x

Blixa Bargeld – ener mellem ord og musik

Blixa Bargeld – ener mellem ord og musik

Tyske Christian Emmerich, nok bedre kendt som Blixa Bargeld, kommer til Danmark, nærmere betegnet Gasværket på Østerbro 28. marts, hvor han udforsker grænserne mellem ord og musik i et halvanden times lydshow, der går under navnet "Rede/Speech".

Blixa Bargeld har i løbet af sin omfattende karriere ydet store bidrag til den moderne og eksperimenterende rock og kunstmusik. Han har blandt andet givet den som frontfigur i Berlins industrielle pionerer Einstürzende Neubauten - som han stadig er forsanger i - og i sin tid været med til at danne Nick Cave and the Bad Seeds.

"Rede/Speech" udforsker sprog og musik. Publikum vil være vidner til en metamorfose af sætninger, ord, lyde og stavelser, i en akustisk arkitektur, som spænder fra stoflig minimalisme til monumental kakofoni. Udstyret, som anvendes, er reduceret til et absolut minimum: Én mikrofon, lyd og loopeffekter, et lydanlæg, en mikserpult, samt en enkelt lydmand: Boris Wilsdorf i den anden ende af det strømførende kabel.

Blixa Bargeld er i dag bosat i Beijing, San Francisco og Berlin, men forventer blot opholde sig nogle få dage i Europa i 2009 - og én af disse bliver altså i København den 28. marts. Billetsalget er i fuld gang fra Billetnet og Gasværkets billetkontor.

GAFFA har lavet et interview med Blixa Bargeld, som vi her bringer i sin helhed:

Du har optrådt mange gange i Danmark sammen med resten af Einstürzende Neubauten, men dette er, så vidt jeg ved, første gang du optræder solo her til lands. Ligger der nogen speciel grund bag?

- Nej. Jeg har arbejdet med denne type optræden siden senhalvfemserne, måske 96-97-stykker. Jeg begyndte på den slags, fordi jeg fik mange invitationer til at komme og optræde på poesifestivaler, men jeg kan ikke lide at læse digte op. Ikke fordi jeg har noget imod poesi, men jeg føler ikke, at det er en genre, der passer mig som udøvende kunstner. Derfor udviklede jeg et koncept, som jeg kunne præsentere med et minimum af teknisk udstyr til sådanne lejligheder. Det er også lidt af en befrielse, når jeg er vant til at turnere med Einstürzende Neubauten, hvor vi medbringer masser af udstyr, at når jeg så optræder solo, så er scenen helt tom. Der er bare en mikrofon og to pedaler. Pedalerne kan ikke ændre min stemme, men forskyde den tidsmæssigt. Med det udstyr er min kunstneriske udfordring større, end når jeg står på scenen foran en gruppe, jeg har spillet sammen med i flere årtier.

Din optræden hedder Rede/Speech, og det lader til, at en del danskere er lidt nysgerrige med hensyn til sproget - optræder du på tysk, engelsk, lidt af begge dele?

Blixa: - Min optræden består af noget, jeg selv kalder for rutiner, en term, der benyttes mere i stand-up comedy end i musik. Jeg arbejder med nogle bestemte eksperimenter, bestemte historier, bestemte stykker, som jeg tager fat i på forskellig vis fra aften til aften. Disse er, hvad jeg kalder rutiner. Jeg skal til Italien om et par dage, så her vil jeg forsøge mig på både engelsk og italiensk. I Danmark vil jeg nok snakke mest engelsk, da antallet af danskere, der forstår engelsk nærmer sig hundrede procent.

Ja, engelsk er nok det bedste valg, medmindre du optræder i Sønderjylland.


- Ja, det bliver på engelsk, men jeg vil formentlig prøve en smule på dansk også.

Det vil jeg glæde mig til - det kan kun blive interessant!

- Hahaha. Jeg har faktisk optrådt en lille smule på dansk i København før. Jeg er ikke sikker på, at nogen helt fangede det. Det var en brydekamp mellem to abstrakte termer - den ene var "hygge". Hahaha.

Det er morsomt - da Jean Michel Jarre optrådte i Danmark for et par år siden, lærte de også ham at sige hygge. Det er åbenbart den slags, vi gør her til lands, når vi får koncertbesøg.

- Ja. Jeg bad publikum om to brydere til min akustiske brydekamp, og den ene blev altså hygge. Jeg kan ikke huske den anden, ej heller hvem, der vandt.

En skam. Men lad os fortsætte med interviewet.


- Jeg troede dette var interviewet, haha. Stik mig endnu et spørgsmål. Vil du snakke med mig om Ungdomshuset, ligesom alle de andre?

Den gamle historie bliver du altid spurgt om, men jeg tænkte, at i dag skulle det være anderledes, så jeg spørger dig ikke om koncerten i Ungdomshuset.

- Haha, det er meget pænt af dig.

Hvis du vil tale om Ungdomshuset, så bare find på en eller anden skrøne, digt noget op!

- Det vil jeg overveje at gøre på scenen.

Grænsen mellem musik og sprog
Mægtigt. Jeg lavede interview med dig for et par år siden, hvor du nævnte, at tekst og lyrik var blevet en mere væsentlig del af Einstürzende Neubauten med årene. Er denne Rede/Speech-optræden en videreførelse af den tankegang?

- Noget af det materiale, der begyndte tilværelsen som rutiner i Rede/Speech, blev senere til Einstürzende Neubauten-numre. Ikke mange, måske fem-seks stykker. Jeg betragter det som eksperimenter med sprog - når jeg skriver sangtekster, så sætter jeg mig ikke nødvendigvis ned og skriver fra A til B. Der er ofte tale om en tankeproces, der kan antage mange forskellige former, og jeg tror, at min solo-optræden fungerer rigtig godt, hvis man er i stand til at følge min tankeproces på scenen. Hver aften er lidt anderledes, men man ser mig bruge hovedet undervejs og kan fornøje sig derved.

Som en slags stream of consciousness?

- Ja, til dels. Nogle gange opstiller jeg regler for min egen leg, men der er også en del stream of consciousness i det.

I hvor høj grad er musik en del af denne optræden, og hvor vil du selv sætte grænsen mellem musik og sprog?

- Jeg vil bestemt ikke sælge showet som musik eller koncert, for det ville formentlig skuffe en masse mennesker. Jeg har fået lavet to forskellige plakater, med to forskellige overskrifter, hvoraf den ene er "pseudovidenskabelig underholdning", fordi jeg foretager en masse pseudovidenskabelige eksperimenter af akustisk karakter på scenen, en slags parodi på reelle videnskabelige eksperimenter. Den anden overskrift er "solo-vokal performance." Man kunne også kalde det for "live akustisk essay" - det hele kredser dog om musik, eller grænser op til musik. Nogle gange lyder det rent faktisk som musik.

Mit næste spørgsmål peger egentlig i retning af noget, du allerede har været inde på, nemlig at når du turnerer med Einstürzende Neubauten, så medbringer I en masse udstyr - musikmaskiner, metalplader, etc., men med denne performance ser det ud, som om du forsøger at gå i modsat retning, at dyrke et minimalt set-up...

- Så minimalt som overhovedet muligt. Min ideelle optræden bevæger sig i retning af en idé, jeg har hentet hos den berømte filosof og psykoanalytiker Jacques Lacan. Et af højdepunkterne i hans karriere var, da han ganske enkelt bad sine patienter sætte penge ind på hans konto som behandling - han hverken mødte dem eller talte med dem. Jeg er ikke helt så drastisk, men det er mit ideal.

Så din og Lacans pointe er at tvinge folk til selv at gøre noget af arbejdet med deres egen fantasi?

- Jeg lavede egentlig bare en joke omkring, hvor minimal en optræden kan være, men du tilføjer faktisk et interessant twist. Jeg har minimeret min optræden til et punkt, hvor jeg kommer på scenen, og jeg har en mikrofon. Næste skridt bliver at stryge mikrofonen, næste skridt igen, at jeg slet ikke dukker op.

Så vi kan se frem til den ultraminimale version.

- Det bliver måske til min begravelse.

Den vil jeg, trods alt, ikke se frem til – jeg sætter jo pris på det, du laver!


- Mange tak, mange tak.

Hjernedøde musikere i pladeselskabernes kældre
Alle medlemmer i Einstürzende Neubauten har tilsyneladende altid haft travlt med soloprojekter også: Hacke har lavet filmmusik, Unruh percussion-shows, og du laver speech-optrædener, etc. Er det vigtigt for jer, ikke kun som individuelle kunstnere, men også for Einstürzende Neubauten som helhed, at I hver især har jeres soloprojekter?

- Jeg tror ikke, Einstürzende Neubauten ville have eksisteret i dag, hvis vi ikke også, fra tid til anden, kunne arbejde med andre projekter. Vi har alle brug for pusterum til at efterforske nye idéer, og så kan vi samles igen som Einstürzende Neubauten. Sådan har det altid været.

Ja, lige netop. Og hvis man lytter til tidlig Einstürzende Neubauten og sammenligner med i dag, så kan man godt høre fællestræk, men også en masse forskelle, hvilket formentlig hænger sammen med, at I alle har beskæftiget jer med lidt af hvert.

- Ja, det er derfor vi stadig findes. Hvis vi havde fortsat i samme rille, så ville vi være færdige, døde. Rent faktisk er flere af de grupper, der eksisterer og stadig er berømte i dag, i virkeligheden døde. Der findes så mange optagelser af dem, og dem udgiver man så som nye værker, men i virkeligheden sidder de og er hjernedøde et eller andet sted.

Og nogle af dem er rent faktisk døde. Du ved, der udgives stadig masser af Jimi Hendrix-album til trods for, at han har været død længe.

- Ja. Jimi Hendrix er rent faktisk død, så vi bør ikke forvente nyt fra ham. Men der findes grupper, der holdes kunstigt i live, selvom de rent faktisk er hjernedøde - pladeselskaberne ønsker bare ikke, at sandheden slipper ud. Selskaberne har stadig optagelser med disse grupper, som de sætter sammen ved hjælp af komplicerede computerprogrammer - de får det til at se ud som nyt materiale, men i virkeligheden er der bare tale om aleatoriske kombinationer af gamle optagelser.

Interessant, om end uhyggelig teori.

- Jeg har set det med mine egne øjne, jeg har været i de store pladeselskabers dystre kældre og beskuet deres glasbeholdere fyldt med gamle, hjernedøde rockgrupper - nogle af dem ganske berømte, nogle af dem holder du måske af, men i virkeligheden er de døde.

Du bør slå dig sammen med William Gibson og lave en optræden omkring den teori.

- Ja, måske. Og måske kaster jeg mig over en EMI-sang på scenen. Faktisk er jeg leveringsdygtig i et akustisk essay om "The Lion Sleeps Tonight". Kender du den sang?

Ja, det gør jeg.

- Historien bag den er temmelig interessant, og jeg vil forsøge at fortælle denne historie ved at synge og dekonstruere nummeret.

Jamen, så har jeg også en spændende historie at fortælle dig, for her i Danmark kender alle det nummer som "Vimmersvej" med Bamses Venner. Bamse skrev en dansk tekst, som er helt anderledes, om en fyr, der lurer på en pige, der går nøgen omkring. Det er, hvad den danske version handler om. Det viser sig så, at fortælleren i sangen lurer på vej hjem fra skole, så måske er de i virkeligheden børn. Nummeret blev til i halvfjerdserne, ganske uskyldigt, men den var sikkert ikke gået i dag, hvor pædofili for alvor er kommet i mediernes søgelys.

- Interessant. Jeg burde undersøge det nærmere, måske finde den danske tekst. Sangen er oprindeligt afrikansk, og dens komponist kæmpede for sine rettigheder i flere årtier, helt indtil sin død. Teksten til "The Lion Sleeps Tonight" blev skrevet af typiske Tin Pan Alley-hitmagere, der i øvrigt havde nære forbindelser til mafiaen - hele historien bag den sang er mildt sagt bizar. Den siger også noget om udnyttelse, blandt andet kulturel udnyttelse. Der var intet om løver eller søvn i den oprindelige sang, så den kan lige så godt handle om en nøgen pige.

Livemusikkens renæssance

Lad os fortsætte med at snakke lidt om musikkultur. Du er for tiden bosat i dels Tyskland, dels Amerika, dels Kina. Er der store musikkulturelle forskelle mellem disse lande, eller er massemedier, herunder internettet, med til at gøre alting mere enslydende?

- Begge dele, faktisk. Jeg bor i Beijing, i San Fransisco og i Berlin, og der er naturligvis forskelle disse byer imellem, men også mange ligheder. Jeg bor måske nok delvis i Beijing, men omgås jo en speciel kreds, som jeg kommunikerer med. Dog synes jeg, at der findes en meget levende og meget interessant musikscene i Beijing, måske bedre end hvad jeg har set i mange andre byer længe. Og naturligvis har denne scene kontakt med andre scener rundt omkring i verden via moderne teknologi, og naturligvis har de styr på tingene. Hvis du taler med førsteklasses laptop- og noisekunstnere i Beijing, så ved de det hele, de har lyttet til det hele, de har downloadet det hele. Nettet spiller naturligvis en meget vigtig rolle. Så skulle man måske mene, at alting forfladiges, netop fordi alt er så let tilgængeligt, men det er egentlig ikke tilfældet, for alting resonerer forskelligt i forskellige sammenhænge. Folk i San Fransisco forholder sig anderledes til visse ting end folk i Beijing, etc. Så der findes stadig forskelle, og jeg tror ikke, at en gruppe som White, som jeg for nylig har produceret, kunne være opstået noget andet sted end i Beijing.

Hvad er dit eget bud på, hvor musikken er på vej hen, nu hvor alle taler om, at musikindustrien er ved at afgå ved døden?

- Vi er vidne til et nyt fokus i forhold til livemusiks værdi, det er allerede ret tydeligt. Der findes ikke længere pladeselskaber, og hvis der gør, så har de ikke lang tid igen - tro mig. Det fysiske medie er ved at forsvinde, og vi står tilbage med en komprimeret skygge af musikken, hvilket sætter mere fokus på livemusik. Musik vil måske fremover komme til netop at betyde livemusik, musik, der opføres, og så vil man tale om "indspillet musik" ved siden af. Det betyder ikke, at vi alle skal til at spille mandolin og violin, det er ikke min pointe, men der må udvikle sig en stærkere kultur omkring det at opføre musik live.

Det kan man håbe.

- I virkeligheden har pladeselskaberne ikke været her så længe endda.

Nej, små hundrede år.

- Netop. Det er meget lidt set i et stort historisk perspektiv.

Ja, og måske vil man i fremtiden se tilbage på det sene tyvende århundredes kæmpestjerner som David Bowie, Madonna, Beatles og tænke, at det var da helt absurd, at sådan noget som musik kunne skabe så enorme stjerner.

- Det kan jeg selvsagt ikke svare på. Jeg kan kun bidrage med mine egne små betragtninger på baggrund af, hvad der sker teknologisk og økonomisk i disse år, og jeg tror, som sagt, at det vil medføre større fokus på livemusik. Det vil også medføre en helt ny måde at tænke copyright på.

Den udvikling er allerede i gang med Creative Commons og den slags.


- Ja, det er begyndt.

Jeg tænkte egentlig, nu du skal optræde med en speech-performance, hvilke forfattere vil du så nævne som de mest indflydelsesrige i forhold til din egen karriere?


- Det ved jeg ikke helt, hvad jeg skal sige til. Min kunstneriske socialiseringsproces fandt sted via musik, og egentlig ikke gennem det skrevne ord. Jeg har lyttet til musik, ikke så længe jeg kan huske, men fra det øjeblik, jeg var i stand til det. Mit smagsgrundlag skabtes gennem musik. Senere velsagtens også gennem film og bøger. Jeg læser stadig meget - og holder af at læse - men jeg kan ikke rigtig besvare spørgsmålet i forhold til det, jeg selv laver.

Jeg har et enkelt spørgsmål tilbage, og det går naturligvis på dine fremtidsprojekter; både dine egne og sammen med Einstürzende Neubauten.

- Jeg tror ikke, at der sker meget med Einstürzende Neubauten i 2009. Vi har altid disse perioder, hvor vi skuer bagud, hvor vi hver især passer vores egne projekter. Dette er et af de år. Forhåbentlig vender vi stærkt tilbage i 2010, forhåññbentlig både med koncerter og i studiet, men vi har ikke lagt nogle egentlige planer. For mit eget vedkommende fortsætter jeg med en masse små projekter. Jeg skal instruere et par teaterforestillinger i Italien og Belgien, jeg har lige udgivet en bog i Tyskland, som skal oversættes til engelsk, og så er jeg jo far nu og skal også tage mig af min lille datter.

Selvom jeg venter spændt på nyt, så er det noget, jeg pænt vil respektere!

- Tak, tak.

Og tak for interview - held og lykke med din optræden.

Læs mere om Blixa Bargelds optræden i København

Blixa Bargelds hjemmeside

Einstürzende Neubautens hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA