x

Aalborg Metal Festival 2008 - fredag

Aalborg Metal Festival 2008 - fredag

Den første dag med fuldt program stod i de danske bands tegn. Der var alt, lige fra den sprudlende pladedebuterende undergrund til de helt store kanoner indenfor dansk metal. Et bredt spektrum, hvor det dog stod klart, at der var dominans fra den danske dødsmetal i dag. Et jerngreb, der startede, lige fra første band gik på scenen, og til mægtige Illdisposed leverede den bedste koncert i Aalborg i mands minde og lukkede ned for Studenterhuset denne fredag.

Efter torsdagens opvarmning med lidt strømsvigt var det med bævrende ben, jeg gik ind til andendagen på Aalborg Metal Festival anno 2008. For havde arrangørerne nu fået styr på teknikken? Det havde de. Det viste sig at være et stroboskoplys, der havde en defekt jordforbindelse, som fik sikringerne til at springe. En tekniker havde arbejdet, mens vi andre lod ørerne få hvile natten over, og nu var alt i den skønneste orden. Lyden fejlede nemlig intet hele dagen.

Første bevis herpå var, da Crocell gik på scenen. Et ungt band, som netop i disse dage smider deres debutplade "The God We Drowned" på gaden. De lagde hårdt ud med en fabelagtig cocktail af death'n'thrash metal, som vi kalder det, når der er elementer af såvel døds- og thrashmetal samlet under ét. Crocell spillede overbevisende med en god, dyb vokal og noget forfriskende god guitarspil. Den melodiske (hvis man tør bruge så fimset et ord om tonstunge Crocell) "Winter Is Coming" var for undertegnede koncertens højdepunkt, også selvom den blev introduceret som en sjæler. Et band, jeg tror vi hører mere til, som tiden går. De fik i hvert fald sparket dagen rigtig godt i gang.

Helt så godt gik det ikke for Lipid. Der var ikke så meget negativt at udsætte på deres ganske solide, tunge thrash. Men koncerten kom aldrig helt op under lægterne, og publikum svigtede ved et svagt fremmøde i forhold til kort forinden, hvor Crocell havde overraskende mange tilhørere.

Bedre gik det egentlig ikke med brasilianske Eminence, der ligeså bevægede sig i det thrashede univers med en snert af hardcore. Frontmanden leverede en energisk indsats, men jeg blev aldrig rigtig overbevist om bandets kvaliteter. Deres sæt virkede en anelse ensformigt, og godt teknisk håndværk kunne ikke skjule, at materialet bare ikke var godt nok.

Når man har overværet én rigtig god koncert og to middelmådige, så trænger man til en smule afveksling i dagens program, og her bidrog JägerGrotten med en kærkommen mulighed for at få én på opleveren. Der var modeshow, af alle ting, på programmet. Der blev vist tøj frem til folk i metalmiljøet, og det kommer nok ikke som nogen overraskelse, når jeg afslører, at kollektionen bestod af sorte nuancer. Det er altså stadig en vogue at gå i sort. Det er svært at forestille sig en metalfestival have et mere dekadent indslag end dette, så det vil jeg lade være med. Den ene guitarist fra Crocell agerede mandlig model på catwalken, til stor moro for de fremmødte, der sikkert hellere havde set lidt flere runder med de kvindelige modeller.

Derefter var det tid til at træde et skridt op i den nationale rangorden for metalbands. Næste punkt på programmet var nemlig hardcorekvartetten Last Mile. Med fuld knald på fra start pacede forsangeren manisk rundt på scenen, mens Jacob Bredahl bakkede ham op på vokal og vred strengene på sin guitar. De virkede til at hygge sig på scenen, og der var også god opbakning fra publikum. De leverede den forventede vare.

Mere vellykket var derimod Exmortem. Den brutale dødsmetal fra de pladeaktuelle århusianere fik publikum helt op i det røde felt fra første skæring, og så var det ellers bare et festfyrværkeri af den tungeste tråd på dagen. Publikum var ellevilde, og for første gang var der så meget gang i folk oppe foran scenen, at sikkerhedsvagterne troede, folk var oppe at slås. De fandt dog heldigvis (?!) ud af, at folk bare var så glade og ekstatiske, at de begyndte at løbe ind i hinanden med vilje. Det var heller ikke nemt at stå stille, specielt ikke, Exmortem de serverede "Black Opium" fra deres seneste plade. Den gik rent hjem, og dødsmetallen var endnu engang sejrrig på denne fredag.

Således skulle Hatesphere samle tråden op efterfølgende, og det gjorde de uden at kny. Nu var festivaldeltagerne varmet godt og grundigt op og var sultne efter mere metal. Det leverede den nye besætning i spandevis. Den nye forsanger Jonathan Albrechtsen fungerer fint og formår at løfte arven fra Jacob Bredahl. Der var god energi på scenen, og det var en positiv overraskelse. Det var min første koncert med det "nye" Hatesphere, og som jeg umiddelbart tolker det, så overlever bandet trods den massive udskiftning. Når sange som " Heaven Is Ready To Fall" og "Sickness Within" fra skiven af samme navn rulles ud, så trommer publikum trofast med, og da de sluttede af med "Forever War" fra deres seneste album, så virkede det overbevisende. Som om de nok skal fortsætte krigen i en rum tid endnu.

Alt godt kommer dog til en ende. Således er fredagens program på Aalborg Metal Festival ingen undtagelse. Lidt over kl. 23 går aftenens hovednavn Illdisposed på scenen til "Let Go" efterfulgt af "Submit" og derefter en ren parade af suveræne numre, deriblandt stadig en god portion fra deres bedste album "1-800-Vindication". Bo Summer er i topform og agerer som metallens svar på Povl Dissing når han gestikulerer på scenen, og imellem numrene får drillet såvel andre bands herhjemme som publikum med en hyldest til AGF, velvidende han er dybt i fjendens terræn – i hjertet af AaB-lejren. Fodboldrivaliseringen får dog ikke nogen stor betydning, for Illdisposed vil mere end bare more publikum. De vil spille metal, og de spiller godt. Rigtig godt! De havde sågar hevet tidligere Hatesphere-bassist Mikael Ehlert ud af skabet, støvet ham af og sat ham på pladsen med de fire strenge. Det gjorde han ganske godt. Trods hårde odds, da dagen havde budt på rigtig mange gode oplevelser, så formåede Illdisposed alligevel at slutte af med dagens bedste koncert. De var veloplagte, spillede med overskud og virkede oprigtigt glade for at give den fuld pedal i en times tid.

På den måde fik en lang dag sin ende. Lang på den gode måde. For der var rigtig mange gode oplevelser, også i caféen, baren og i metalboderne. Mere om det i lørdagens afsluttende reportage. Slutteligt vil jeg dog blot give en salut til dansk dødsmetal. Genren er i topform med mægtige Illdisposed, brutale Exmortem samt arvtagere såsom Crocell klar til at videreføre depechen, hvis førnævnte nogensinde skulle vove at lægge instrumenterne på hylden. Fredagens koncerter var et tydeligt tegn på, at miljøet lever i bedste velgående. Herligt med den slags livsbekræftende oplevelser.

Samlet vurdering: Fem stjerner.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA