x

Her er årets 10 mest læste klummer

Her er årets 10 mest læste klummer

Året går på hæld, og som sædvanlig bruger vi anledningen til at kigge tilbage på de 10 mest læste nyheder, artikler og anmeldelser det forgangne år. Som noget nyt bringer vi også de 10 mest læste klummer, hvoraf nummer 10 faktisk var en klumme helt tilbage fra maj 2020. Klik på overskrifterne for at komme til hele klummen. Rigtig godt nytår!

10. Lydmor: Så er det nok, Ekstra Bladet

Kære Ekstra Bladets redaktion. Sæt jer ned. Vi bliver nødt til at tage en snak. En snak om Thomas Treo. Og bagefter skal vi snakke lidt om voldtægtskultur, lidt om clickbait, og til sidst skal vi have en stor snak om ansvar.

9. Rocken er hverken død eller levende

Kære Justus Ortmann. Jeg ville så gerne være enig med dig. Det er nemmest. Og fedest! Jeg har selv i mange år holdt flammen ved live. Jeg arbejder til hverdag for rockens overlevelse. Jeg spiller selv guitar, og jeg har indtil for ganske nylig frekventeret et dansk rockband som bassist. Men jeg kan desværre ikke finde nogle beviser for rockens overlevelse i dit svar på tiltale. Dine beviser for rockens overlevelse er ikke stærke nok! Men grundigt detektivarbejde har vist, at vi muligvis begge tager fejl.

8. Billie Eilish tager magten tilbage på nyt Vogue-cover

Billie Eilish har gennemgået en markant transformation på den nye forside af det britiske Vogue. En transformation, der tydeliggør den nutidige seksualisering af kvinder. Og der virker til at være en tanke bag handlingen. Velkommen til Eilish 2.0.

7. Hiphoppen må stoppe med sin gangsta-fascination

Hiphop og kriminalitet har altid haft en tæt forbindelse. Lige siden hiphoppens fødsel i slut-70’erne har evnen til at skrive og fremføre rim været en af måderne at komme ud af ghettoen for unge fra socialt belastede, kriminalitetstyngede kvarter i især amerikanske storbyer. Det mest kendte eksempel er nok N.W.A. fra Los Angeles-forstaden Compton, en gruppe der brød igennem i slut-80’erne med sange som ”Straight Outta Compton” og ”Fuck tha Police”.

Siden fulgte utallige eksempler på den såkaldte gangsta-rap, hvor ghettoens beboere fortalte om deres virkelighed med tyverier, narkohandel og racistisk politi, nogle gange selvforherligende, andre gange mere kritisk, andre gange igen mere konstaterende. En del af rapperne slap ud af ghettoen og blev rige og berømte. Nogle lagde deres fortid på den forkerte side af loven bag sig, andre blev indhentet af den. For nogle gange er det lettere at tage en rapper ud af ghettoen, end det er at tage ghettoen ud af en rapper.

6. Dette er verdens bedste fodboldsang

Fodboldsange til slutrunder er efterhånden blevet en fast tradition, og at disse svinger i kvalitet, er efterhånden også ret sikkert. Hvilken kvalitet Alphabeats nyeste bud på genren har, må andre bedømme, men den når aldrig verdens bedste fodboldsang. New Orders, ”World in Motion” skrevet til det engelske landshold til VM i Italien i 1990.

Men hvilke faktorer gjorde egentlig, at det 31 år gamle pop-nummer stadig nyder klassikerstatus, når snakken går på slutrundesange. Omstændighederne omkring sangen er omgivet af en hel del af de ting, som legender er skabt af. Først og fremmest, så rapper John Barnes på nummeret.

5. Fra i dag kan alle kvindelige musikskabere slappe af året ud 

I dag kan alle kvindelige sangskrivere og komponister smække benene op på sofaen, finde en kop kaffe og god bog frem og sætte vækkeuret til den 1. januar næste år! Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er desværre en rigtig kedelig nyhed. 

Den 14. marts repræsenterer slutpunktet for den indtjening, som de kvindelige musikskabere har, hvis mænd og kvinder bliver spillet lige meget til koncerter, radio, streamingtjenester, tv og andre steder, hvor musikken toner frem. Resten af året står mændene for 100% af indtjeningen, hvis man fortsætter analogien. 

4 ”Jeg køber altså ikke ligestillingsdebatten”

Nu er vi (endelig) hoppet ind i 2021, og kan dermed se tilbage på et 2020, hvor ligestillingsdebatten udfoldede sig i fuldt flor, og musikbranchen var absolut ingen undtagelse. Alligevel fornemmer jeg, at der stadig hersker tvivl om, hvorvidt den skæve kønsbalance overhovedet findes.

3. Her ser vi rockens døde krop, skal vi lade den rådne op?

Rocken er død, og måske er det på tide at lade den dø? Inden du griber til taster og/eller læserbrev for at fortælle mig, at jeg er en elitær idiot, så læs med. For jeg siger ikke, at rockmusik er dårligt! Nej, jeg siger, at det er på tide at lade idéen om rocken dø, for alvor. Ikke rockismen, som i sig selv er død for længst, men dens farlige eftersmag, som stadig giver en lind kontrabas i kanal 2 den dag i dag. Den stank, der lader musikkonsumenten sidde fast i de samme vaner, og som er med til at holde fast i nogle enormt forældede, kreative standarder. Og hvordan kan jeg, hr. stormogul-anmelder-synthprutter udtale mig om det og (tilsyneladende) bakke det op med empiri? Jo, mine damer og herrer – I, too am a rockfan!

2. Billie Eilish elsker piger og er ikke bange for at sige det højt – hurra for det

Den 10. juni postede Billie Eilish nogle billeder fra optagelsen af sin musikvideo ”Lost Cause”og under billederne skrev hun ”i love girls”. Den udtalelse blev mere kontroversiel, end hvad Eilish, går jeg ud fra, havde regnet med. Selvom opslaget har fået mere end 12 millioner likes, har det også fået et hav af kritiske kommentarer fra folk, som mener, at Eilish har gang i queerbaiting.

1. Når anmeldere tager fejl

En af de episoder, der ofte spøger i baghovedet, når jeg skal sætte ord på – og fælde dom over – et nyt album, er en hændelse, der skete tilbage i sensommeren 1997.

Her gav det nu afdøde Q Magazine Oasis’ kokainsupertanker Be Here Now fem stjerner ud af fem mulige. En ære, der gennem årene kun er tilfaldet få udvalgte. Tydeligvis var karakteren ansporet af, at selvsamme musikmagasin gav forløberen (What’s The Story) Morning Glory? tre ud af fem stjerner i 1995 og afsluttende noterede, at det nok var tid til en musikalsk genovervejelse.

Morning Glory solgte imidlertid millioner og atter millioner af eksemplarer, og Oasis blev med udgivelsen et musikalsk og kulturelt fænomen. Q Magazine forsøgte på en eller anden måde at gøre op for deres fejlvurdering, da de anmeldte Be Here Now.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA