x

Efterklangs turnédagbog kapitel 2

Efterklangs turnédagbog kapitel 2

9. marts

Så er vi tilbage i Visalia for anden gang. Endnu et af de steder på kloden, man ikke havde forestillet sig at besøge mere end 0 gange. Visalia er en lille bitte by, som nok er ukendt for de fleste. Men byen ligger ganske bekvemt, hvis man som turnerende band kommer fra San Francisco og skal til LA. Vi har også en god håndfuld trofaste fans her, og den lokale booker er både sød og ihærdig, så det skal nok blive en god aften.

 

Aftenens første opvarmningsband hed Ghost to Falco. Og hvilken dejlig overraskelse. Det er ganske normalt på klubberne i US, at man har to eller tre opvarmningsbands inden hovednavnet, men jeg har sjældent tålmodighed til at få hørt særligt meget, med mindre det er rigtigt godt. Ghost to Falco var rigtigt godt. Tjek dem ud!

 

Cellar Door, som spillestedet hedder, er også en vinbar, så i aften drak vi en fremragende Zinfandel i højstilkede glas. Min aftensmad bestod af tre saftige mini-burgers, som jeg virkelig nød, men da dagens diæt derudover blot var en hotdog (en kæmpe stor en), følte jeg mig efterfølgende en smule sat. Men man er vel ikke kommet til Amerikas land for ingenting.

 

Æstetikken på Cellar Doors er efter min smag ret kedelig. For mange halogen-spots i det forholdsvist store rum, og eftersom der ikke rigtigt er nogen særlig belysning af scenen, føltes rummet også lidt for stort og koldt, da vi endelig var på scenen. Til gengæld kom der over 190 betalende gæster, og alle hjalp med at gøre stemningen varm og hjertelig. Alt i alt en god og overraskende aften i lilleputbyen Visalia.

 

10. marts

Vi ankom til LA tidsnok til at gøre et kort shoppestop på Sunset Boulevard.

Jeg var hurtigt inde i pladeforretningen Amoeba og hurtigt ude igen. Amoeba er absolut den største pladeforretning, jeg nogensinde har set. Den er så stor som et stort supermarked, men kun med plader. Jeg kunne ikke lige overskue situationen og måtte ud igen. Gik i stedet i Urban Outfitters og købte en flot turkisfarvet skjorte.

 

Spaceland var i aften fyldt med folk, og vi spillede en god koncert. Måske den bedste på turen indtil videre. Vi har efterhånden fået en god slutning på "Friend Formation", som jo ellers har været lidt drilsk. Den kom ikke helt i mål endnu, og vi leger lidt med tanken om at lade den modulere til sidst.

 

Publikum var en smule reserveret, men det er vist meget normalt for LA, har vi fået at vide, så det tog vi ikke så tungt.

 

Vores amerikanske booker var til stede i salen. Han har hidtil booket mere end 50 koncerter for os uden nogensinde at have set os spille live, og vi var derfor meget opsatte på, at han skulle blive imponeret og glad for vores live-optræden.

 

Missionen lykkedes. Han var oven ud lykkelig og er sikker på, at "Efterklang will be huge", når det næste album udkommer. Det er jo super positivt at arbejde med personer, der tror på ens band på den måde, og som har ambitioner på ens vegne.

 

11. marts

På vej ud af LA kørte vi forbi et reklameskilt for McDonald's hvor man kunne se, at de er begyndt at sælge bægre med 42oz (ca 1.5 liter) Cola for 99¢. Super size me please! Jeg er stadig målløs.

 

Der var ikke tid til at sove så meget i nat, så det sidste kvarters slutspurtssøvn blev prioriteret over morgenmaden, og dagens første måltid blev derfor indtaget på et motorvejsstop på burgerbaren Wendy's. Jeg fik mig en fiskeburger, og Casper fik sig en bagt ostekartoffel(?) og en milkshake. Maden var super klam og usund, men det var også lidt komisk. Jeg er måske begyndt at blive lidt bekymret for, hvor dette fastfood-vanvid bringer os.

 

Efter en god lang 8 timers køretur ankom vi til Tucson. Desværre for sent til at nå ind forbi Tucsons legendariske musikforretning, hvor det bugner med brugte instrumenter fra gulv til loft i to etager. Vi var der på vores sidste tur, og det står stadig som et shoppe-højdepunkt. Nuvel, det må blive næste gang.

 

Vi mødte Rasmus' fætter Chris, som holdt en fantastisk pool- og BBQ fest for os, sidst vi var i US. Sammen tog vi ud og spiste noget rigtig god mexicansk mad på en lille beskeden restaurant. Her spillede de, til min store fornøjelse, min gamle yndlingsplade fra '91: The Brand New Heavies' "Heavy Rhyme Experience". Jeg skal huske at købe dette album!!

 

Sidst vi spillede i Tucson, var der denne meget fulde og meget grænseoverskridende fan til vores koncert. Hun var her også i aften og kom hen til os inden koncerten og undskyldte for sin opførsel sidst. Fint nok. Desværre lykkedes det hende at blive lige så møghamrende fuld og intimiderende som sidst Stakkels pige. Det var simpelthen alt for komisk.


12. marts

I dag har vi haft koncertfri, men til gengæld har vi kørt fra 10 morgen til i nat kl. 02. Vi har kørt gennem Arizonas ørkenen, hvor udsigten til tider er ret surrealistisk. Bl.a. var der strækninger tæt bevokset med meter høje kaktusser. Vi stoppede også på et tidspunkt ved at gigantisk vindmøllepark med kæmpevindmøller, så langt man kunne se. Alt er større i Amerika!

Køreturen bragte os også forbi Grand Canyon. Hvilket syn! Man står og kigger ud over et utroligt dramatisk landskab bestående af 1500 meter dybe skrænter. Det ligner ikke noget fra denne verden.

 

13. marts

I dag var det Salt Lake City, mormonernes hovedstad - en by, der ikke udgiver sig for meget, men som alligevel har meget god stil.

Vi fik lækker mad på en vegansk restaurant, og drak kaffe på et flot galleri/kaffested, som foruden flot kunst også havde mange flotte fixed gears- cykler parkeret. Og så havde denne her fantastiske automat, hvor man kunne trække flotte kunst-klistermærker for en quarter.

 

Det første opvarmningsband spillede brasiliansk musik, som fik hele stedet til at rykke på dansegulvet. Tænk, at der skulle være så godt gang i den på sambafronten i Salt Lake City!

 

I dag er det fredag den 13., hvilket nogen jokede med, inden vi gik på scenen. Desværre var det ikke kun en joke. Vi havde lortelyd, og Mads' computer gik kold halvvejs i sættet. Vi havde svært ved at finde takten og spillede generelt bare en lortekoncert. Todd sagde efterfølgende: "Man! It felt like fighting in a wet plasticbag!" - en ganske rammende beskrivelse synes jeg.

 

Når folk kom hen efter koncerten og sagde tak, havde jeg lidt svært ved at se folk i øjnene. Det føles underligt, når man har mere lyst til at sige undskyld end selv tak. De virkede dog alle super glade, og det er jo stadig det vigtigste.

 

På vej af byen opstod der dårlig stemning på bagsædet, fordi der var diskussion om hvorvidt der skulle ses film eller spilles X-Box. Det blev film. "Thumbsucker". En god, god film, som fik stemningen løftet lidt igen. Efter en køretur på 2 timer kom vi endelig i seng kl. 04.

 

14. marts

Jeg sov utroligt dårligt i nat. Har stort set ikke lukket et øje, hvilket bevirkede at køreturen i dag bare føltes ekstra lang og pinefuld.

 

Inden koncerten var jeg ikke andet end en gammel krumrygget fraværende zombie.

 

Heldigvis forsvandt trætheden, da vi gik på scenen.

 

Vi startede koncerten i et lidt lavere gear i dag, hvilket faktisk viste sig at være meget godt. Vi spillede habilt og byggede energien op, som koncerten skred frem. Det føltes godt at levere et show af god kvalitet i dag set i lyset af en halvskidt oplevelse i går. Publikum i aften var rigtig god og meget begejstrede.


15. marts

I dag har være en ret begivenhedsløs køredag. Landskabet har stort set kun bestået af prærien - flade visne marker, så langt man har kunnet se. Ingen huse eller træer eller bjerge eller noget som helst, bare motorvej og atter motorvej.

 

Til frokost ankom vi til noget, der godt kunne minde om en lille by, men som faktisk var en gade med alle fastfood-restauranterne side om side: Denny's, Wendy's, McDonald's, Arby's, Burger King og mange flere. De var der allesammen! Hvilket syn!! Heldigvis var der også en lokal kinesisk restaurant, som var overraskende god.

 

Vores ven Anders Bøtter sidder lige nu og klipper dokumentaren til vores "Performing Parades"-udgivelse til efteråret. Vi spillede i september sidste år vores album Parades fra start til slut med med DR Underholdningsorkestret, og til efteråret udgiver vi koncerten, både som live-album og dvd. Ud over en koncertfilm kommer dvd'en til at indeholde en 30 minutter lang dokumentar om tilblivelsen af koncerten, som Ralf Christensen har instrueret og filmet og førnævnte Anders Bøtter klipper lige nu. I dag fik vi så set en næsten færdigklippet version og diskuteret vores forslag til rettelser. Det ser virkelig godt ud, og vi glæder os som små børn til også at se den endelige koncertfilm, når den er færdig.

 

Vi ankom til Wichita kl. 21. Vi har via Priceline.com fundet et fint hotel til næsten ingen penge og har fri de næste 15 timer. Nu kan vi både gå sent i seng og sove længe. Lækkert!


16. marts

I dag har været en god dag. Køreturen har gået stik syd, og det er blevet varmere. Da vi ankom til Norman i Oklahoma, var det til solskin og Jens Lekman på bilstereoen. Det er blevet sommer!

 

Peter Broderick har været lidt ved siden af sig selv i dag. Han har noget galt med hørelsen på det ene øre, og han har prøvet med noget skyllemiddel fra apoteket, som ikke har hjulpet. Man kan se på ham, at det går ham på. Han er også begyndt at tale lavere, end han plejer, fordi han ikke selv kan høre sin egen stemme normalt. Vi må se at få ham til lægen. Han spillede til gengæld en af sine allersmukkeste koncerter på touren hidtil, da han opvarmede for os - måske fordi hans lille ubehag gjorde hans optræden endnu mere intens. Daniel, vores guitarist, mente, at han skulle blive døv oftere, for dette var virkelig en smuk koncert.

 

Vi spillede på en lille rockklub, som faktisk bare var en stor højloftet garage. Stedet var rektangulært og så var der en scene, et toilet, publikumsareal og en kombineret bar og indgang. Det var helt skrabet, men det fungerede faktisk rigtig godt. Det var tydeligt, at dette sted var lavet og indrettet til at spille koncerter i og intet andet. Vi spillede for et utrolig dedikeret publikum. Det virkede, som om bands på tour ikke så tit stopper forbi Oklahoma, for folk var utroligt søde og takkede os igen og igen for at komme til Norman. Vi mødte grupper af venner, som havde kørt flere timer for at komme til koncerten, og en hel familie, som var kørt til koncerten med deres campingvogn for se os spille og overnatte i byen efterfølgende. Undervejs i koncerten blev vi også fyldt med taknemmelighed. De var det absolut bedste publikum hidtil. De var musestille og lyttende i de stille passager og hujende og larmende i deres applauser og ligeledes, når vi inviterede dem til at synge eller larme med.

 

Efterfølgende mødte vi en, som fortalte, at hans vennepar havde hjemmefødt deres barn til lyden af "Parades". Det er sgu ret vildt at støde på den slags historier 2 gange inden for blot 2 uger.


17. marts

Vi har haft en hyggelig eftermiddag og aften i Denton. Efter lydprøven gik vi lidt rundt i Denton Downtown (som blot er 0.5 x 0.5 km) og kiggede på butikker; vi er i Texas, og man kan købe våben over det hele. Faktisk fandt vi en forretning, der har guitarer og geværer hængende side om side. Et lidt unikt syn for os skandinaver.

 

Der var igen rigtig mange mennesker til koncerten, og de var absolut fantastiske at spille for. De bedste publikum, man kunne ønske sig. Højtråbende og entusiastiske og faktisk måske et endnu bedre publikum end i Norman. Koncerten gik virkelig godt. Jeg tror, at vi er ved at være klar til SXSW. Pas på, Austin, danskerne er på vej!!

 

Efterklang i USA:

Efterklangs USA-tur finder sted i perioden 25. februar-5. april og går til følgende byer:
Seattle, Vancouver, Portland, San Francisco, Visalia, Los Angeles, Tucson, Salt Lake City, Denver, Norman, Denton, Austin, Tallahassee, Atlanta, Chapel Hill, Washington, Philadelphia, New York, Boston, Montreal, Toronto, Pittsburgh, Cleveland og Chicago.

Medvirkende:
Heather Broderick: Sang, klaver, fløjte
Peter Broderick: Violin, trommer, sang
Daniel James: Guitar, sang
Todd Eskridge: Lydmand
Rasmus Stolberg: Bas, synth
Mads Brauer: Keyboards, elektronik, guitar, fløjte
Thomas Husmer: Trommer, blæsere, sang
Casper Clausen: Lead-vokal, slagtøj

Efterklangs hjemmeside

 

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA