x

Moon Gringo – Nu med Dirty Underwear

Moon Gringo – Nu med Dirty Underwear

De væltede frem med "Blue Spiders", "You Want Buzz Aldrin", "This Tanktop" og alle de andre finurlige titler fra numrene på deres selvfinansierede debutalbum "Boy Girl Beat". Nu er Moon Gringo tilbage med singlen "Dirty Underwear". En neofeministisk sang, der handler om ikke at lade sig styre af de forskruede skønhedsidealer, man oftest møder i mediebilledet, forklarer guitarist m.m. Anders Rhedin om den knap så appetitvækkende titel.

Der er tænkt over tingene, og siden debuten udkom i 2002, har bandet haft travlt med at studere popmusikkens opbygning, kunst og sågar dadaismen.
– Vi tror ikke, at musikken bare kommer dumpende ned som en gave fra oven. Ligesom i ethvert andet job kræver det øvelse, uddannelse og hårdt arbejde at lave god musik, fortæller han.

Men bandet har ikke bare siddet med snuden begravet i bøger, de blev også nomineret til en pris ved DMA 2003, blev anmelderdarlings, røg ind på MTV Nordic, varmede op for Suede og fik en masse airplay. For nylig skrev de publishing-kontrakt med engelske Buffalo Songs, som skal bygge bro til udlandet. Men det er ikke kun UK, der er interesserede i gringoerne, også USA har fået øjnene op for det kreative band. MTV i USA har købt sig ret til at spille bandets debutalbum under realityprogrammerne "The Real World" og "Road Rules".

– Hvad der sker, og hvor meget de vil bruge, vil tiden vise, men det er en positiv opmærksomhed for os.
I marts udkommer albummet "Ingrid Superstar", og ifølge Anders Rhedin præsenterer pladen tilgængelig rock og pop, men samtidig er det også en langt mere kompleks plade end den forrige og rummer stof til mange timers eftertanke og analyse. Alene albummets titel har bandet grublet godt og grundigt over:

– Den er dels inspireret af Andy Warhols show, hvor han én gang om måneden udråbte helt almindelige mennesker til at være månedens superstar. En af dem hed Ingrid. Men det symboliserer også noget skandinavisk og noget internationalt, og der er en spænding imellem power-ordet "superstar" og det skrøbelige ved "Ingrid". Den kontrast vil man også kunne finde på pladen. Man kan forvente en skarpere lyd og profil og i det hele taget et skarpere udtryk. Hvis "Boy Girl Beat" var et strøg på kinden, så er "Ingrid Superstar" en knytnæve i mellemgulvet.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA