x

ANMELDERNE HAR ORDET: Årets 10 bedste album ifølge Mie Lykke Sørensen

ANMELDERNE HAR ORDET: Årets 10 bedste album ifølge Mie Lykke Sørensen

Traditionen tro har GAFFAs samlede skribentstab ved en afstemning kåret årets bedste danske og udenlandske album. Frem til nytår giver vi ordet til de enkelte anmeldere og fortsætter med Mie Lykke Sørensen.

Internationale album:

4. St. Vincent – Daddy’s Home

Her forenes nutiden med 70’ernes soul og funk, pakket ind i lækre produktioner. Som en musiker, der aldrig har været bange for at søge musikalske grænser, leger Annie Clack aka. St. Vincent for alvor med personregistret på det her album. Blandt andet gennem titelsangen ”Daddy’s Home”, der er en selvbiografisk fortælling om hendes eget forhold til sin far, pakket ind i en tragikomisk levering. En klar favorit er åbneren ”Pay Your Way In Pain”, hvor hun på smukkeste vis afsøger grænserne for det personlige vanvid. Alt sammen understøttet af en synth-baslinje, der slår kegler. 

 

3. Cortney Barnett - Things Take Time, Take Time

Da Cortney Barnett i foråret udgav frontløbersinglen, ”Rae Street”, fra sit kommende album, var jeg solgt. En ret smuk tur gennem barndomsnostalgi, understøttet af et nedbarberet arrangement med en støvet guitar og nogle trommer. Et udtryk, som fortsætter på resten af pladen, hvor Cortney Barnetts særlig deadpan-vokal og talent for kringlet sangskrivning får lov at bære musikken af sted. Selvom det måske ikke er det stærkeste udgivelse fra Barnett, er det bestemt en lytteværdig en af slagsen.

2. Lana Del Rey - Blue Banisters

Ved første møde præsenterer det her album americana-ikonet, som vi kender hende. Samme underspillede stemme og tilrøgede film noir-atmosfære. Men arbejder man sig lidt længere ind i albummet, støder man også på markante fornyelser. Særligt på nummeret ”Dealer”, hvor Lana Del Rey i duet med Miles Kane søger nye afkroge af sit stemmeregister og præsenterer sin vokal, som vi aldrig har hørt den før. 

1. Wolf Alice - Blue Weekend

Da det først lykkedes mig at løsrive mig fra powersinglen ”How Can I Make It OK?”, tog resten af Wolf Alices 2021-album fusen på mig, da jeg tog mig sammen til at lytte til resten. Hver enkelt bærer sin helt egen identitet. Det er radikale skift og en gennemført genreleg, hvor Ellie Rowsell mestrer at påtage sig alle karaktererne som frontkvinde. Et album med så mange nuancer, at det kan virke stilforvirret. Men det er også albummets styrke, hvis du spørger mig. Og muligvis deres bedste til dato.

LÆS OGSÅ: REDAKTIONEN: Her er årets 20 bedste internationale album

Danske album:

6. Barbro – Barbro (ep)

Et navn, der gentagne gange er dukket op på min playliste i år, er danske Barbro. De plantede et frø i mig med deres smukke og sårbare single ”U Think I’m Strange??”. Og senest er de udkommet med deres debut-ep, der foruden at tage relevante politiske temaer op også dyrker feltet mellem country, 60’er-rock og folkemusik. Og demonstrerer, hvordan genrer som disse kan eksistere i en nutidig ramme. Også uden at være kitsch. Blandt andet gennem sange ”Nodalong”, ”Demo Dog” og ”Wait for Me”. Der ingen, der er bange for at tage chancer her. Noget, der viser, hvorfor Barbro er en af de mest interessante navne på den danske indiescene lige nu.

5. Prisma – Inside Out (ep)

Søsterduoen Prisma er en af mine helt store musikalske overraskelser i 2021. Mit første møde med dem var singlen ”I Never Wanted To Meet You”, der er en del af deres anden ep, Inside Out. Deres lyd fremkaldte en nostalgisk reference til 00’ernes dreampop og støjrock. At der var at gøre med to kvinder fra Odense, der var i start 20’erne, skulle jeg lige forstå. Med deres anden ep har de leveret sange, der alle står ekstremt stærkt. Ungdommens naivitet er bevaret, men mest af alt klinger de af internationalt format og storladen stadion-rock. Noget, der forstærkes af deres særlige superkraft, når deres stemmer flyder sammen og bliver til én.

4. Tomas Høffding - Ild, drømme, frihed og fred

Jeg blev mødt af noget, der minder om 45 minutters sjælefred i den tid, det tog at lytte hele dette album igennem. Alt imens jeg travede gennem Assistens Kirkegårds krogede stier. Et lydbillede, der passede utroligt godt til scenariet. Albummet dyrker langsomheden. Men ikke nok til, at man ikke får lyst til at trave afsted i tempo. Det er inderlige tekster, akkompagneret af en elektronisk produktion, der er guf for en musiknørd.

3. Drew Sycamore - Sycamore

Og mens vi er ved god pop, kan vi selvfølgelig ikke komme uden om Drew Sycamore, der har gået en stor sejsmarch med sit andet soloalbum. Med stærke singler som ”Take It Back”, ”45 Fahrenheit Girl” og Whitney Houston-hymnen ”I Wanna Be Dancing”, har hun markeret sig som en af de største kommercielle succeser, der er kommet ud af dette år i dansk musik. Det er fængende pop i internationalt format, der med sine stærke omkvæd og sine 80’er-synths og diskoinspirerede produktioner står på linje med en legendariske alternative popalbums som Robyns ”Bodytalk”.   

2. Rebecca Lou - Heavy Metal Feelings

00’ernes bølge af pop-rock, hvor navne som Avril Lavigne og Pink regerede musikscenen, har oplevet en decideret renæssance gennem det sidste års tid. Og hvor USA har Olivia Rodrigo, så er Rebecca Lou den regerende mester herhjemme. På Heavy Metal Feelings viser hun en helt ny side af sig selv. Hun springer hun ud som popmusiker, mens hun tager det bedste med sig fra rockens verden. Og tak for det. For det er virkelig et stykke velproduceret popalbum.

1. Guldimund - Dem, Vi Plejede At Være

Med udgivelsen af sin dobbeltsingle i 2020 gav Asger Nordtorp Pedersen igen lyd fra sig efter længere tids radiotavshed. En udgivelse, der indebar ”Brænder stadig”, som tryllebandt mange fra første lyt. Sangens tema reflekteres ud gennem resten af albummet, der er en ærlig beretning om et parforhold i opløsning. Her er tekstens socialrealistiske billedsprog og sangens kreative produktion svær ikke at blive lidt overvældet af. Et forfriskende og vigtigt indspark til den dansksprogede musikscene, hvor både det grimme og smukke har sin plads. Og hvor Guldimund som mandlig afsender beviser, at det kan lade sig gøre at rette sine tekster efter andet end piger og stednavne. Her har Asger Nordtorp Pedersen virkelig bevist sig selv som sangskriver.

LÆS OGSÅ: REDAKTIONEN: Her er årets 20 bedste danske album

 

Om mig:

Jeg er 28 år, trilling, studerende og musikelsker ud over en bred linje, der dog har et særligt soft spot for et stykke god dreampop.

Derudover har jeg brugt de sidste fire måneder som praktikant på P6 Beat, men nu er jeg tilbage på GAFFA.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA