aktør ikke føler, at de kan gøre noget.

– Der, mener jeg, at DR spiller en kæmpe rolle. Når de allerede nu klart melder ud, at det er noget de er orienterede om, og som de er klar til at ændre på – hvis det så også kommer i en public service-kontrakt, så håber jeg virkelig, og så tror jeg på, at det her kan udspille sig i resten af musikbranchen og være med til at skabe en bedre balance.

LÆS OGSÅ: Mærkbar udvikling i DR's repræsentation af kvindelige kunstnere

I arbejder selv med kønsligestilling til dagligt, blandt andet gennem jeres 2030-mål. Kan du fortælle lidt om det?

– Et af vores 2030-mål handler om at sørge for, at gatekeepere har en mere ligelig repræsentation. På den måde er det jo en del af det arbejde, som allerede er varslet siden 8. marts, hvor vi var seks musikorganisation, der gik ud og stod sammen om, at det her er noget, vi vil ændre på.

– Der ligger jo også det i det, at 2030 er ikke i morgen eller i overmorgen. Der er nogle år til 2030. Så der ligger også det her lange seje træk i det, som jeg mener, at det med public service spiller ind i – netop at vi forpligter os på det her fremadrettet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA