Frederik Thaae – på med børnebrillen

Frederik Thaae – på med børnebrillen

Han møder mig venligt på opgangen i lejligheden på Frederiksberg. I baggrunden kan man høre børn lege på en nærliggende skole. Lige over det alenlange skæg sidder et imødekommende smil. Det tilhører en mand, der både sværger til velordnede planer og anarkistisk forudsigelighed – både når han ruller sig ud som sanger, orkesterleder og  komponist i A Kid Hereafter – som tilbage i oktober udgav albummet Yo! – og når han fungerer som kunstnerisk facilitator i producerstolen for blandt andre I Am Bones, Murder, Prins Nitram, Lise Westzynthius, Spektr og Peter Sommer.

Kaffen er stærk. Kanelsneglen på hans tallerken får lov at leve under hele interviewet. Han rører den ikke. Der ligger en pizzabakke på gulvet i køkkenet, men der hersker på samme tid en velordnethed i lejligheden. En vinduesmontør kommer forbi, men det påvirker ikke Frederik Thaaes opmærksomhed. Han er nærværende og svarer klart og tydeligt. Han er velreflekteret omkring sit musikalske foretagende.

Repetitiv tryghed

Frederik Thaae er født og opvokset på Frederiksberg. Han er enebarn af en far, der begår sig i grafiske dele af reklamebranchen, og en mor, der arbejder som pertentlig korrespondent. I barndomshjemmet på Frederiksberg blev matchbox-bilene kørt på gulvet til glamrockede tonerne fra blandt andre Twisted Sisters. Rockmytologien fascinerede hurtigt den unge fyr.

– Jeg var især vild med rock, det var hele mytologien, og det med at stå på en scene og performe, der bjergtog mig. Jeg var betaget af det med at skabe et univers. Da jeg gik i første klasse, var jeg til frisør med et billede af David Bowie i hånden, fortæller Frederik Thaae, der gik på en privat skole ved navn Johannes Skolen. 

Ligesom så mange andre drenge var det det dog i første omgang uden elektrisk forstærkning, at Frederik Thaae tog fat. Fra og med 3. klasse startede han med at spille spansk guitar. Benene var ligesom ikke skruet på til fodbold, men noget skulle man jo gå til! Sådan var ræsonnementet. Der var en tryghed i repetitionen, og Frederik Thaae fortsatte stædigt gennem hele sin skolegang med strenge-øveriet.

Den stædige ihærdighed er stadig en væsentlig del af hans karakteristika. Ikke mindst når det gælder om at lade skægget stå. 

På Det Fri Gymnasium eksperimenterede Frederik Thaae med jazzmusikken, fordi han på det tidspunkt troede, at han skulle på konservatoriet som solist. Sammen med klassekammeraten Mikkel Engel Gemzøe lavede han efterfølgende bandet Perfect, men med de store urealistiske ambitioner indbygget i navnet, var det blot en kort flirt, der sendte både ham og Mikkel Engel Gemzøe videre på tonemesteruddannelsen. Mikkel Engel Gemzøe arbejer i dag som producer – blandt andet for JaConfetti under aliaset EddieConfetti.

Idealiseret infantilisme

Thaaes klassiske opdragelse har givet ham et kompositorisk overblik og en mulighed for at begribe musikken med en form for systematisk intellektualitet. På samme tid tilstræber Frederik Thaae at holde fast i det naive og umiddelbare, magien, som får det hele til at give mening.

– Jeg har altid interesseret mig for at forstå musik og for at arbejde med noder og partiturer. Uddannelsen som tonemester var fed, fordi jeg pludselig havde studier og orkestre til rådighed. Desuden stimulerede det min interesse for systemer og metoder, hvilket jeg finder befordrende for en kreativ proces.

Selvom Frederik Thaaes tilgang er meget kontrolleret og velforberedt, så stræber han på samme tid ihærdigt efter, at tilfældighedernes anarki skal spille en vægtig rolle i hans musikalske virke. Ja, han kalkulerer nærmest med det:

– Jeg stræber efter det barnlige frisind, den der tilstand, hvor man ikke kan gennemskue eller forstå musikken. Ligesom da man var barn, hævder Frederik Thaae, der hver dag minder sig selv om den frugtbarhed, der ligger i at tage ”børnebrillen på”, som han siger det. Han trækker i det lange skæg og fortsætter:

– Med A Kid Hereafter er målet at vende tilbage til den barnlige naivitet, det uspolerede. Man bliver nemt så ambitiøs, at man glemmer det legende. Jeg kan i hvert fald nemt blive styret af en ambitiøs proces. Jeg kæmper altid i krydsfeltet mellem ambitiøs alvorsfuldhed og uambitiøs leg.

En åben og smagløs rodebutik

Ifølge Frederik Thaae selv, så har han ikke gode manerer, når det kommer til smagfuldhed.

– Jeg er lidt sådan en Rasmus-modsat, tror jeg. Jeg definerer ikke mig selv efter den gode smag. Jeg vil gerne frontalangribe den gode smag og al dens ekskluderende væsen.

– Jeg sætter en ære i at krydse den smagløse bro, for den gode smag skaber livsstilskasser og gør tingene lidt for firkantede. Jeg har selv været en slem smagsdommer, men jeg er heldigvis blevet klogere. Jeg prøver dog fortsat at udfordre mine fordomme. Man skal pirre sin egen smag, gå dæmonerne i møde, hævder Frederik Thaae og henviser eksemplarisk til den klæbrige The Storm-plagierende popsang The Circuits of Your Mind som assisteres af RebekkaMaria på det aktuelle album Yo! .

Frederik Thaae må ofte høre for sine pluralistiske musikaktiviteter. Men han insisterer på at repræsentere det flertydige og mangfoldige, og han befinder sig nu en gang bedst med bredtfavnende arme – i en rodebutik med åbne vinduer:

– Jeg opsøger konstant det sammenstød, der kan føre nye veje ... eller ende helt galt! Den risiko skal være til stede, hævder Ferderik Thaae og tilføjer, at han selvfølgelig trækker på det velkendte. – Jeg genbruger den samme surdej, men tilføjer altid helt nye ingredienser.

Frederik Thaae beskriver sin rodebutik-musik som manisk. Galskab skal fremelskes, mener han. Men inden for nogle rammer:

– Jeg kan godt lide ukontrollerede ting, som man kan styre! Det er vigtigt, at der er en synergi mellem styring og tilfældighed. Men som idémand og orkesterleder udstikker jeg nogle rammer. Der skal være en opgave. Man skal kunne sætte et spørgsmålstegn.

Unikke projekter

Ud over sine egne musikalske kolbøtter, så ynder Frederik Thaae også at sætte sine fingeraftryk på sine kollegaers musik. Han har som nævnt indledningsvis fungeret helt eller delvist som kunstnerisk fødselshjælper på albums af blandt andre Murder og Peter Sommer. Og pt. er han blandt andet i dialog med Jesper Mortensen (tidligere Junior Senior) og Jacob Bellens (I Got You On Tape, Murder), der arbejder på et soloprojekt. Men hvad er det Frederik Thaae – ifølge ham selv – kan bidrage med som producer?

– Jeg tror, en producers væsentligste opgave er at bidrage med er en vibe. Og så handler det om at gøre ethvert projekt unikt, forklarer Frederik Thaae, der selv har Rick Rubin og George Martin som producer-forbilleder. Han fortsætter:

– Jeg har en evne til at udnytte andres talenter, og så tror jeg, at jeg er god til at samle trådene, til at være den dér blæksprutte, som samtidig kan bevare det store overblik. Og så har jeg ikke usundt høje tanker om mig selv og mit eget talent. Det er bestemt også en fordel!

Mere Frederik Thaae på myspace.com/akidhereafter

Kollegerne om Thaae:

GAFFA har bedt en række af Frederik Thaaes venner og kollegaer beskrive den langskæggede multikunstner:

– Han er klassisk uddannet, og det kan virke skræmmende, især for slumproducere som mig selv, der ikke ville kunne skrive en node, om så mit liv afhang af det! Derudover så har han en utrolig positiv udstråling, der smitter, bare du er i rum med ham... 

(Martin ”Pato” Siebenhaar, der første gang mødte Ferderik Thaae i forbindelse med en fælles optræden til en genopførelse af The Clashs London Calling i Amager Bio i marts 2008).

– Frederik er en enormt talentfuld sangskriver og multimusiker. Hans mest karakteristiske træk er vel, at han ikke har nogen genre- eller idémæssige bremseklodser eller begrænsninger. Han er et stort og meget talentfuldt legebarn.

 (RebekkaMaria, der blandt andet medvirker på 80'er-powerpopballaden The Circuits Of Your Mind, der findes på albummet Yo!)

– Frederiks mest karakteristiske egenskab som producer er hans indlevelse. Han tør tage valg, der ikke nødvendigvis er oplagte. Og det, at han forsøger at holde sig så åben som muligt overfor genrer, modefænomener og kunstsnobberi. Han falder selvfølgelig i baljen hele tiden selv og bliver den selv samme smagsdommer igen og igen, men det, at han er bevidst om det, er en stor kvalitet i min bog. Både menneskeligt og kunstnerisk. (

Jacob Bellens (I Got You On Tape, Murder) har arbejdet sammen med Frederik Thaae i forbindelse med Murders album Stockholm Syndrome, der udkom oktober 2006.)

– Det mest fascinerende ved Frederik er hans evne til at veksle imellem en disciplineret, meget arbejdsom tilgang til musikken – og en totalt punk ditto. Han er meget grundig, men har alligevel det der flow, som kendetegner det spontane og improviserede.

 (Lise Westzynthius, som fik hjælp af Frederik Thaae på sit seneste album Siberian Mission fra 2007. Desuden synger de to med jævne mellemrum kor på hinandens sange.)

– Frederik mest karakteristiske egenskab som sangskriver og musiker er hans evne til at blande komplicerede og simple elementer til et unikt resultat, der fremstår legende let og sprængfyldt med glæde og musikalsk nysgerrighed.

 (Mikkel Engel Gemzøe, som er gymnasiekammerat med Frederik Thaae. De to tog også tonemesteruddannelsen sammen på konservatoriet.)

– Han er grænsesøgende i et grænseløst landskab. Det må og skal der jo komme noget interessant ud af. Og det gør der også i Frederiks tilfælde.

 (Peter Sommer, som fik hjælp af Frederik på nummeret Vi Falder Først Den Dag Vi Kigger Ned, der stammer fra det anmelderroste album Til Rotterne, Til Kragerne, Til Hundene fra oktober 2008.
)


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA