x

SXSW 2009-dagbog, kapitel 1

SXSW 2009-dagbog, kapitel 1

Onsdag, 18. marts
Efter at have taget turen fra Houston i bedste Jack Kerouac-stil arriverede jeg endelig i Austin, Texas tirsdag eftermiddag som GAFFAs repræsentant til 2009-udgaven af South By Southwest-festivalen. Arrangørerne byder i år på et program med omkring 1800 tilmeldte bands til det officielle program, og heraf er 14 af dem danske.

Festivalen dækker først området Interactive, derefter film og så musik, og tiltrækker hvert år tusindvis af branchefolk og journalister fra hele verden og kombineret med, at man i Texas har besluttet sig for at gøre St. Patrick's Day til en fire dage lang begivenhed, har man altså sikret sig, at byens berømte 6th Street nok skal få fyldt sine barer, spillesteder og restauranter.

På taxaturen til Austin Convention Center, hvor presseakkrediteringer udleveres og konferencer afholdes, kommer jeg forbi University of Texas, der blandt andet ejer et stadion til college football med plads til 93.000 mennesker. Det er imponerende nok i sig selv, men kombineret med, at der kun bor 740.000 mennesker i byen, så virker det ret utroligt, at man sagtens kan fylde det til hjemmekampene (Go Longhorns! \m/ ).

Det store Convention Center er fuldstændig overtaget af festivalen, og her vil man de næste dage kunne høre taler fra blandt andet Devo, Jarvis Cocker, Quincy Jones, Little Steven samt et hav af pladeselskabsfolk, bloggere, journalister og andet godtfolk. Det er også her man ud over sit pressepas henter den famøse tote bag, som man vil kunne se alle slæbe rundt på de næste dage. Den er fyldt med invitationer, cd'er, skrammel, blade og reklamer samt naturligvis det officielle program, der skal hjælpe en til at vælge mellem retterne på det veritable smorgasbord, der er SXSW.

Tirsdag er der dog endnu intet officielt på programmet, men et kig i The Austin Chronicle afslører, at der er masser af spillesteder med musik på programmet (blandt andet spillede Alejandro Escovedo på Hole In The Wall), så underholdningen burde være sikret. Og at musikerne allerede er begyndt at dukke op, så jeg med egne øje efter kun to minutter på 6th Street, hvor Craig Finn fra The Hold Steady gik lige forbi mig.

Inden aftenens udskejelser skal man dog lige prøve den lokale cuisine, der primært er mexicansk mad, hvilket man eksempelvis kan afprøve på Iron Cactus på 6th Street. Der blandes musik fra Coldplay med Buddy Holly i tre etager, og bestiller man eksempelvis en omgang Shrimp Enchiladas, kommer den moste brune bønner og overdækket med en årsproduktion fra Klovborg.

Selvom SXSW i de kommende dage egentlig er en rendyrket musikfestival, hvor bands spiller på barer og spillesteder rundt om i byen, er der også enkelt andre ting på programmet. Blandt andet har festivalen en tradition for at invitere forskellige stand-up komikere til byen for at optræde under festivalen. Derfor kunne man tirsdag aften se Eugene Mirman (kendt fra serien The Flight Of The Conchords og showet The Comedians Of Comedy) med venner på annex-scenen på spillestedet Emo's.

Spillestedet er sammen med Stubb's blandt byens bedst kendte og største, men mens Model T-Ford spiller indendørs, indtager fire komikere (Mirman, Hannibal Buress, Nick Kroll og John Mulaney) en udendørs scene på den anden side af vejen. Mirman er en såkaldt indie-komiker (hvilket beviser, at alt kan være indie) ligesom åndsfællerne Patton Oswalt og Zach Galifianakis, og eftersom dette er hans tolvte besøg på SXSW havde han masser af morsomme observationer om byen og ikke mindst det officielle slogan - Keep Austin Weird.

De fire komikere leverede en særdeles underholdende aftenen, hvor Kroll fik aftenens største bifald for denne vits: "What's worse than finding a worm in your apple? AIDS! AIDS is worse. It's a hereditary disease and you can die from it".

Her mødte jeg også en flok lokale, der tog mig med på Beauty Bar, hvor en række navne, der ikke medvirker i det officielle program, optrådte med hiphop-sæt, der vekslede fra Grime til Matisyahu-inspireret rap. Her fandt jeg også ud af, at er man ikke på listen, kan det være svært at komme ind. Langt de fleste steder kræves det nemlig, at man har meldt sig til på forhånd for at kunne overskue det enorme antal mennesker.

Efter et utal dåser Pabst Blue Ribbon gik turen tilbage til hotellet, hvor et hurtigt kig i programmet bekræfter, at festivalens første dag har masser at byde på. Det lykkedes mig at få et armbånd til arrangementet Levi's/Fader Fort, der er et kæmpe område opstillet af jeans-firmaet i samarbejde med musikbladet Fader, og her kan man onsdag opleve både Graham Coxon og Little Boots. Mit primære mål med at score et armbånd var dog at se Tinted Windows på fredag, men mere om det senere.

Fort-arrangementerne er såkaldte Day Parties, hvilket betyder at de primært er for presse og branchefolk. De er som regel arrangeret af pladeselskaber, brancheorganisationer, bloggere, musikblade eller lignende og kører typisk fra middag til først på aftenen, og efter et par timers pause tager spillestederne så over med det officielle program, hvor alle kan deltage i koncerterne.

Også bladet Paste står onsdag bag et Day Party, hvor svenske Loney Dear og M. Ward kan opleves i Radio Room, og med shows i aften med Ladyhawke, Vetiver, Peter, Bjorn & John, The Decemberists og Late Of The Pier, er der altså nok at tage fat i på festivalens første dag.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA