x

Guide: Juleræsets opsamlingsheat

Guide: Juleræsets opsamlingsheat

For sjette år har GAFFA.dk forsøgt at give et overblik over i hvert fald en del af den sværm af opsamlingsalbum, der hver år med usvigelig sikkerhed udgives op til den søde juletid. Vi giver en samlet karakter for både musikken og fænomenet "kompilering", som dækker udvalget af sange og måden, de er sat sammen og bliver serveret på: Er der kælet for detaljerne, eller er det bare en samling sange klasket hurtigt sammen til julesalget, så pladeselskaberne kan få årsregnskabet til at balancere?

Inden vi går i gang, er det dog værd at hæfte sig ved en positiv tendens af den megen piratkopiering og det deraf følgende faldende pladesalg: Pladeselskaberne forsøger generelt at give køberne valuta for pengene. Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen, at man kan købe en dobbelt-cd til én cd's pris, og ofte får man en dvd oven i hatten uden nævneværdig ekstrabetaling. Men på den anden side: Det er jo gammel vin på nye flasker, og den slags kan i sagens natur ikke være så dyrt at producere som spritnye dråber.

Ace Of Base:
Greatest Hits

(Mega Records / Playground Music)
***
Det måtte jo komme, oven på Ace Of Bases trekvarte gendannelse: Alle de største hits fra det storsælgende (debutalbummet ”Happy Nation” solgte 23 millioner!), men relativt kortvarige 90'er-europop-fænomen, samlet på en tredobbelt udgivelse med remixes og videoer. Modsat hos Ace Of Bases forløbere ABBA er det dog svært at nyde sangene i dag uden en god slat ironisk distance i bedste 90'er-stil. Det er svært at genoplive en døgnflue, om end som sange som ”Life Is A Flower” og Supremes-pastichen ”Always Have, Always Will” trods alt fremstår nogenlunde hæderlige, mens de reggae-inficerede ”Wheel Of Fortune” og ”All That She Wants” og dvd'en med musikvideoer med nød og næppe kan sikre tre nostalgi-stjerner. Remixene vil bedst egne sig til 90'er-tema-fester.

D-A-D
The Early Years

(Mega Records / Playground Music)
****
Dette her er i to omgange gammel vin på nye flasker. ”The Early Years” udkom nemlig første gang tilbage i 2001 som dobbelt-cd, men er nu udgivet som tredobbelt bokssæt med beskedne to ekstranumre i forhold til førsteudgaven. Der er tale om D-A-D's to første studiealbum, ”Call Of The Wild” og ”Draws A Circle”, fra henholdsvis 1986 og 1987 samt ep'en ”Standing On The Never Never” fra 1985 og en række remixes, et enkelt live-nummer, et par radiojingler og et interview. Remixene er ret uinteressante og gør bestemt ikke sangene en tjeneste, men de to studiealbum og ep'en holder stadig her over tyve år efter. Det var som bekendt dengang, D-A-D stadig hed Disneyland After Dark og spillede cowpunk, og det betyder genhør med klassikere som ”Marlboro Man”, ”Counting The Caddle”, ”Trucker”, ”It's After Dark”, ”Isn't That Willd”, ”I Won't Cut My Hair”, ”I'd Rather Live Than Die” og mange flere. Stærkt – men hvor er covernoter og credits?

Diverse kunstnere
Little Steven Underground Garage presents – Christmas A Go Go

(Wicked Cool Record Co. / Playground Music)
****
E Street Band-guitaristen Little Steven Van Zandt har de senere år også givet den som pladeselskabsejer og har blandt andet fået danske The Breakers i stalden. De medvirker nu ikke her, men det gør en stribe andre kunstnere inden for garagerock, blues, punk og soul. Alle fremfører de julesange, primært af den velkendte slags, og på albummet møder vi alle fra Keith Richards med ”Run Rudolph Run” over Ramones med ”Merry Christmas” og The Brian Setzer Orchestra med ”Santa Drives A Hot Rod” til Rufus Thomas med ”I'll Be Your Santa, Baby” og The Kinks med ”Father Christmas”. En blandet buket, og stor kunst er det sjældent, men det swinger fedt stort set hele vejen. Absolut oplagt underholdning til næste julefest.

Diverse kunstnere
Motown 50 ­ Yesterday, Today, Forever

(Motown / Universal Music)
*****
Til januar fylder det soul-baserede pladeselskab Motown 50 år, og i den forbindelse har det udsendt denne tredobbelte opsamling med i alt 50 numre fra selskabets bagkatalog. Tracklisten er sammensat efter en online-afstemning, og selvom selskabet eksisterer i bedste velgående, er det primært sange fra de gyldne år i 60'erne og begyndelsen af 70'erne, der er blevet stemt ind. Sangene ligger i den rækkefølge, de er stemt ind på, og albummet åbner derfor med afstemningens mest populære sang, Jackson 5's ”I Want You Back”. I det hele taget er både Jackson 5 og Michael Jackson godt repræsenteret på listen ligesom Marvin Gaye, The Isley Brothers, The Temptations og Diana Ross med og uden The Supremes. ”Motown 50” er noget af en musikalsk skatkiste, og hvis du endnu ikke er bekendt med det legendariske pladeselskab og ikke mindst dets storhedstid – der får det meste af dagens r&b-scene til at fremstå som kropsløse blegansigter - så kan denne opsamling anbefales lige så varmt, som man får det af at lytte til den.   

Diverse kunstnere
We Wish You A Metal Christmas – And A Headbanging New Year

(Armoury Records / Playground Music)
****
I den muntre ende finder vi denne juleplade, hvor en række metal- og hardrocknavne har moret sig med at indspille en stribe juleklassikere med kabel og tråd ad libitum. Blandt andet finder vi Motörhead-Lemmy fremføre ”Run Rudolph Run” backet op af ZZ Tops Billy Gibbons på guitar og Dave Grohl på trommer. Noget af et dream team. Også Alice Cooper, Ronnie James Dio, Joe Lynn Turner, Steve Lukather og Doro Pesch er blandt de medvirkende på et album, der helt sikkert vil gøre lykke til fest i enhver ungkarlehybel, når juleøllene er blevet knappet op, og snapsen er gået rundt.  

Eels
Meet The Eels – Essential Eels Vol 1. 1996-2006

(Geffen Records / Universal Music)
*****
Denne opsamling kom helt tilbage i januar, men den holder stadig. Der er tale om første opsamling fra amerikanske Eels alias Mark Oliver Everett, også kendt som E, og skiftende kolleger. Eels er ikke noget typisk single-band, og albummet byder derfor ikke på ret mange deciderede hits – hvis nogen – men derimod på en lang række smukke, eftertænksomme rocksange med et melankolsk udtryk i både tekst, musik og ikke mindst E's stemmeføring. Da E's tekster ofte er af høj poetisk kvalitet, kan man ærgre sig over, at de ikke er gengivet på omslaget, men til gengæld har han skrevet begavede kommentarer til de enkelte sange. Ud over musikken får man en dvd med udmærkede musikvideoer, og så giver det bonuspoint, at sangene er langt i kronologisk rækkefølge. Hvis du endnu ikke har mødt Eels, er dette et godt sted at starte.

Herbie Hancock
Then And Now: The Definitive Herbie Hancock

(Verve Records / Universal Music)
*****
Den amerikanske jazz-pianist med de funky tilbøjeligheder og den store inspiration for hiphop-verdenen har en over 40 år lang karriere og utallige albums bag sig, og denne cd samler 12 af de absolutte højdepunkter. Det er selvsagt kun overfladen, der bliver kradset lidt i, men vi får dog en stribe af mandens mest kendte numre, inklusive de groovy klassikere ”Cantaloupe Island”, ”Watermelon Man” og ”Rockit”. Albummet byder også på Hancocks meget personlige, afdæmpede fortolkning af Nirvanas ”All Apologies” og hele to coverversioner af Joni Mitchells ”River” med henholdsvis Corinne Bailey Rae og mesterinden selv på vokal. Den ellers udmærkede Bailey Rae kommer dog noget til kort i sammenligning med ophavskvinden. Ellers er cd'en nærmest lutter vellyd, og der er også noget af komme efter på den tilhørende, dog lovlig korte dvd, hvor Joni Mitchell og den unge, meget talentfulde Sonya Kitchell (sikke det rimer) også medvirker. Er du endnu blank på jazzikonet, er ”Then And Now” en glimrende introduktion.

Michael Jackson & The Jacksons
The Motown Years

(Motown / Universal Music)
*****
I anledning af Jackos nylige 50 års fødselsdag har hans gamle pladeselskab Motown udsendt denne tredobbelte opsamling med den unge Michael, dels i spidsen for Jackson 5 (som senere skiftede navn til The Jacksons), dels solo. Optagelserne er primært fra begyndelsen af 70'erne, og i lyset af den nuværende Jacksons stadig mere ynkelige fremtoning, er det næsten skræmmende, hvor velsyngende og hypermusikalsk han var i sin ungdom. At Michael var et vidunderbarn, slår denne opsamling fast med syvtommersøm. At det så formodentlig netop var den megen eksponering og det hårde arbejde i hans tidlige ungdom, der lagde kimen til hans senere psykiske uligevægt, er så en tragisk delpointe ved denne ellers stærkt anbefalelsesværdige opsamling. En best of, hvor man heller ikke skal glemme bidragene fra de øvrige Jackson-brødre – Jackie, Tito, Marlon og Jermaine - og så det faktum, at sangene – heriblandt klassikere som ”ABC”, ”Never Can Say Goodbye”, ”Ready Or Not (Here I Come)”, ”I Want You Back”, ”Farewell My Summer Love”, ”You've Got A Friend”, ”Ben”, ”Girl You're So Together”,”Ain't No Sunshine” og mange flere - generelt er på et højt niveau. Covernoterne kunne dog godt have været mere fyldige.

Maroon 5
Call And Response: The Remix Album

(A&M Records / Universal Music)
***
Dette er ikke en egentlig opsamling, men et remix-album, som undertitlen da også siger. En lang række vidt forskellige dj's, remixere og regulære bands – eksempelvis Swizz Beats, Mark Ronson, Pharrell Williams, Of Montreal og Cut Copy - har remixet sange fra soul-pop-gruppens to første album, og flere sange, eksempelvis ”Wake Up Call” og ”This Love” kommer i to forskellige remixes. Dette gør albummet noget ensformigt, og generelt er originalversionerne at foretrække frem for remixene, hvor mikserne dog er forholdsvis nænsomme ved originalerne. Ikke mindst ved forsanger Adam Levines flotte soulvokal, der heldigvis slipper nogenlunde uantastet gennem mikserpulten, selvom den desværre bliver tilsat lidt skrækkelig autotune hist og her. ”Call And Response” er mest for dj's og hardcore-fans.

Katie Melua
The Katie Melua Collection

(Dramatico / Bonnier Amigo Music)
****
Som i tilfældet Nik og Jay (se nedenfor) er Katie Melua tidligt ude med sin første opsamling – efter kun tre studiealbum og kun fem år efter debutalbummet. Men Melua har også haft stribevis af hits, og så sælger hun plader, som IT Factory indtil for nylig indgik leasingaftaler. Og så er det jo bare at malke koen. Har man et eller flere af Meluas studiealbum i forvejen, er denne opsamling temmelig overflødig, da de tre studiealbum ikke adskiller sig voldsomt fra hinanden, men man får da tre nye numre og en fin koncertoptagelse fra Rotterdam oven i hatten. Hvis man er grøn udi den unge eksil-georgier med den smukke, klare stemme, den akustiske guitar og de lavmælte, fine sange, kan opsamlingen dog godt anbefales. Men hvorfor skal hun synge duet med afdøde Eva Cassidy? Lad hende dog hvile i fred.

Morrissey
Greatest Hits

(Decca Records / Universal Music)
****
Endnu en halvgammel opsamling, der udkom tilbage i februar, men som har fået fornyet aktualitet i forbindelse med annonceringen af provo-crooneren kommende studiealbum og hans to danske koncerter næste sommer. ”Greatest Hits” er nu en noget upræcis betegnelse for et album, der i alt for høj grad fokuserer på Mozzers to seneste studiealbum. To gode album, bevares, men Morrissey har altså lavet ni studiealbum og haft hits hele vejen, så hvorfor skal de to sidste album udgøre over halvdelen af sangene? Det skyldes sikkert rettighedsmæssige spørgsmål, men det resulterer i et underligt skævvredet album. Sangene i sig selv er selvsagt af høj, høj kvalitet, men hvis du vil have en opsamling med Morrissey, udgør 2001-udgivelsen ”The Best Of Morrissey” et mere fair billede af mandens meritter – dog i sagens natur uden de to sidste studiealbum. Men dem kan man sikkert finde på tilbud... Cd'en findes også i en limited version med en intens koncertoptagelse fra Hollywood Bowl, og dén trækker noget op.

Nik og Jay
De Største

(EMI Music)
****
Det kan synes lidt tidligt for Nik og Jay at udgive en opsamling efter kun tre studiealbum og kun seks år efter debuten. På den anden side har de jo haft stribevis af hits, og nu vil de holde pause, så lad gå da. ”De Største” er en ordentlig sag af en dobbelt-cd med både hits, nye numre og remixes, og selvom Nik og Jay normalt ikke ligefrem kan kaldes anmelderdarlings, kalder opsamlingen alligevel på respekt. For Nik og Jay og deres faste sangskriver- og producermakkere kan bare det dér med at skrue iørefaldende pop/hiphop/r&b-hits sammen, og er teksterne ikke ligefrem i Nobelpris-klassen, så indeholder mange af dem regulære budskaber, som nok er mere eller mindre banale, men som duoens primære målgruppe, teenagere, godt kan tage ved lære af. At duoens bling-bling-image så er lidt svært at tage alvorligt, det kan jeg godt leve med. En gang til: Respekt, Nik og Jay. Nyd jeres pause – den er velfortjent.

Chris Rea
Fool If You Think It's Over – The Definitive Greatest Hits

(Edel Records / Playground Music)
****
Den legendariske ølbas Chris Rea har siden årtusindskiftet – og efter at have været ramt af alvorlig sygdom – helliget sig bluesmusikken, og denne opsamling rummer en række af Reas nyere bluesorienterede sange samt genindspilninger af ældre hits som ”On The Beach” og ”The Road To Hell” samt titelnummeret i mere blues-fokuserede retninger. Særlig ”definitiv” er opsamlingen altså ikke, og man må også undvære en klassiker som ”I Can Hear Your Heartbeat”, men ellers er det meget hygsomt at høre Rea i et eftertænksomt hjørne, hvor brøndgraverstemmen og bluesguitaren går op i en højere enhed. I øvrigt er det ham selv, der spiller samtlige instrumenter. Velegnet til tømmermændene juledag eller nytårsdag. Bonuspoint for tekster på coveret.

Simply Red
25 ­ The Greatest Hits

(Simplyred.com / A:larm Music)
****
Efter 25 års eksistens har engelske Simply Red besluttet at tage på afskedsturné og så gå i opløsning – og runde karrieren af med denne dobbelte opsamling med 25 sange. Da Mick Hucknall er eneste faste medlem af bandet, er det lidt komisk at lade den gå i opløsning, men lad nu det ligge. ”25” byder på masser af fine sange og viser, at blege, rødhårede englændere sagtens kan have soul i blodet. Mick Hucknall har en fremragende, intens vokal, og opsamlingen byder på masser af fine sange, der stadig holder – især dem fra slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90'erne, eksempelvis ”It's Only Love”, ”If You Don't Know Me By Now” (ja, ja, jeg ved godt, det er et covernummer), ”Something Got Me Started”, ”Stars” og ”For Your Babies”. De senere år har der været lidt længere mellem snapsene, så det er måske meget godt at stoppe, mens legen var god. Men god, det var den.

The Smiths
The Sound Of The Smiths

(WEA / Warner Music)
*****
Der findes allerede adskillige opsamlinger med Morrisseys gamle band. Denne adskiller sig ved også at findes i en limited version med en ekstra cd med blandt andet demoer og livenumre samt (lidt) mindre kendte Smiths-numre, og denne deluxe-udgave kan bestemt anbefales. Cd 1 – alias den ”skrabede” udgave af opsamlingen - består af en stribe af The Smiths' mest kendte sange, og her er der intet nyt, men det er til gengæld lutter klassesange fra et af 80'ernes mest dynamiske makkerpar inden for begavet guitarpop, Morrissey og Johnny Marr. Også på cd 2 er det begrænset, hvor meget nyt der er for kendere, men som introduktion til et af 80'ernes allerbedste bands fungerer ”The Sound Of The Smiths” fremragende. I begge udgaver.

Rod Stewart
Some Guys Have All The Luck

(Warner Bros Records / Warner Music)
****
Damernes efterhånden aldrende ven har begået en god stribe hits – og opsamlinger – gennem tiden. Denne dobbelt-cd med tilhørende dvd dækker hans karriere i 70'erne, 80'erne og 90'erne, men ikke de helt unge år med Jeff Beck Group eller (med en enkelt undtagelse) Faces eller 00'ernes comeback-succes med jazz/pop-standards fra The Great American Songbook. Vi får dog masser af Rods klassiske hits som ”Maggie May”, ”You Wear It Well”, ”Sailing”, ”Hot Legs”, ”Da Ya Think I'm Sexy”, ”Baby Jane” og ”Rhythm Of My Heart”. Oven i købet lagt i kronologisk rækkefølge. Desuden medfølger en dvd med en stribe musikvideoer, hvor man især kan more sig over Rods skiftende frisurer med det lange nakkehår som tilbagevendende holdepunkt. Bestemt en underholdende musikpakke.

Tina Turner
Tina!

(Capitol Records / EMI Music)
****
Tina Turner mistede en del street cred i forbindelse med sin noget stivbenede og højt betalte deltagelse i H.C. Andersen-showet i Parken i 2005. Nu er hun tilbage på turné, og det skulle være en anderledes heftig oplevelse. I forbindelse med turnéen er udsendt denne opsamling, der både indeholder tre livenumre og en lang række hits, primært fra og med comebacket i 1983 med ”Private Dancer”. Vi får dog også ældre glansnumre som ”River Deep Mountain High”, ”Proud Mary” og ”Nutbush City Limits” samt to okay nye sange. Meget nyt under solen er der ikke, heller ikke i forhold til tidligere opsamlinger, men skulle du – modsat eksempelvis Odenses tidligere borgmester Anker Boye – endnu ikke være i besiddelse af hittene fra denne trods alt fremragende soulsangerinde, så er ”Tina!” bestemt ikke nogen dårlig investering.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA