x

Efterklangs turnédagbog kapitel 3

Efterklangs turnédagbog kapitel 3

Onsdag 18/3
Det var solskin, da vi nærmede os Austin ved middagstid. Vi kørte sydpå gennem Texas, og jo tættere, vi kom på byen, jo flere bandbusser overhalede vi på vejen. Jeg tror, at vi alle havde sommerfugle i maven. Det føltes godt endeligt at ankomme til South By South West.

Vi har set frem til dette længe. Efterklang har færdiggjort forpligtelserne knyttet til  vores hidtidige pladekontrakt, og SXSW er derfor en perfekt timet mulighed for at præsentere os for større pladeselskaber.
 
Som det allerførste skulle vi tjekke ind på Austin Convention Center. Her var der en million mennesker, men ved et rent tilfælde render vi med det samme ind i vores venner fra Slaraffenland. Det var hyggeligt at se dem igen. Et godt varsel! Cirka 10 minutter senere møder vi Oh Land, og lidt efter igen møder vi Ed og Chris fra Grizzly Bear. Det tegnede hurtigt til at blive hyggeligt at være på SXSW :)

Da vi har fået vores armbånd, tager vi ud til huset, hvor vi skal bo sammen med Slaraffenland. Huset ligger på Elwood Road, cirka 10 minutters kørsel fra centrum. Huset ligger lige op ad motorvejen, men der er alligevel ret hyggeligt, for hele villakvarteret er domineret af store træer, så man næsten føler, at man er i en skov. Da vi lidt senere sad alle sammen og drak øl på terrassen, føltes det lidt som at være i sommerhus. Lidt senere ankom Sara og Adam fra Hometapes, og lidt senere igen Tony fra Leaf (som har udgivet alle Efterklangs plader uden for Danmark igennem de seneste år), og så var familien ved at være samlet.
 

Torsdag 19/3

Dagens første koncert var til Other Music Party ved the French Legation Museum. Der var tale om en havefest i den meget fornemme have til den gamle franske ambassade. Vejret var til shorts og sandaler.

Scenen var udstyret med det mindste sanganlæg nogensinde, og vores lydmand var ikke dukket op. Men vi holdt på at være positive. Vi var sikre på, at Todd nok skulle dukke op, og vi var blevet lovet et bedre PA-system, som også ville dukke op hvert øjeblik. Alt faldt da også i hak lige i sidste sekund, og vi kunne gå på scenen.

Dagen var faktisk varm som bare pokker, hvilket havde en meget uheldig effekt på vores, i forvejen sløje, elektroniske udstyr. Mads' elektroniske setup brændte helt sammen i dag. Under samtlige numre stod computeren af, og vi endte med helt at droppe elektronikken til sidst. Og som for lige at understrege det tekniske sammenbrud, fik Casper slået hul på sit trommeskind halvvejs i sættet. Det var et temmelig barberet Efterklang, der til slut kom i mål. Selvom vi fik god respons fra folk, var det stadig mega-frustrerende ikke at kunne levere det, vi gerne ville. Vi ville jo gerne have spillet mange flere af de nye numre, og det virkede umiddelbart uoverskueligt at skulle døje med så massive tekniske vanskeligheder på nuværende tidspunkt. Der var ikke andet for end at forsøge at fikse det. Næste koncert var først klokken 23, så vi havde cirka 10 timer foran os. Todd var så venlig at køre Mads hjem til huset, så han kunne bruge resten af dagen på at fremtrylle en løsning.

Sidst på eftermiddagen kørte vi andre ind til Habana, hvor vi senere på aftenen skulle spille på Leaf/Hometapes-showcasen. Efter load-in gik jeg en tur ned ad 6th Street, som er den travleste gade på festivalen. Her ligger barerne side om side, og der bliver spillet live-musik fra samtlige af dem. På et tidspunkt stoppede jeg op midt på gaden og betragtede scenariet. Der blev spillet højlydt musik fra alle kanter. Der er bands inde i barerne, oppe på terrasserne, på gadehjørnerne og ude på fortovene. Et kaotisk, men charmerende inferno af lyd.

Koncerten i aften gik betydeligt bedre end den i eftermiddags. Mads' nye setup virkede uden problemer, hvilket var utroligt befriende. Nu kunne vi slappe af og nyde at fyre den af for en tætpakket klub.

Jeg gik glip af Slaraffenlands koncert senere den aften, da jeg var kørt ud for at aflevere bilen til et serviceeftersyn. Desværre brugte jeg to timer på at køre rundt og lede efter et værksted, som ikke lod sig finde, fordi beskrivelsen vi havde fået, ikke passede. Det var virkelig nedtur. Så jeg gav op og kørte hjemad. På vejen tilbage klokken 03 samlede jeg de andre op, som havde stået og ventet en time på en taxa.

Fredag 20/3
Slaraffenland havde arrangeret dagens havefest under navnet Danish Dynamite Dayparty. En fyr ved navn Alexander havde lagt have til, og der var rejst en lille scene under en stor havepavillon. Derudover var der pyntet op med Dannebrogsflag og guirlander samt indkøbt 300 liter øl. Og selvfølgelig skinnede solen. Næsten alle de danske artister, som var på Southby, heriblandt Choir of Young Believers, 18th Dye, Oh Land, Murder med flere, var inviteret til at spille på den lille scene, og ellers var det bare at hænge ud og hygge sig. Det var som at være til alle tiders havefest i nogens kolonihavehus. Eller den ultimative børnefødselsdag. Det var simpelthen sindssygt hyggeligt! Både at spille under så afslappede forhold og at falde i snak med en masse af dem derhjemmefra, som man måske aldrig lige har fået hilst på. Tak til Slaraffenland for et godt arrangement!!!

Da solen til slut gik ned, tog vi ind til byen med vores solbrændte næser. Vi nåede lige tidsnok ankomme til Sam Amidons koncert på toppen af Hotel Hilton. Det var en fantastisk oplevelse. Ikke mindst var det surrealistisk at være til en koncert under disse forhold - en hotelrestaurant på 18. etage med udsigt over hele byen. Stemningen var meget filmisk. Sam Amidons koncert var intet mindre end sublim. Det hele var meget intimt og underspillet, men han formåede at fastholde publikum fuldstændigt med sin smukke stemme og sin karisma.
Efter koncerten tog vi ud og spiste sushi, og efter det tog jeg hjem, mættet efter en helt perfekt dag fuld af oplevelser.

Lørdag 21/3
Vi skulle have spillet til Friend Island Dayparty som Slaraffenklang, hvilket vi desværre måtte aflyse, da vi fandt ud af, at vi i så fald ikke ville have haft tid nok til at nå ind på EMO's til vores egen koncert om aftenen. Vi tog alligevel hen til Friend Island for at hænge lidt ud i solen og drikke øl, inden vi skulle ind og lave lydprøve på EMO's. Jeg faldt i snak med mange, som var med til festen i går. Jeg faldt også i snak med en fotograf, som havde et lækkert gammelt analog-kamera. Jeg fik pludselig lyst til at fotografere film igen.

Aftenens koncert på EMO's var vores sidste på Southby og måske den vigtigste for os på turen. Inden koncerten var der en del nervøsitet iblandt os, hvilket måske skyldtes, at der blandt publikum i aften var spottet nogle vigtige pladeselskabsfolk. Tony fra Leaf fortalte os lige, da vi gik på scenen, at der var totalt udsolgt, og at køen udenfor var den længste, han havde set på SXSW i år. Vi spillede det bedste, vi overhovedet kunne, hvilket blev belønnet fra publikums side. På forreste række stod der en pige, som var opløst i gråd, men som også så lykkelig ud. Det var ret vildt!

Koncerten gav også bonus i form af en ganske positiv respons fra de fremmødte branchefolk. Jeg tør ikke sige mere, end at vi resten af aftenen alle gik rundt med meget brede smil ☺

Da vi tog hjem, var gaden forvandlet. Festivalen var forbi, og der var ved at udvikle sig et kaos. Alle de skumle eksistenser var kommet frem. Vi loadede gear midt i et virvar af gangster-typer og prostituerede. Det var bare om at komme af sted i en fart. Midt i trafikkaoset blev vi pludselig vidne til et vildt drama. Fire politibetjene med hævede maskinpistoler forsøgte at omringe en hvid Cadillac, der holdt i foran os i krydset. Cadillac'en flygtede, vædrede to biler, som stod i vejen for den og forsvandt så med en stribe af politibiler efter sig

Søndag 22/3
Inden vi kørte fra Austin i retning mod Florida, spiste vi morgenmad hos Todd, vores lydmand, og snakkede lidt om, at det faktisk ville blive meget godt at komme ud at køre lidt bil igen og bare stene på landevejen. Senere sad vi så fast i en trafikprop på motorvejen i to timer, hvilket nok lige var en tand for stenet trods alt. Efter at have kørt bil hele dagen nåede vi endelig frem til et motel klokken 02.30. Yes, vi er på vejen igen!

Efterklang i USA:

Efterklangs USA-tur finder sted i perioden 25. februar-5. april og går til følgende byer:
Seattle, Vancouver, Portland, San Francisco, Visalia, Los Angeles, Tucson, Salt Lake City, Denver, Norman, Denton, Austin, Tallahassee, Atlanta, Chapel Hill, Washington, Philadelphia, New York, Boston, Montreal, Toronto, Pittsburgh, Cleveland og Chicago.

Medvirkende:
Heather Broderick: Sang, klaver, fløjte
Peter Broderick: Violin, trommer, sang
Daniel James: Guitar, sang
Todd Eskridge: Lydmand
Rasmus Stolberg: Bas, synth
Mads Brauer: Keyboards, elektronik, guitar, fløjte
Thomas Husmer: Trommer, blæsere, sang
Casper Clausen: Lead-vokal, slagtøj

Efterklangs hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA