x

Karen – Daggert og høje hæle

Karen – Daggert og høje hæle

På Karens tredje udspil Stiletto er der skruet op for det elektroniske udtryk og de store produktionsmæssige armbevægelser. GAFFA har kigget op under kjolen på Danmarks ukronede r&b-dronning, der er drevet frem af både menneskelige og sproglige paradokser og en stædig og nysgerrig insisteren på altid at blive bedre end sin sidste bedrift.

Det er snart et årti, siden Karen, med efternavnet Rosenberg, for første gang gav lyd fra sig. Med debutalbummet En Til En satte præstedatteren under stor bevågenhed danske tekster til amerikaniseret r&b. Hun høstede i den forbindelse stor applaus for sit selvsikre feminine indspark på den urbane scene, der primært var domineret af rappende mænd. I 2004 hvæssede Karen klørene igen og raffinerede udtrykket på efterfølgeren Ingen Smalle Steder, hvor coveret viste den blonde sangerinde med tandsættet faretruende placeret omkring livet på en uskyldig hvid mus. I dag er Stiletto så en realitet.

I perioderne mellem de tre album har Karen - ud over kontinuerlig sangskrivning - blandt andet turneret flittigt, arbejdet som radiovært på hedengangne P3 Klub, gebærdet sig som værtinde på MTV samt optrådt med DRs Big band. Hyppigheden mellem sine albumudgivelser går hun ikke så meget op i:

– Jeg gider ikke ligge under for en særlig karrierestrategi om at holde en høj udgivelsesfrekvens for at undgå at blive glemt. Jeg arbejder langsomt og anerkender, at et sangskrivningsforløb er en anarkistisk proces, som kan være svær at kontrollere, forklarer Karen fra det veludstyrede studie i Vanløse, hvor der arbejdes på at mikse de sidste sange færdige til albummet.

Der er sket meget med urban-scenen siden årtusindskiftet, da Karen trådte ind på scenen og introducerede en ny kvindelig artisttype. Hiphop og r&b er i mellemtiden blevet yderligere kommercialiseret og er på godt og ondt i dag en særdeles etableret del af mainstreamkulturen. For Karens vedkommende har hun – med Vagn Luv som lydarkitekt – integreret et hårdere og mere elektronisk antrit i musikken. Der er flere sange i dur, og der er også blevet plads til både storladne pop-eskapader og sensible ballader. Generelt er spændvidden mere vidtrækkende end på de to første udgivelser - med den klub-orienterede førstesingle Sækken I Katten og den følsomme ode til Karens mormor, Kan Du Høre Mig? som de to yderpunkter, albummet tempo- og stemningsmæssigt udspiller sig imellem.

– For mig handler musik om udvikling. Jeg elsker fornyelse. Jeg kan godt lide at lave kontrabevægelser, forklarer Karen om det nye musikalske spor i hendes karriere. Men hun er stadig autonom og egenrådig i sin tilgang til musikken:

– Man kommer aldrig foran, hvis man går i andres fodspor. Eller sine egne for den sags skyld. Det er jeg simpelthen for nysgerrig anlagt til at kunne finde mig tilpas med, fastslår hun, mens GAFFAs udsendte med egne ører får en smagsprøve på en række af de nye skæringer fra Stiletto.

Hånd i hånd

Ligesom på forrige album er det lydmageren Vagn Luv, der excellerer bag mikserpulten i det rummelige studiekompleks. Og det er ikke kun arbejdsmæssigt, at de to går hånd i hånd:

– Jeg mødte Vagn Luv i sammenhæng med en remix-opgave, han udførte i forbindelse med udgivelsen af en single fra En Til En. Senere forelskede vi os i hinanden. I starten var jeg særdeles betænkelig ved at blande privat- og arbejdsliv sammen på den måde, men jeg nåede frem til den konklusion, at det ville være latterligt at diskvalificere ham som producer, bare fordi jeg var forelsket i ham. Og omvendt! I mine ører er han den bedste. Både som kæreste og kollega, fastholder Karen, mens laptoppen frekventeres for at skabe overblik i forhold til artwork, foto-shoot og alle de andre manøvrer, der hører sig til at sende et nyt album på gaden. Hun kigger op fra skærmen og fortsætter:

– Både musik og kærlighed handler jo om at kommunikere følelser. For os er det faktisk ikke så svært at adskille arbejde og kærlighedsliv, forklarer hun og føjer til, at de dog har fravalgt at have studiefaciliteter i deres private hjem, netop for at musikken ikke skal opsluge alt i deres fælles tilværelse.

– Det giver en god dynamik at være partnere i mere end en forstand. Vi er gode til at presse hinanden op i nogle hjørner privat såvel som arbejdsmæssigt. Det er med til at skabe en frugtbar fremdrift.

Enten-eller

Rollefordelingen mellem de to er imidlertid, hvad musikken angår, helt eksplicit. Det er Karens ansigt, der er på spil. Det er hendes solokarriere, det handler om. Karen skriver tekst og melodi. Sammen skriver de musikken, som Vagn Luv så afslutningsvis producerer.
Karen har oplevet, at man som kvindelig artist ikke skal tage det som en selvfølge, at man bliver opfattet som troværdig og selvstændig kunstner:

– Som kvinde oplever jeg ofte, at man er stemplet som enten det ene eller andet: uselvstændigt sexsymbol eller troværdig kunstner. Jeg har skullet overbevise folk om, at jeg faktisk selv skriver mit materiale. Især inden for urban-miljøet oplever jeg, at folk har svært ved at forholde sig til, at man godt kan være blondine med bryster og samtidig skabende kunster, der skriver sine egne tekster og musik, beretter Karen undrende.

– Alle synes tilsyneladende, at eksempelvis Tina Dickow er troværdig med guitaren hængende om halsen som et indlysende symbol på, at hun da i hvert fald kan spille sin egen musik selv. Der er mig bekendt ingen, der sætter spørgsmålstegn ved hendes kunstneriske troværdighed. Men hvordan kan det egentlig være? spørger Karen, der netop er optaget af menneskets sammensathed.

Paradoksers drivkraft

Selv forener hun sensualitet og styrke, fare og fristelse, sødme og synd, skrøbelighed og råstyrke. Det er i de mange sammensatheder og paradokser, at hendes kreative drivkraft skal findes. Optagelsen af dobbelttydighed afspejler sig også konkret i hendes interesse for ordenes mange sammensætningsmuligheder.

– Jeg samler faktisk på gode ord. Jeg holder eksempelvis meget af ordet hjerteblod, et sammensat ord med nogle effektfulde komponenter. Det er et rigtig stærkt udtryk, fastslår Karen, der også har indarbejdet en dobbelttydighed i titlen på sit aktuelle album: Stiletto henviser nemlig både til et dødbringende stikvåben og et signifikant feminint symbol.

– Jeg elsker legen med ordene ... som for eksempel på nummeret Sækken I Katten, hvor et velkendt udsagn pludselig får en anden betydning, når man bytter om på ordstillingen, forklarer hun om sangen, der handler om følelsesmæssig grådighed og om at kvæle den frigjorthed, man har forelsket sig i.

Svære ord og nye metaforiske sammenhænge

Ordene kommer imidlertid ikke altid så let, selv om det ofte netop er et ord eller en sætning, der bliver idémæssig tag-line, når en ny sang presser sig på. Den første sang skrev Karen i øvrigt, da hun var 13 år gammel.
Sangskrivningen er forbundet med store udfordringer. Karen insisterer nemlig på, at ordene skal betyde noget. De skal give mening. Hvert skridt tæller, som hun siger:

– Jeg skriver faktisk meget som en rapper, hvilket vil sige, at jeg bruger mange ord til at forklare mig. Lidt for mange af og til faktisk! På den nye plade har jeg virkelig øvet mig i at skære ind til benet, hvad tekst angår. Jeg har hele tiden prøvet at spørge mig selv: Hvad er det, jeg vil sige med den her tekst? Og kan det gøres mere kortfattet? Det er ikke lykkedes på alle sangene, smågriner Karen og mindes, at hun tilbage i folkeskoletiden i Nordsjælland ofte fik at vide af lærerne, at hun altså ikke behøvede at skrive en roman, hver gang der var stiløvelse.

– Jeg lovede altid, at jeg ville gøre historierne kortere næste gang, men jeg synes stadig, det er svært at fatte sig i korthed, at kondensere et udsagn, uden at det mister sin vægtighed.

Ud over økonomiseringen med ordene og deres flertydige konnotationer, så handler det for Karen også om at sætte dem ind i en ny metaforisk sammenhæng - som eksempelvis på kærlighedssangen Den Kolde Krig, hvor hun oversat bruger en række citater fra vægtige aktører fra den kolde krig til at beskrive en stædig og ordløs strid mellem to elskende. Her kommer den afdøde amerikanske eks-præsident Ronald Reagan eksempelvis på banen med sit velkendte  koldkrigsudsagn "Riv den mur ned", der stammer fra den legendariske tale ved Brandenburger Tor, og som bekendt var rettet mod den stramme betonopdeling af Berlin. I Karens sang skal muren rives ned med "...min kærlighed".

– Jeg arbejder hele tiden på at blive bedre til de ting, jeg gør. Jeg vil gerne raffinere mine kvalifikationer som både tekstforfatter og sangerinde, forklarer hun og tilføjer, at hun siden forrige plade blandt andet har stemmetrænet hos en sang-coach på Complete Vocal Institute i København. Og nu er hun klar til at sætte ordene og musikken fri igen, og tiden må vise, om der atter går tre-fire år, før hun slipper katten løs igen.

Stiletto
udkommer 6. april gennem Karen og Vagn Luvs eget selskab Tophund og Playground Music. Udgivelsen følges op med en række koncerter. I støbeskeen er også en video til Sækken I Katten eksekveret af Casper Balslev, der tidligere med genkendeligt fingeraftryk blandt andet har visualiseret musik for Red Light Company (Meccano), Ladyhawke (Paris Is Burning), The Presets (This Boy's In Love) og Hatesphere (Floating). Det er i øvrigt også Casper Balslev, der står bag billederne til albummets cover.

Det perfektes forfald

På GAFFAs forside smider Karen trusserne for magasinets læsere – og i genskabelsens hellige navn ikke mindst. For som den musikhistoriekyndige læser sikkert allerede har gennemskruet, så er forsidemotivet på nærværende udgave af GAFFA et remake af coveret til Gasolin's album Gasolin' 3 (1973), der ligesom Karens Stiletto er det tredje i rækken fra deres hånd.
Men hvad er Karens forhold egentlig til Danmarks mest gennemslagskraftige rockband?

– Jeg føler mig ikke direkte inspireret af Gasolin', men jeg tror, at de indirekte inspirerer alle, der synger på dansk. De har jo været en del af de fleste menneskers musikalske opdragelse i et eller andet omfang. For mig er Gasolin' sådan en slags usynlig inspiration, der ligger dybt nede i min bevidsthed, forklarer Karen, der i øvrigt elsker 1950'er-pinup-motiver generelt.

– Det er et fantastisk billede. Jeg kan godt lide, når perfektheden står for fald. Der er noget befriende ikke-fejlfrit ved hende blondinen, som hun står der med trusserne nede om anklerne.

Kor-Karen på tv
Ud over at sætte et nyt album i kredsløb, så skal Karen også bruge den kommende tid på at deltage i optagelserne til tv-programmet Allstars, der præsenteres på TV2 som pendant til DR's gigantsucces X-Factor.

Men er det ikke kunstnerisk selvmord at kaste sig over sådan en type midtersøgende tv-program i den bedste sendetid?

– Jeg har tidligere sagt kategorisk nej til sådan noget som Vild Med Dans og lignende programmer, fordi det intet har med min musikalske faglighed at gøre. Det har Allstars til gengæld. Det er et program, hvor det handler om at lede og dirigere et kor og få dem til at performe bedst muligt. Jeg bestemmer selv alle de kunstneriske greb: fra valg af sange, koret skal synge til de specifikke korarrangementer. Derfor er det noget, jeg fagligt set kan stå inde for, forklarer Karen, der har en fortid i koret Læderhalsene, der består af en række solister. Hun tilføjer:

– Hvis man vinder, går der en ordentlig bunke penge til et godt formål, man selv bestemmer. Jeg har valgt et tiltag i Helsingør, der hedder Vilde Hjerter, som hjælper teenagepiger, der er kommet ud i noget skidt, med at komme på rette vej igen.
Med sin optræden i Allstars på TV2 skriver Karen sig ind i en række af tidligere medvirkende, der blandt andre tæller kollegaer som Anna David, Clemens, René Dif og Peter Belli. I indeværende sæson skal Karen dyste med Ufo & Yepha, Steen Jørgensen, Søs Fenger, Mike Tramp og Bamse.

Mere af Karens vare på MySpace


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA