x

Reportage/anmeldelse: Amtsmesterskaberne I Rock i Randers

Reportage/anmeldelse: Amtsmesterskaberne I Rock i Randers

Vækstlaget i dansk rock lever og har det godt - også i provinsen. Det står klart efter lørdagens finale ved Amtsmesterskabet I Rock, der var arrangeret af og blev afholdt på Café Von Hatten i Randers i forbindelse med Randers-ugen. Det er altså Århus Amt, der er tale om, og ud af i alt 23 bands fra de indledende runder var fire gået videre til finalen: Randers-gruppen Fleur de Lis og de Århus-baserede Fillip, Sparklin June (billedet) og Ivan.

GAFFA.dk’s udsendte havde fået æren af at sidde med i dommerkomitéen, og jeg benyttede lejligheden til også at gøre notater til en reportage/anmeldelse, også selvom jeg så havde to kasketter på. Jeg skal derfor understrege, at følgende kommentarer udelukkende står for egen regning og ikke udtrykker den øvrige jurys mening - også selvom der dog ikke herskede den helt store uenighed her.

Det intime spillested Café Von Hatten - der for snart to år siden kunne fejre 20-års jubilæum baseret på frivillig og ulønnet arbejdskraft - var stuvende fuldt, og at dømme efter varmen kunne man godt få den tanke, at man gået forkert og i stedet var havnet i en sauna. Også i overført forstand var stemningen på kogepunktet, for der var jo konkurrenceånd i luften, og de dystende bands havde medbragt egne, særdeles engagerede fans.

Og hvad kunne de så, de fire bands, der hver fik 30 minutter at bevise deres talenter i: Fleur de Lis (fransk for "den franske lilje" og en af figurerne i Victor Hugos "Klokkeren Fra Notre Dame") var første gruppe på scenen. De spiller en ret original blanding af halvtung guitarrock og fyldige kvindevokaler fra hele to leadvokalister, der også lavede flotte kor. Den enlige guitarist fyldte godt i lydbilledet med særdeles alsidigt og talentfuldt spil og god brug af effektpedaler, og der er masser af bratte skift melodisk og rytmisk i Fleur de Lis’ musik. Lidt som en slags avantgarde-udgave af Evanescence, dog med en knap så kold og gotisk lyd.

Der var dømt krykhusarer hos Fillip. Forsangeren havde brækket benet og gennemførte derfor koncerten siddende, mens den ene guitarist havde forstuvet en fod. Også musikalsk var der dømt hals- og benbræk, da en basstreng pludselig sprang kort inde i gruppens optræden. Fillip fik dog charmeret sig væk fra de dårlige odds ved at levere solid melodisk guitarrock med en talentfuld sanger, der hyppigt og ubesværet gik op i falsetten - og så lignede han Boris Becker. Både musik og sang gav visse associationer i retning af såvel (post-)grunge som tidens melankolske "klynkerock", og det var svært ikke at tænke på Tim Christensen. Var originaliteten således ikke markant, så var både kompositioner og fremførelse til gengæld solidt arbejde.

Sparklin June fortsatte i samme musikalske spor, dog med en anelse mere pompøs lyd og en småteatralsk og meget talentfuld sanger, der så igen gjorde det svært ikke at tænke på Carpark North. Ligesom Carpark North bruger Sparklin June også i passager "skæve" taktarter som f.eks. 7/8, som hos Sparlin June kommer ind helt umærkeligt i versene og så går over i 4/4 i de storladne og melodiske omkvæd. Sparklin June havde dog andre kort i ærmerne og brugte f.eks. en velplaceret sitar på deres første sang, der bl.a. derfor fik et lidt psykedelisk skær over sig. Var originaliteten her igen ikke helt i top, var det svært ikke at blive imponeret over Sparklin Junes gennemførte udtryk.

Ivan var aftenens sidste band og det eneste dansksprogede. Alle tekster handler om den fiktive person Ivan og dennes liv og op- og nedture. Desværre var det svært at høre alle de sproglige nuancer, men man fik da en fornemmelse af, hvordan Ivan havde det på givne tidspunkter. Musikalsk skilte Ivan sig også ud med en hurtig power-pop-rock med lidt 80’er-agtige synthtemaer, og kvartetten havde også gjort lidt ud af sceneshowet ved alle at være klædt i rødt og sort og således matche bagtæppets Ivan-plakater, der fremstillede den fiktive fyr som en slags blanding af Che Guevara og Jim Morrison. Ganske opfindsomt.

Efter at de fire bands så hver havde givet deres bidrag - og det var tydeligt, at de alle kæmpede indædt for sejren - var det tid for juryen at votere. Dommerkomitéen bestod af Kent Olsen (trommeslager i Marie Franks band, producer, studieejer og medejer af pladeselskabet Frankly Spinning Music, og gammel randrusianer), liveanmelder Flemming Bülow Poulsen fra Randers Amtsavis og så undertegnede. Der var generel enighed om, at niveauet hos alle fire bands var højt, men efter lidt parlamenteren blev vi enige om, at tredjepladsen - tryk af 500 bandplakater - skulle gå til Ivan, andenpladsen - 30 timer i et professionelt studie - til Fillip, og endelig gik førstepladsen, gavekort på 15.000 kr. til Musikhuset Aage Jensen i Århus, til Sparklin June, der lige var et hestehoved foran de andre. Fleur de Lis måtte så, trods mange kvaliteter, gå tomhændede fra festen. Publikum lod overvejende til at være tilfredse med afgørelsen, og jurymedlemmerne slap for såvel trusler som bank.

Som sagt var niveauet dog højt hos alle fire bands, og skulle man være i tvivl, er der masser af gang i rockens vækstlag, også i provinsen. Du kan roligt gå ind og se et af de fire bands, hvis de spiller i en by nær dig, og de har alle fire potentialet til noget større. Så hold øje med dem.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA