x

Fever Ray – Nok høre, ikke se

Fever Ray – Nok høre, ikke se

Maskeradespil og mystik var en stor del af den svenske søskendeduo The Knifes offentlige fremtoning. For eksempel krævede de, at deres stemmer blev forvrængede, da de lod sig interviewe af P3 for et par år siden, og der findes meget få billeder af dem uden masker. I ventetiden på næste The Knife-kapitel har storesøster Karin Dreijer Andersson lanceret soloprojektet Fever Ray, et musikalsk skyggespil bag forvrængede stemmer, køligt elegiske toner og som minimum et par store spejlsolbriller.

Der er dog ikke meget maskespil over den lille sølvblonde snedronning, da hun stikker hånden frem til et sart håndtryk og afslører et par isblå øjne. Til det åbenlyse spørgsmål om, hvorfor hendes offentlige figur altid er i en eller anden form for forklædning, svarer hun:

– Jeg har altid ment, at man kan give folk en stærkere oplevelse, hvis man kan få det visuelle til at harmonere med musikken.

Selv fremhæver hun Cindy Lauper, Guns N' Roses, Laurie Anderson og Jane's Addiction som navne, der har formået at mikse image og musik.

Karin afslører også, at The Knife ikke er et overstået kapitel. Til september kan man for eksempel opleve deres Charles Darwin-inspirerede opera I Morgen Om Et År, der opsættes af Hotel Pro Forma i København. Så hvorfor kaste sig ud i et soloprojekt?

– Olof (Dreijer) og jeg har arbejdet syv år i træk, og vi havde begge brug for en pause, ikke fra musikken, men fra The Knife.
 
Vegetarisk kompostbunke

Du har sagt, at havearbejde og din kompostbunke inspirerer din musik. Det er du nok lige nødt til at uddybe for os, der bor i lejlighed.

– Det er meget intenst og derfor nemt at miste sig selv i musikkens verden, så jeg har brug for en base derhjemme, hvor det ikke handler om musik. Jeg kan for eksempel virkelig godt lide at være i haven eller gå tur i skoven med børnene. Vi bor i et lille hus med en lille have, faktisk er den ikke større end en meter rundt om huset, men jeg har en god kompostbunke.

Smider du alt dit køkkenaffald på den?

– Ja, og vi er vegetarer så det er en rigtig god kompostbunke.

Men man kan vel heller ikke smide kødaffald på den? Min morfar smed æggeskaller på sin, men det er vel det eneste animalske spildprodukt, der kan bruges?

– Man kan faktisk godt smide kød på den, men så skal kompostbunken pakkes godt ind, så der ikke kommer rotter. Man kan finde mange gode kompostbunke-tips på internettet, og det er spændende læsning.

Fascineret af det ukendte

Der er en ulmende uhygge i din musik. Kan du huske, om du var bange for mørket som barn?

– Det var jeg ikke.

Så der var ingen natlampe tændt, når du skulle sove?

– Nu, hvor jeg tænker over det, så var der faktisk altid tændt lys ude på gangen, så lidt bange for mørket har jeg været.
 
Hvor kommer din fascinationen af mørket fra?

– Jeg har nok altid været fascineret af alt det, man ikke kunne forklare, alt det ukendte, og i mørket ved man jo aldrig, hvad der gemmer sig. Jo mere man fokuserer på det ukendte, jo mindre skræmmende bliver det.
 
Kan du huske, hvilke bøger du fik læst højt som godnatlæsning?

– Jeg kunne godt lide drømmende og surrealistiske bøger. Tormod Haugen, Narnia-bøgerne og Mumitroldene.
 
Er det de samme bøger, du læser for dine børn?

– Min datter er snart seks, og lige nu læser vi Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte. Hun er helt vild med den og lader sig ikke skræmme af, at det faktisk er en lidt dyster børnebog; der er jo både dødsfald og drager. Børn er tit bange for det samme som deres forældre, altså en form for projektion. Jeg må snart læse Narnia for hende.

Du har også nævnt Jim Jarmuschs sort-hvid-film Dead Man (1995) som en stor inspiration til dit Fever Ray-univers. Er der andet inden for filmens verden, der inspirerer dit arbejde?

– Jeg er især glad for koreanske og kinesiske film. I modsætning til vestlige film er de gode til at vise, at mennesker ikke blot er gode eller onde, men derimod indeholder begge sider. Jeg ville ønske, at børnefilm var bedre, for det er virkelig sørgeligt, at de tror, at der kun findes to slags mennesker. Jeg ønsker ikke, at mine børn bliver Disney-ficerede. Så nu ser vi Scooby-Doo, og det er faktisk en smule mere interessant, for der er kvinderne ikke bare prinsesser eller hekse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA