x

"Gadget"-anmeldelse: FM3 - Buddha Machine 2.0

"Gadget"-anmeldelse: FM3 - Buddha Machine 2.0

Tilbage i 2005 kreerede de to elektroniske musikere Christiaan Virant og Zhang Jian en lille genistreg ud af plastik. Inspireret af Buddhistmunkenes repeterende chanting-sang komponerede de to Beijing-bosatte musikere ni korte loops og husede dem i farvestrålende plastikbokse med indbygget højtaler som en gammel transistorradio. Buddha Machine var født, og det lille stykke mediterende legetøj blev hurtigt en undergrundssucces (Brian Eno købte otte stk.) Nu er version 2 så kommet på gaden i tre nye farver og med ni nye loops og sågar en pitch-control. Det er lo-fi æstetik på højeste plan og særdeles vanedannende (jeg har personligt slidt flere AA-batterier op i min tre år gamle version 1, end jeg har i tv-fjernbetjeningen.) Buddha Machine’s beroligende egenskaber kan især anbefales ved statisk husligt arbejde, hvor nutidens rodede radioprogrammer ofte er en unødvendig prøvelse af nerverne. Og for dem der ikke kan gå fem minutter uden deres iPhone, så kan man sågar installere Buddha Machine-software på telefonen.

www.fm3buddhamachine.com


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA