x

Jens Unmack – 10 kolde fra kasssen

Jens Unmack – 10 kolde fra kasssen

Jens Unmack er en af Danmarks mest originale tekstforfattere. Det har han dokumenteret i Love Shop og på sine to foregående album i eget navn. Den aktuelle Dagene Løber Som Heste er ingen undtagelse. GAFFA fik lyrikeren til at sætte ord på ordene.

10 (ud af 10) var den tidligere superbabe Bo Dereks karakter i filmen af samme navn, tallet var navnet på Pearl Jams debutalbum, og 10 er antallet af sange på Dagene Løber Som Heste. Lidt af en reduktion i forhold forgængeren Aftenland Express, der bød på hele 17 af slagsen. Unmack forklarer med et skævt smil til en lokal kending:

– Ja, det var i et desperat forsøg på at please Jan Opstrup Poulsen (GAFFAs hæderkronede anmelder, red.). Hvor den sidste plade var flagrende, sporadisk og kom rundt i alle hjørner, har vi skåret anderledes ind til benet denne gang. Vi startede med 25 sange, indspillede 12 og endte med de ti, som udgør pladen.

Strygere i Tjekkiet

Det reducerede antal sange er ikke den eneste ændring denne gang. Albummet åbner med liflige strygere, der nærmere leder tankerne hen på wienerklassik fra hedengangne århundreder end tidstypisk rockmusik. Unmack og producer Nikolaj Nørlund har været en tur i Prag og har fået City Of Prague Philharmonic Orchestra til at indspille arrangementer til syv af albummets sange. Og vel at mærke tidligt i processen, kun akkompagneret af lidt vokal og guitar, og før bas, trommer og overdubs kom på. Dette for at undgå glasureffekten, som ifølge komponisten er en klassisk fare ved stryger-arrangementer. En vild oplevelse, fortæller Unmack:

– Få dage tidligere stod jeg med en vokal og en ustemt guitar, og pludselig sad 18 af Centraleuropas bedste musikere og spillede til sangene; det var en fantastisk fornemmelse. Da vi kom hjem fra Prag, var vi så temmelig nervøse for, om det nu holdt vand, om det kunne integreres med resten af musikken. Vi blev ikke skuffede. Jeg må rose Nikolaj Nørlund (producer på alle Unmacks soloplader, red.) for initiativet. Hvor jeg har det med at være konservativ og gøre tingene, som jeg altid har gjort, er han den, der skubber mig ud i nye retninger og får mig til at redefinere mig selv, og os. Han har været god til at få det hele til at hænge sammen i sidste ende. Om resultatet så er iskoldt eller varmt og godt må tiden vise, men jeg kan sige, at jeg aldrig har arbejdet så hårdt og intenst på noget album før.

Ordsmeden

Som lovet indledningsvis er det ikke kun stiv pik og håret tilbage, det handler om, når Unmack går til makronerne. Ordene snor sig som perler på en silkesnor og stiller ofte flere spørgsmål end svar. Selvom Unmack forklarer, at musikken altid kommer først, og at hans tekstmæssige referencer kommer fra rockens skatkammer - som de for eksempel lyder hos Blondie, Ramones og Ronettes - frem for litterære klassikere, flyder den poetiske åre som en lind strøm ud over Dagene Løber Som Heste.
Selv om Unmack fastholder, at udlægning af ordene ikke har karakter af nogen facitliste, men betyder alt, hvad den enkelte lytter måtte forestille sig og lægge i sangene, indvilgede han i at sætte ord på albummets 10 skæringer:

1. Piloten På Sin Allersidste Dag

På albummet følger vi både piloten på sin allersidste dag og den lille prins, der rejste. Hvem er hvem?

– Prinsen er lidt piloten. Piloten får lidt af den lille prins' (som Unmack fortæller har en lille reference til Antoine de Saint-Exupérys litterære klassiker af samme navn, red.) uskyldighed. Sangen handler lige så meget om at dø som ung soldat af sted, for eksempel i Afghanistan. Verden er køn set udefra, især i det øjeblik, hvor man har alt at miste. Døden er faretruende, afskrækkende, og så giver den også nuet en skønhed, fordi alting er uigenkaldeligt. Der er en længsel og en ensomhed i døden, og i sangen rejser piloten så langt ud for at opleve livet, at han dør af det. Lidt af et paradoks.

2. Dagene Løber Som Heste

– Her møder vi en mandlig hovedperson vel i et kreativt erhverv. Han er i 30'erne eller 40'erne, og han prøver at spise af livets store buffet, så det passer til hans appetit. Han har svært ved at få det hele til at gå op i en højere enhed. Han er altid på vej, men føler ikke rigtigt, at han ankommer; et af livets store temaer. Titlen refererer til, at tiden racer af sted. Livet er kort, hurtigt og svært at fange.

3. Stjernelys

– En af de mest romantiske og positive sange. Der er håb og mulighed for at finde rigdom i de små og nære relationer, ved at være tæt på den, eller dem, man elsker. Vi lever med disharmoni, had, konfrontation og rødvinsreformer alle vegne. Det er nemt at give slip, at glemme de fine ungdomsidealer og værdier, man som person bærer i sig. Sangen handler om glæde, og at det i øjeblikket er okay; det gode skal nok vinde på den lange bane.

4. Hvis Du Tager Mig Med

– Fortabthed. Her er vi ovre i en helt anden boldgade. Her er det ensomhed - og underkastelse til den person, som aldrig vil have én - der synges om. Her er tale om ulige forhold, hvor det, der for den ene er en ultrakort hengivenhed, er altafgørende for den anden.

5. Mænd Uden Ord

– Om de mænd, der har mulighed for at bruge talens gaver, men som vælger ikke at anvende dem. Her er tale om livserfaring "gone wrong". Da jeg først flyttede til København, boede jeg på Islands Brygge. Det var dengang, der var kraner over det hele, lang tid før det blev fashionabelt. Hver søndag lagde jeg mærke til, at der ved havnen holdt biler med enlige mænd, der bare sad og kiggede trøstesløst over mod H.C. Ørstedsværket (teksten åbner med linjen: "Mænd uden ord har svært til smil / parkerer ved havnen i hver deres bil", red.). Det kan være råt, hvad tilværelsen gør ved én, og ikke alle ryster slagene af sig. Der er mange mænd uden ord. Min webmaster kommenterede, at denne sang kun kunne skrives af en mand, der var fyldt 40. En tekst, der fordrer, at man har udlevet et pænt stykke liv for at kunne finde den i sig selv. Her er tale om resignation, der, hvor man tager en flyver, en bil, et tog, ikke for at komme et bestemt hen, men bare for at komme væk.

6. I De Tabte Sale

– En hjemstavns-sang. Om at vokse op i en landsby, hvor de lokale slår sig løs til fester i forsamlingshuset. Husker en ældre levemand i jakkesæt og med tilbagestrøget pomadehår. En våd nat, hvor der var blevet danset meget tæt, endte han med at blive og kaste op ude på toilettet. Fint nok, problemet var bare, at hans gebis røg ud samtidig. Dagen efter, i gråt morgenlys, blev det fisket op af byens kloak. Herefter blev det skyllet og så proppet ind i kæften igen. Det er jo klassisk jysk, ægte country life.

7. Motorvej Til Himlen

– Altings forgængelighed. Det hele, der rasler ned. Strygerne i musikken bærer en længselsfuld storhed. Teksten rammer død ind, og musikken optegner liv, kærlighed og mulighedernes land. Det er i det spændingsfelt, at det bliver sjovt. Ofte er billedet i popmusik helt sort eller hvidt, her er det forhåbentlig både-og.

8. Steder, Hvor Du Bløder

– Det allermest personligt private er det kostbareste, der findes. Han man ikke det for sig selv, har man ingenting.
 
9. Vinterpalads

– De to sidste sange hænger sammen og kunne kun ligge sidst på albummet. De er punktumagtige og blottet for håb og begge handler om noget, der har været, men nu er komplet dødt. Samtidig bærer musikken en skønhed, melankoli og vitalitet, som vidner om noget bedre. Hvis det var ABBA, ville det nok være The Winner Takes It All.

10. Det Eneste, Vi Har

En ABBA-pendant her må være When All Is Said And Done. Det er ikke som i Lou Reeds Berlin, hvor børnene står og græder, efter at moren har begået selvmord. Der er ingen stjerner på himlen, der er ingenting, bare tomt. Albummets tekster slutter i mol, hvor musikken derimod slutter i mol med en durbrise, der næsten giver håb.


Love Shop revisited

Det er snart fem år siden, at Love Shop har udgivet nyt, og siden da er det blevet til tre soloalbum for Unmack, to fra Henrik Hall, og Hilmer Hassig er tragisk blevet dræbt i en trafikulykke. Men på det seneste er der blæst liv i den gamle kæmpe. Først ved de to udsolgte mindekoncerter for Hilmer Hassig i februar og senere samme måned ved årets Danish Music Awards, hvor Love Shop optrådte med tre sange og blev tildelt IFPI's ærespris. Gode og værdifulde oplevelser, fortæller Unmack:

– De to aftener for Hilmer i Vega (hvor Love Shop stillede op med to guitarister som erstatning, red.) var meget, meget fine. Det var dels for at hylde Hilmer og for at samle penge ind til hans to døtre, som ikke arvede noget fra ham. (Rygter cirkulerer om, at der blev samlet op til million kroner ind ved koncerterne, red.). Jeg frygtede lidt, at vi ville lyde som et ekko af fortidens toner, men det føltes meget vitalt, stærkt og godt. Vi har ingen konkrete planer, men vi fastholder, at bandet aldrig er gået i opløsning, og det er langtfra utænkeligt, at der kommer til at ske noget på den konto igen en dag.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA