x

Før koncerten – Frank Ziyanak, The Wong Boys

Før koncerten – Frank Ziyanak, The Wong Boys

Hvordan er det gået i øveren?
- Man kan sige, at vi øver os på scenen. Tingene går hurtigt i øjeblikket, og det nærmeste, vi kommer det, er en produktions-øver et par dage før touren med henblik på at styre så meget som muligt af lyden direkte fra scenen. Så vi ikke er for meget i hænderne på lydmænd og andre kloge mennesker.
 
Hvad kan vi forvente os af koncerterne?
- I-dit-fjæs må være overskriften. Vi klæder os ikke ud. Vi slår ikke kolbøtter. Hvis publikum vil garanteres en god oplevelse, må publikum give os én. Det er giv og tag. Vi kommer ikke for at underholde, vi kommer for at være en del af en spændt situation. Hvis I bare vil underholdes, skal I blive hjemme med håndcreme og hudfilm.
 
Hvad gør du, lige inden du går på scenen?
- Hygger mig. Prøver at få det bedste ud af en kedelig optakt. Backstage er et legendarisk og dragende sted, medmindre du allerede befinder dig dér. Jeg kan aldrig vente med at komme væk. Komme i gang. I gang med hvad som helst. Spille. Drikke. Sove.
 
Hvad står der på jeres forplejningsliste?

- Jeg er ikke sikker. Listen er udformet af bookingbureauet. De går mere op i det, end vi gør. Det er vist noget med at virke prof. Bare der er håndklæder og national øl. Jeg har hørt, at Oh No Ono bliver striglet af en lydmand. Så deres må indeholde en børste.
 
Hvad hører I i tourbussen?
- Vi kører Picasso (Citroën, red.). Nogle gange er Ibber (trommeslager i Death To Frank Ziyanak, red.) med, og så er der ingen grænser for, hvad man hører.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA