Kind Of Girl-turnédagbog, kapitel 6

Kind Of Girl-turnédagbog, kapitel 6

Engelsk stuvning og mug og bikerklubber


Vi har efterhånden vænnet os til mærkelige lugte. Det er måske lidt voldsomt at påstå at der lugter dårligere i England end i Danmark, men der er  altså virkelig mange skidte lugte. Specielt skimmel og mug går igen på nærmest alle spillesteder og pub’er. Rune mener at det er fordi de ikke impregnerer deres træ eller fordi de bygger udeskure af spåntræ eller fordi de har gulvtæpper på badeværelserne. Måske er vi også selv begyndt at stinke lidt?

Vi havde faktisk ikke de store forventninger til Birmingham. Søndag aften er som bekendt ikke den bedste Gig-night og The Roadhouse ligger lidt uden for Birminghams centrum, lige ved siden af en kanal. Kanalen er en afledning fra et rensningsanlæg, men ikke desto mindre ligger der en husbåd i suppen. Det river i næseborene, og stedet forekommer trøstesløst øde.

Alligevel viser aftenen sig at byde på flere overraskelser end vi havde turdet håbe på.
Et roadhouse betyder bikerklub – det vidste vi ikke. Men det forklarer da motorcyklen der er hængt op på væggen og udseendet på alle gæster og deres tøj... og deres rygmærker.

Især en personage bliver vi venner med. Han har hørt et nummer under lydprøven og var solgt. Han holder vagt ved os indtil vi skal spille og vi er taknemmelige. Vi har nemlig fået os en plageånd på nakken som gerne vil have gratis øl. ”You speak better English than I speak Denmark.” Et sølle skod, som ingen i klubben kender heller.

Vores nylige vagtven, hvis far er berømmet kok, introducerer os for den engelske stuvnings lyksaligheder. Manden har ondt af os. Et band på tour, der lever af fish and chips.......”Birmingham is full of chips”.....”and currys” .......
Han insisterer på at møde med os på en rasteplads næste dag, i sin lastbil, med en tupperware fyldt med varm engelsk stuvning. Det lyder tillokkende, men vi afslår, da vi skal til Derby og spille. Han virker lidt bedrøvet over vores afslag, men vi giver ham en CD og nogle håndtegn og alt ender godt.

Bikerklubber kan anbefales at spille i. Musik er en stor del af deres kultur og folk her er varmhjertede og entusiastiske og meget højrøstede. Vi havde ikke forventet at lige netop det her skulle ende med at blive vores publikum, men vi klager bestemt ikke. Publikum er med os. Blot skal vi ikke nævne Thomas Sørensen (de er Villa fans) men heldigvis er Martin Laursen deres helt store helt.

Vi er helt opstemte da vi forlader Roadhouse. Derby, mandag aften, er næste stop, og allerede om morgenen tikker der en sms ind fra vores punkermanager Ian. Birmingham Roadhouse har ringet og villet booke os igen. Og det skal være en fredag eller lørdag så der rigtig kan blive fest....


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA