x

Leæther Strip – Publikum kommer til at svede tran

Leæther Strip – Publikum kommer til at svede tran

Danske Claus Larsen debuterede i 1990 under navnet Leæther Strip og har siden da udsendt en lang række plader blandt andet på det belgiske Label, Alfa Matrix, hvor også Front 242 holder til. Han har dog ikke givet en koncert siden 1992, men det laves der nu om på. Leæther Strip giver nemlig en stribe koncerter i 2009 startende med to udsolgte koncerter på Katapult i Århus 9. og 10. april. I forbindelse med koncerterne har GAFFA fået en snak med Leæther Strip.

Den 9. april giver du koncert i Århus, din første live-optræden i rigtig mange år. Mange spørger sig selv derude, hvorfor der skulle gå så lang tid - hvad er dit eget bud?

– Ja, endelig!  Efter min sidste store Europa-turné var jeg totalt smadret - jeg var bundet til sengen i en måned efter. Det var nu nok mest på grund af meget dårlig planlægning fra tourmanagerens side. Selve koncerterne var fantastiske, og der var oven i købet næsten udsolgt over hele Tyskland. Siden da har jeg fået mange tilbud om at tage på turné igen, men jeg har sat mit helbred i første række hver gang. Nu har jeg dog fået mit rygproblem løst så meget, at jeg godt kan spille en fem–ti koncerter om året.

– Interessen har været helt fantastisk. Der er kommet tilbud fra den halve verden snart, så jeg glæder mig til at komme igang i Århus den 9. og 10. april. Jeg har også sagt ja til at spille i København den 23. maj. De koncerter, jeg har spillet i Danmark, har alle haft en helt speciel stemning, så jeg er spændt på, om de lidt ældre folk går lige så meget amok denne gang.

Du har modtaget mange tilbud, også fra det store udland, men vælger alligevel at vende tilbage til livescenen på de små klubscener i Danmark. Er der nogen speciel grund hertil?

– Ja, for grunden til, at jeg ”kom til” at sige ja til at stå på scenen igen, var jo denne hersens Golem-pris (Odenseansk kulturpris uddelt af goth-klubben Klub Golem, red.), jeg var så beæret over at få tildelt i november 2008. Jeg havde ikke forberedt andet, end at jeg ville sige tak. Men på grund af den gode stemning og en masse søde mennesker fløj det ud af kæften på mig under takketalen. Det kom bare til mig, og min mand Kurt anede heller ikke en døjt om det. Så jeg kan altså godt være spontan indimellem. God ting at vide, hvis nogen engang skulle sige det modsatte. Så tak til Golem-folkene.

– Inderst inde vil man jo også gerne værdsættes lidt mere af sine landsmænd, for der har godt nok ikke været megen fokus på min musik herhjemme. Men der er trods alt en del i den mørke undergrund, der gider se mig igen. Ellers var koncerterne i Århus nok ikke udsolgt så hurtigt. Jeg er spændt på at se, hvor hurtigt det går med billetterne i København.

Medieomtale kræver numsekysseri
Nu nævner du selv, at de danske medier ikke altid har været lige gode til at fokusere på din musik, og man kan vel godt sige, at de generelt ikke har været gode til at tage sig af netop de genrer, du bevæger dig indenfor. Hvad tror du er grunden til dette?

– Det har også undret mig meget. I ”gamle” dage fik man jo nærmest ordre på at flytte til København, hvis man ville være noget inden for musikken. Det burde jo ikke have noget på sig mere, men jeg tror sgu, at det stadigvæk har en stor del af skylden. Hvis man ikke mænger sig med de rigtige mennesker på de rigtige steder, så er det svært. Det lyder som noget, man sagde i firserne, men det kræver nok stadig en del numsekysseri at komme i medierne her i andedammen. GAFFA er faktisk et af de eneste medier, der lavede en overaskende stor artikel i begyndelsen af 1990. Ellers har det kun været et par interview i DR og et par lokalstationer. Jeg ved godt, at musikken, jeg producerer, er total undergrund, og at undergrunden trives bedst i mørket, men der er sgu lidt for mørkt for en gammel elektrorotte her i kloakken. Der er masser af mennesker, der har en interesse i at læse om undergrundsartister, men åbenbart er der ikke nok journalister, der har samme interesse. Der mangler jo nok et dansk magasin for undergrundsmusik og kunst, men der burde være mere plads til os herhjemme. Bare en smule interesse ville være rart fra ens eget hjemland – man er jo dansker.


Hvilke danske musikere finder du selv spændende?

– Martin Hall, Veto, Spleen United, Wong Boys, Miss Fish, Mommy Hurt My Head, Fagget Fairies og dig, Ras (GAFFAs skribent er selv elektronika/goth-musiker, red.) er nok de danske bands/kunstnere, der tænder mig mest for tiden. Jeg har jo været så heldig at få lov til at arbejde sammen med hr. Hall, på digi-singlen ”Heart Laid Bare”. Det er noget, jeg har drømt om siden 1983, og jeg håber meget, han har lyst til at lege med mig igen engang. Jeg har også lavet en slags hyldest-coverversion af hans ”Treatment” på mit nye album, ”Ængelmaker”. Det var det første nummer, jeg dansede til på Barbue, den første gang jeg var i København. Jeg har det på samme måde med Hall, som jeg har det med Marc Almond; lige meget hvad de to smukke mennesker eksperimenterer med, så er jeg solgt.

En del af dine fans derude er med statens garanti spændt på, hvad for materiale du vil optræde med til dine nye koncerter. Kan du, uden at afsløre for meget, løfte lidt af sløret?

– Når man har så mange numre i bagkataloget, er det meget svært at vælge. Men det er jo et luksusproblem. Jeg har besluttet, at de første koncerter her i Danmark og en enkelt i Sverige skal være en slags ”greatest hits”-shows, hvor jeg vil spille de numre, som jeg har fået mest respons på igennem årene. Fra 1989 til 2009. Jeg har fået mange mails fra fans angående sætlisten, og jeg har selvfølgelig taget hensyn til dem også. Det er jo en slags ”comeback” til scenen, så det er okay at se tilbage også. Jeg har dog lavet en masse nye versioner af de gamle numre. En ting kan jeg love – publikum kommer til at svede tran. 

Se turnédatoer og meget mere på Leæther Strips MySpace-profil.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA