x

Finale: Camilla Jane Lea

Finale: Camilla Jane Lea

Vi bringer her en forlænget version af FINALEN for marts, som har talt nærmere med Camilla Jane Lea, der skal være vært for DR2's nye musikprogram, Backstage, som starter på lørdag, den 28. februar.

Alder: 35 år.
Civilstatus: Single.
Profession: Radio- og tv-vært på DR.

Kommer du fra et hjem med klaver?

- Nej, jeg husker en enkelt akustisk guitar, der stod i et hjørne og samlede støv. Den mest musikalske i min familie er nok min onkel Philip, der spiller sitar og bas.

Spiller du selv et instrument?

- Nej, det vil jeg ikke påstå, at jeg gør. Det på trods af, at jeg har gået til guitar, blokfløjte og alt det sædvanlige, man gjorde i folkeskolen. For et par år siden fik jeg installeret et komplet elektrisk trommesæt i min lille 3-værelses lejlighed, og det havde jeg det vanvittig skægt med i en periode. Men så syntes jeg, det fyldte for meget og afleverede det tilbage igen.

Synger du i badet?

- Nu når jeg tænker over det, er det faktisk sjældent, men jeg synger alle andre steder, jeg kan slippe af sted med det. 

Har du nogensinde drømt om at blive musiker?

- Hver dag! Nej, hver eneste gang, jeg hører et godt nummer, tænker jeg: fuck, tænk engang at have lavet dét! Men det er vel ikke helt det samme. Når jeg ser Mads Hasager fra Veto spille trommer, ville ønske jeg kunne finde ud af det, fordi han ser så sej ud! Ellers skal jeg helt tilbage til 12 års alderen, hvor alle mine veninder og jeg ville være Madonna (hahaha). 

Hvad betyder musik for dig?

- Det kommer lige efter kærlighed og venner... Næsten alt.

Hvor mange hyldemeter fylder din musiksamling?

- Det aner jeg ikke. Al min musik ligger på computeren 

Hvad er din yndlingsplade?

- The Cure, Disintegration. Jeg bliver aldrig træt af den plade. Den er fuldendt fra start til slut efter min mening. Første gang jeg hørte den plade, var det ligesom følelsen af at komme hjem eller blive forelsket for første gang. Og jeg er stadig forelsket.

Hvad er den mest pinlige plade, du har stående i din pladesamling?

- Jeg er jo ikke musiksnob, så jeg synes ikke rigtig, at der er noget der er pinligt. Men andre ville nok sige mine Toto-plader eller N'Sync-albums. Jeg har også nogle Michael McDonald-plader, men jeg synes sgu ikke, de er pinlige.

Hvilken sang vil du vælge på karaokebaren?

- Jamie Walters med Hold On eller Whitesnake Here I Go Again. Det er sjovt at synge de der overdrevet amerikanske radio-rock sange, der lægger sig lige imellem det geniale og det ganske rædselsfulde.

Hvilken sang forbinder du med din første forelskelse?

- Det første jeg kommer til at tænke på er U2's With Or Without You. Jeg gik i 7. klasse og var frygtelig forelsket i Mikkel, der gik i 9. klasse. Da han endelig spurgte, om jeg ville danse til en lokal halfest, var jeg alt for genert til overhovedet at tale med ham, så i mit teenagehoved gav With Or Without You virkelig mening.

Hvad er den perfekte musik til en erotisk aften?

- Jeg synes det hurtigt kan blive lidt fortænkt med sådan et erotisk soundtrack. Specielt hvis det er sådan en oplagt sag som Marvin Gaye I Want You eller noget i den stil. Det bliver for komisk. Musik kan sagtens være sexet, men ligefrem at planlægge et sex-soundtrack gider jeg ikke.

Hvad hører du helst søndag morgen?

- Lige for tiden er jeg helt pjattet med Syl Johnson og især tracket Is It Because I'm Black, som er fuldstændig hjernedødt fantastisk. Ellers så er Mazzy Star eller Beach Houses seneste album
Devotion nok søndagsfavoritter. Som radiovært hører jeg jo ny musik otte timer om dagen, så når jeg har fri, så ryger jeg ofte tilbage i tiden rent musikalsk.

Hvilken sang får dig stensikkert på dansegulvet?

- Det er ikke særlig svært at lokke mig på dansegulvet! Du skal have gang i noget religiøs vokalmusik fra Tibet, før jeg står af.

Hvad er den første sang, du kan huske?

- Apache med Hank Marvin var helt sikkert en af dem. Mine forældres pladesamling var ikke specielt stor, men jeg fik stadig timer og dage til at gå med at sidde foran deres B&O-pladespiller i stuen og lytte. Jeg fandt også et par Beatles-plader og et enkelt Julio Iglesias-album, jeg stenede over.

Hvilken sang kan få tårerne frem i øjnene på dig?

- Det er der rigtig mange sange, der kan. Jeg bliver ofte rørt til koncerter, men hvis jeg er i en helt særlig stemning og hører Forget Her med Jeff Buckley, så kommer tårerne. Hans stemme, ord og den der hjerteskærende Blues-guitar rammer mig totalt.

Hvilken musik skal der spilles til din begravelse?

- Pas.

Har du været i operaen?

- Ja, det har jeg. Jeg synes, at oplevelsen var fed, men jeg er ikke blevet hooked. Måske skulle jeg give det et skud til?

Har du været på festival?

- Ja, masser af gange. Jeg elsker det! Min første festival var i Belgien med min veninde, da vi var 16 år. Vi sov under himlen på en mark ved siden af scenen efter en vildt skæg aften og nat. Så vidt jeg husker var det med navne som Aerosmith, Sinéad O' Connor, Lenny Kravitz og igen The Cure på plakaten. Ellers er Roskilde min årlige festival. Det er en hård og lang weekend med masser af arbejde, druk og musik - altid underholdende.

Hvad har været din bedste koncertoplevelse?

- Det er sværere for mig at svare på end den med yndlingsplade, fordi der er simpelthen så mange! Men jeg var til en Deftones-koncert i Los Angeles på et smukt gammelt teater i 2006 og det gav virkelig, virkelig mening. I 2003 var jeg på bustur til Berlin sammen med ti andre fans for at se The Cure. Bandet skulle optage en live-dvd i forbindelse med koncerten. Den blev til Trilogy, og de spillede hele Pornography, Disintegration og Bloodflowers i kronologisk rækkefølge. Det blev til en fire timer lang koncert, og det var fandme fedt!

Hvis du skulle på date med en musiker, hvem skulle det så være?

-  Jeg ville egentlig helst sige Robert Smith fra The Cure, fordi han er mit største idol, hvis jeg har sådan et. Men samtidig er jeg ikke sikker på, at jeg ville være i stand til at sige noget som helst fornuftigt, fordi jeg ville være så star-struck. Så jeg vælger Ad Rock fra Beastie Boys. Han er flot og virker velopdragen. Det, tror jeg, kunne være en sjov date. Jeg ville da heller ikke have noget imod at spise en god midnatsmiddag med Brian Molko fra Placebo.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA