x

Karen Mukupa – Omstigning til livet

Karen Mukupa – Omstigning til livet

Hvordan kommer man videre, når ens bedste veninde dør? For Karen Mukupa har halvandet års sorg siden Natasja Saads død også indeholdt musikalske torsdage i selskab med to producere og derigennem en vej tilbage til de musikalske rødder, hun dyrkede fra barnsben. De drømme, den livsglæde, den melodi skulle skabe hendes nye album: "Dreamer".

Karen Mukupa stiger ind i en sort limousine ved Pearson International lufthavn i Toronto. Chaufføren kigger på hende. "Ja, vi er kede af det. Vi har netop fundet ud af, at Natasja er død," siger han. Omtrent et halvt år tidligere smadrede en potskæv chauffør en bil ind i en lygtepæl i Kingston, Jamaica. Karen Mukupa overlevede, men Natasja døde. Siden har Karen Mukupa sagt ja til at overtage Natasjas USA-turné. Derfor står hun nu i Toronto, men pladeselskabet har ikke rigtigt fortalt folk, at Natasja er død, og at de sender en anden i stedet.

Koncerten samme aften på Lot 322 i Toronto går godt. Det gør kameraernes spørgsmål bagefter ikke. "Heey, Natasja, du er cool," siger de, og hun må igen, igen forklare sig. For tusinde gang, føles det. At hun var hendes bedste veninde, men Natasja er død. Hun mærker hypen og tænker: " For vildt Natasja... du ville have været hele verden rundt..." Samtidig mærker hun inde i sig selv, at det føles forkert. Hun træder Natasjas sko, ikke sine egne, og hun føler ikke, hun har fortjent at være der. Kort efter beslutter hun at tage hjem.
Nu, et år efter, udsender Karen Mukupa sit tredje album "Dreamer". Det er bygget op om reggae, men indeholder samtidig dancehall-, latin- og r&b-præg. Fordi det gerne skal spejle hendes afrikanske rødder og en opvækst med alskens musikgenrer. På hendes tidligere albums - det seneste udgivet for syv år siden – følte hun, at stilen var mere ensrettet og hitskabelonpræget. Siden er passeret syv år, hvor hun – dels har kastet sig ud i adskillige andre projekter, blandt andet som børnebogsforfatter - dels har måttet leve med sorgen efter den skæbnesvangre 24. juni 2007 i Kingston. Alt sammen noget som har formet albummet.

– Pladen er en hyldest til livet, til kærligheden og til at gribe dagen. Det lyder så klichepræget, men det er selvfølgelig blandt andet et udslag af det, der skete for halvandet år siden, hvor der skete noget oppe i mit hoved. Jeg begyndte at tænke over livet og over de små ting, som måske ikke betød så meget, siger Karen Mukupa og smiler udfordrende:

– Altså, hvorfor er det ikke mig, der sælger 80.000 albums? Hvorfor er det ikke mig, der får denne opmærksomhed?
Hun slår et grin op, der skyder som en solstråle ud i rummet og smelter fornemmelser for jalousi. Det er ikke misundelse, det handler om. Til det er hendes smil og intet-er-tabu-omgangstone for varm og ligetil, som hun sidder der i sin sorte sofa på Vesterbro. Selv er hun iklædt gul-grøn-rød regggae-tro strikhue og sort pandehår. Rundt om klodser flyttekasserne sig op, fordi adressen snart hedder Islands Brygge.

Men altså... Har du virkelig følt: Hvorfor er det ikke mig, der sælger 80.000 albums?

– Ja, nogle gange. For min sidste plade fik enormt meget airplay. Også mit første... Det var da lidt en flad fornemmelse ikke at få det ud af det, som man egentlig følte, man lagde i musikken eller promoveringen af den. Og nogle gange kan man da godt bruge kunstarten sådan: Hvorfor kan det være, at dén der sælger, og mit ikke gør...?
Pharfars ord

Tiden efter Natasjas død var oprindeligt så uoverskueligt hård for Karen Mukupa, at hun troede, hun aldrig igen skulle skrive musik eller fremføre det på en scene. Men de musikalske rødder trak alligevel. Og de trak hårdt.

En renselsesproces

Da Karen Mukupa vendte tilbage til Danmark kort efter Natasjas død, inviterede Pharfar (dj og producer og medlem i det tidligere Bikstok Røgsystem, red.) og Andreas Keilgaard (co-producer for Pharfar, red.) hende i studiet. For at prøve at skabe lidt musik igen. Karen Mukupa sagde ja, og torsdagene var herefter helliget hende. Det satte en proces i gang.

– Et af de første numre, vi begyndte at skrive... mig, Pharfar og Andreas, var "Good Things", siger Karen Mukupa og synger teksten: "Good things come and good things go..."
– Det er nok et eller andet med, at midt i alt det sorte og det tragiske sker der også noget positivt, og det er måske også en måde at minde mig selv om, at livet går videre. Uden det grimme findes heller ikke det smukke...

Var det en renselsesproces?

– Ja, lidt måske. Nu når folk spørger mig. Ja, jeg kan godt se, at jeg har fået lettet nogle ting.

Hvad for eksempel?

– Jeg har lidt følt, at når folk kiggede på mig, har det i virkeligheden været på sådan en: "Aj, hvor er det synd for hende"-agtig facon, og jeg synes bare ikke, folk skal have ondt af mig. Jeg havde virkelig behov for at skrive de her tekster, som hyldede livet og fokuserede på, at livet går videre. Samtidig har jeg personligt ikke kunnet lade være med at tænke på det, der skete.
På mange måder hænger de to veninder stadig sammen. Og der er endda nogle på Facebook, der af og til stadig blander rundt på navnene.

Tror du, det en dag vil lykkes at distancere dig nok til, at folk ikke vil tænke på Natasja, når de tænker på dig?

– Ja, det har jeg også selv tænkt over. Det ved jeg faktisk ikke...

Er du bange for, at det aldrig vil ske?

– Ja, det er jeg enormt bange for. For jeg føler lidt at... jeg vil ikke kalde det et "fængsel", men man er bundet lidt af det og af at skulle svare på spørgsmål i sammenhæng med hende og det... Karen Mukupa lader ordet hænge og kigger over mod køkkenet. – Det har jeg egentlig ikke noget imod, men det er også et dilemma. Natasja var et fantastisk menneske, og der er meget, folk kan lære af hende, og det vil jeg gerne bringe videre, men jeg var og er bange for at glemme mig selv i det her. Altså, lige efter at Natasja gik bort, var jeg enormt involveret. Der var folk, der ringede til mig, og jeg var lidt en af ambassadørerne på hendes vegne... Karen Mukupas øjenkontakt fortæller resten. Det handler ikke om misundelse, det handler om at slå fast, at Karen Mukupa ikke er Natasja.

Egen stil på engelsk

Hvordan har du forsøgt at distancere dig?

– Lidt det her med at få nogle af de andre numre ind på pladen og ikke prøve at lave raggamuffin (musikstil, Karen Mukupa og Natasja introducerede i deres tidligere band No Name Requested", red.). Jeg synger jo meget mere.. Jeg kan ikke lave raggamuffin, som Natasja kunne. Det handler helt klart om det her med at lave en anden plade, end hun ville have lavet, siger Karen Mukupa.

– Hvis jeg havde sunget på dansk, tror jeg også, at jeg var blevet sammenlignet meget mere, end jeg gør nu, men så var der også det her med mere ligeud at turde sige sin mening. Natasja var meget mere hård. Jeg er meget blødere. Jeg kan måske bedre lide at sige det med kærlighed. Ikke at hun ikke gjorde det, men hun er bare meget mere ligetil, og det er jo det, folk elsker...

På vejen videre mod sit eget touch, sin egen stil, sin uafhængighed fra Natasja var der også en anden pointe:

– Jeg tror også, det var for at bevise over for mig selv: Kan jeg det her? Om at lade det bære eller briste, for jeg tror også, at hvis jeg ikke havde kastet mig ud i det, så havde jeg stadig gået og bidt negle over ikke at have gjort noget ved det, siger Karen Mukupa og kommer til at tænke på Natasja:

– På afstand kan man næsten høre hende sige: Nu tager du dig sammen ... gør det nu!

Karen Mukupa-fakta:
Blev født i Zambia, voksede op i Tanzania og kom til Danmark som 15-årig, hvor hun kort efter mødte Natasja Saad. Sammen med Gina Rodriguez dannede de kort efter - i slutningen af 1989 - den banebrydende hip-hop-gruppe "No Name requested". En grupppe, der eksekverede den såkaldte raggamuffin-stil, det vil sige rap på en reggaefacon. Gina Rodriguez trådte ud af gruppen næsten halvandet år efter.

Karen Mukupa udgav siden sit solodebutalbum "Mukupas law" i 2000 og fulgte i 2002 op med "2nd base". Derefter holdt hun en pause på syv år, hvor hun blandt andet arbejdede som tolk i Swahili, skrev klummer for Metroexpress, udgav børnebøger og var værtinde på børne-madprogrammet "Kidchen" på TV2.

På hendes nye og tredje album "Dreamer" medvirker Natasja på et enkelt nummer.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA