x

Turboweekend – Skyggen af en chance

Turboweekend – Skyggen af en chance

GAFFA møder Turboweekend på Hotel Christiania, der ligger kun et stenkast fra banegården og derfor agerer centrum for deligerede og musikere på by:Larm, hvor Silas Bjerregaard (vokal, keys), Morten Køie (bas) og Martin Petersen (trommer) sammen med Anders Stig Møller, som også spiller med i Outlandish, Birk Storms band og Boom Clap Bachelors, netop har givet koncert. Den kan du finde en anmeldelse af andetsteds på GAFFA.dk.

Turboweekend udgiver deres andet album, ”Ghost Of A Chance”, den 16. marts.

Hvorfor hedder pladen, ”Ghost Of A Chance”, og hvad betyder det?

Martin: - Skyggen af en chance. Vi har brugt lang tid på at komme frem til den titel. Det startede egentligt med, at vi synes, at ghost var et fedt udtryk. Så gik vi med det et stykke tid, indtil jeg slog ghost op på nettet. Jeg googlede en engelsk idiomordbog, og så søgte jeg på ghost og tog det første ordsprog, den foreslog.

Morten: - Det har samme betydning som på dansk. Hvis man siger "Ghost Of A Chance", og ikke "Not A Ghost Of A Chance", så er det lidt mere tvetydigt, men det er ingen direkte overførsel fra musikken. Måske kun lidt i forhold til de kærlighedstekster, som er på pladen, men det skal Silas svare på, for han skriver teksterne.

Martin: - Titlen er udtryk for, at man håber, der er et eller andet. At man griber en den lille bitte flig af en chance, man har.

Nu kunne jeg jo meget vel spørge, om det har noget med musikbranchen at gøre, nu vi sidder her på by:Larm, eller om det handler om kærligheden?

Silas: - Det resonerer på flere niveauer, kan man sige (med et smil, der antyder ... begge! red.)

Hvis man skal have noget at vide om Turboweekend, så er det måske en god idé, I selv tager lidt over på interviewet her. Så bryder vi også formatet en smule. Hvad vil I spørge jer selv om, hvis I tager sådan en ud-af-kroppen, skizofren og tilbage-i-kroppen rolleændring?

Martin: (Efter lidt tøven, red.) Hvorfor insisterer vi på at køre hele skidtet selv? Hvorfor er vi så styrende, og hvorfor har vi ingen management?

Morten: - Det er vi også kun i manglen på bedre. Et sted som by:Larm kan man mærke, at en manager virkelig ville være guld værd. Vi har god erfaring som musikere, men vi mangler en person, der kan tage sig af business og management-delen.

Silas: - Det har været sjovt at styre det hele, både det kunstneriske, artwork og retning på bandet, men vi har ikke stået i en situation før nu, at vi kan mærke, at vi virkeligt mangler en manager, som virkeligt kan noget på den internationale scene og bare kan være fysisk et andet sted, når vi er ude som her, og ikke bare én, der kan skaffe os et gig til P3 Guld.

Morten: - Ambitionerne på den her plade handler virkeligt meget om udlandet. Vi har prøvet at spille i Danmark og været igennem den mølle.

Kunne den første plade da ikke noget i udlandet?

Morten: - Måske. Alt energien på den første plade var bare fokuseret på, at det var første gang, og at vi skulle ud i Danmark, og der skete nogle ting under udgivelsen, som vi bare ikke havde styr på.

Silas: - Vi havde selv styringen, uden at vide nok om branchen, metoden og om at lave fornuftige deadlines for eksempel. Der er meget mere overskud rent adminstrativt på den her plade. Også nummermæssigt er den mere fokuseret, hvor den gamle plade havde numre, der stak i hver sin retning. Man skal have en niché, og ikke nødvendigvis en let pakkeløsning, men dog et samlet musikalsk udtryk, som kan genkendes.

Nu hørte jeg lige kort pladen igennem. Hvorfor spillede I ikke ”Colors” eller ”Your Body Free Of Mine”. Det er supergode numre?

Morten: - Anders (Stig-Møller, ny keyboard og korsanger, red.) er først kommet med fra slutningen af januar, så de syv numre vi spille sammen i går, er faktisk de eneste numre, vi kan spille. Vi har ikke haft tid til at øve mere end et par uger. Men vi skal på turné i foråret, så dér kommer vi selvfølgelig op på et helt sæt.

Ja, I skal spille en del koncerter på jeres Danmarksturné, og så er I blevet tilføjet på Skanderborg. Men der kommer vel mere på festivalprogrammet?

Silas: - Vi håber på mere, selvfølgelig. Vi drømmer meget om at spille på den der unævnelige festival (Roskilde, red.), men vi har ikke fået svar endnu.

Hvor meget har I spillet i udlandet?

Morten: - Vi har spillet i Berlin, Stockholm og USA. Vi lavede selv en tour i USA, hvor vi var ovre at spille 12 jobs med nogle amerikanske bands, men det kunne selvfølgelig på ingen måde spille sig selv hjem. Vi var bare så forhippede på at tage derover, men det var simpelthen så logistisk dyrt på alle måder. Det er lidt ulogisk at tage helt derover for at komme til udlandet. Vi har faktisk en mssion, der hedder Sverige. Det er lidt en kæphest for os.

Martin: - Men svenskerne er så konservative (der udbryder lidt diskussion bandet imellem om svensk musik og -smag)

Silas: - Problemet med svenskere er, at de mangler succesoplevelser med danskere. Det vil vi gerne rette op på.

Lad os prøve med spørgsmål nummer to?

Silas: - Ja. Hvad er det, der har formet den nye plade i forhold til den gamle? Hvad er det, der har fået os til at gå i den retning?

Morten: - Udsgangspunkt for, at vi dannede bandet i sin tid, var, at det skulle kunne være et klubact, som folk dansede til, og det var inspireret af ting som Daft Punk og den elektroscene, som var stor i Berlin og New York for et par år siden.

Martin: - Man kan sige, vi var inspirerede af WhoMadeWho.

Silas: - Mere af den måde de gjorde tingene på, spillede på natklubber og gik imellem dj's. Ikke deres musik som sådan. Konceptet med natkoncerter, blandt andet på Lille Vega og Rust, startede lige omkring samtidig og passede godt sammen med den oprindelige idé med vores band.

Morten: - Der var kræfter i undergrunden, blandt andet Georg Rasmussen, der dengang lavede Ciborowski & Rasmussen på Rust og nu er booker på Lille Vegas natklub.

Silas: - Det var udgangspunkt for bandet, men da vi lavede den første plade, så var der numre, som var mere rockede og nogle sjælere, som som var svære at passe ind i i et natklub-show, men som er nogle af de bedste på pladen efter min mening.

Morten: - Der var mange af de gamle numre, som udviklede sig mere voldsomme og autentiske, da vi spillede dem live. Vi forsøger at arbejde mere som et rigtigt band, der indspiller tingene organisk, guitar og trommer og det der. Der er ikke så meget sequencer og programmering på den her. Alt blev myrekneppet og -klippet på den første plade, og det kan man godt høre. At den er stringent og koldere end den nye plade.

Silas: - Vi har også fra starten tænkt, at processen skulle være anderledes. Der har været en længere sangskrivningsproces. Vi skrev en masse numre ret hurtigt på den første plade. Det kom sig blandt andet af, at vi havde booket et job på et tidspunkt, hvor vi kun havde to numre. Vi skrev et sæt på halvanden uge, og de numre blev ligesom hængende i sættet, og det blev nogle af de numre, vi indspillede.

Hvad med teksterne?

Silas (som skriver teksterne, red.): - Vi har snakket mere om teksterne den her gang. Der er mere en fællesbevidsthed omkring teksterne på denne plade. Desuden har vi anstrengt os for at være sikre på at teksten var færdig før vi erklærede et nummer for lukket, for på den måde at undgå den påklistrede fornemmelse. Rent stemningsmæssigt er der også mindre pow-wow på den her plade. Der var måske en tendens til at forcere det på den første, fordi vi havde en idé om, at vi skulle være sådan et vildt festband, og der skulle være noget crazy over det.

Hvad handler teksterne om? Kærlighed antyder i?

Silas: - Ja, i en sådan grad at jeg til sidst overvejede, om alle numrene ikke mere eller mindre handlede om det samme. ”Colors” er skrevet i sidste øjeblik som et modvægtsnummer. Men det er ikke et dig-og-mig-album. "Holiday” og "Up With The Smoke - Down With The Ash" er for eksempel heller ikke kærlighedsnumre.

Hvorfor skriver I om kærlighed (underforstået, det er da ikke særligt interessant, red.)?

Silas: - Det gør vi fordi det optager vores liv og tanker. En kærlighedssang er jo et vidt begreb, men fælles for næsten alle sangene på den nye plade, er nok at der er tale om problematisk tiltrækning. Problematisk enten, fordi den er ensidig, udvandet eller uetisk. Det er snapshots af følelsesmæssige spidssituationer, og handler på den måde også om mange andre ting som f.eks. lyst, svaghed, afhængighed, håb, selvforståelse, tab, magt, osv. Alle disse aspekter bliver så samlet omkring et skelet af et intimt forhold mellem to personer.

Morten: - Der er også masser af kærlighed på den gamle.

Hvad synes i om by:Larm, og hvor langt er I egentligt internationalt?

Morten: - Vi arbejder med et svensk bookingbureau, og har snakket med nogle selskaber om udgivelse. Men der sker jo ikke noget på bookingen, før man har udgivet og lavet promotion. Hele den der mølle, man har sat i gang derhjemme, skal man sætte i gang et andet sted igen.

Silas: - Jeg synes egentligt The Blue Van havde et godt citat, da de blev nomineret til P3 Gennembruddet. De skrev: Overnight succes takes ten years. Jeg kan huske, at The Blue Van var månedens demo i GAFFA, da jeg gik i 9. klasse eller sådan noget, og man har hørt om, at de har været i USA, men når pludselig, der kommer et radiohit, så er de med et blevet til et nyt navn.

Morten: - Ellers er by:Larm meget hyggelig. Men hvis man kigger ned over delegatlisten, så ved man, at mange af dem kan ændre ens verden fuldstændig, hvis de får ens cd og kan lide den.

Silas: - Hvis man sidder med delegatlisten og sammenligner den med Spot Festival, så er det helt til grin. Der er så mange branchefolk til by:Larm. Vi har måske fem selskaber, som vi selv kigger på, og tre af dem er lige her i Oslo og går rundt til koncerterne og på hotellet.

Morten: - Men havde vi nu haft en manager eller kunnet forberede os, så havde vi deltaget i speedmeetings og nogle seminarer. Vores eneste repræsentant er vores booker Morten Elley fra Skandinavian og Stefan Jhulin, vores svenske booker fra Pitch & Smith.

I er lidt pressede, ser det ud til. Har I været på druk, eller er det, det norske kilma, der har overrumplet Jer?

Morten: - Faktisk helt noget andet. Vi har stået og skudt musikvideo to nætter i træk i sidste uge sammen med Jacob Printzlau (har bl.a. instrueret for Lack, The Fashion og River Phoenix, red.). Fra fem om eftermiddagen til fem om morgenen, ude midt i en skov i Sydsjælland. Og dagen efter skulle vi ud i sneen igen og tage coverbilleder til pladen, men det har været det værd, synes jeg. Nu skal vi bare lige mande os op til koncerten i Kongres Senteret i aften.

”Ghost Of A Chance” udkommer den 16. marts.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA