x

Finale: Ole Bornedal

Finale: Ole Bornedal

Alder: 49 år
Civilstatus: Ingen kommentarer
Profession: Filminstruktør. Aktuel med filmen Fri Os Fra Det Onde, der har premiere den 3. april. På rollelisten finder man blandt andre Sonja Richter, Pernille Vallentin, Lene Nystrøm Rasted (fra Aqua) og Lasse Rimmer.

Kommer du fra et hjem med klaver?

– Ja. Det var ikke stemt, men jeg lavede mange store kompositioner på det og puttede viskelæder og glasskår ind mellem strengene for at lave nye lyde. Det lød fantastisk. Som en blanding af et knækket kæbeben og en rocker, der lander på en tom ølflaske.

Spiller du selv et instrument?

– Kun førnævnte klaver ... med én hånd og efter gehør.

Synger du i badet?

– Sjældent. Mine børn mener ikke, jeg gør det så godt, men hvad ved de om musik?

Har du nogensinde drømt om at blive musiker?

– Aldrig. Det mærkelige hår, tømmermænd og alt for mange groupies er ikke mig.

Hvad betyder musik for dig?

– Alt. Det er den vigtigste og stærkeste kommunikation mellem mennesker. Den er lykkeligt befriet for sprog og lige direkte ind i hjertekulen på hvem som helst, når det swinger.

Hvor meget fylder din musiksamling?

– Min samling er al musik i verden. Jeg er ligeglad med samlinger. Musik er overalt og kan hentes alle steder.

Hvad er din yndlingsplade?

– Mozarts Requiem og Beatles' Sergent Pepper's Lonely Hearts Club Band.

Hvad er den mest pinlige plade, du har stående i din pladesamling?

– Jeg kender ikke til pinlig musik. Hvad jeg synes er latterligt, kan andre kalde genialt, og hvad der er pinligt i én sammenhæng, kan være helt perfekt i en anden. På den måde er musik som mennesker.

Hvilken sang vil du vælge på karaokebaren?

– Jeg er ikke en gal japaner i hvid nylonskjorte i sakebrandert. Jeg ville sætte mig i baren med nogle øl og afvente... Sammen med de andre hæmmede.

Hvilken sang forbinder du med din første forelskelse?

– Noget fra Hip med Steppeulvene. Lone Blomquist var en gudinde, og hun bragte pladen med den aften. Vi drak te og rørte ved hinanden. Jeg vaskede ikke den hånd en uge efter.

Hvad er den perfekte musik til en erotisk aften?

– Den, du glemmer at lytte til, mens det sker.

Hvad hører du helst søndag morgen?

– Børn, der ikke råber.

Hvilken sang får dig stensikkert på dansegulvet?

– Ikke en sang, men derimod gode venners selskab og massiv indtagelse af alkohol.

Hvad er den første sang, du kan huske?

– Jaeh, det kan jeg ikke huske.

Hvilken sang kan få tårerne frem i øjnene på dig?

– Musikken fra filmatiseringen af Jeg Er Dina, der er komponeret af Marco Beltrami (filmen er instrueret af Ole Bornedal selv og er fra 2002, red.). Det er noget af det smukkeste filmmusik, der nogensinde er blevet komponeret. Marco er én af de mest prominente amerikanske filmkomponister - og hér lavede han sit hovedværk. Sjovt nok var der ingen, der opdagede det i Danmark, men det blev han i USA, hvor han senere blev Oscar-nomineret.

Hvilken musik skal der spilles til din begravelse?

– Noget højt og festligt - og noget, som alle kan skråle med på.

Har du været i operaen?

– Ork ja. Man kæmper mod søvnen, men man føler sig meget mere klog efter, man har været der. Jeg så en opera med en halvanden meter høj østrigsk tenor i en orange fangedragt, der skulle ligne noget fra Guantanamo. For ligesom at gøre operaen mere aktuel. Det blev den nu ikke. Man sad mest og undrede sig over, at en halvanden meter høj dværg fra Østrig - med en i øvrigt dårlig frisure - fik lov til at gå rundt dér, frit omkring, og så oven i købet i fangedragt. Og så kunne han af gode grunde ikke nå op til sopranen. For hun var to meter høj!

Har du været på festival?

– Nej. Jeg har hentet min udslidte søn i Roskilde. Fuld af bekymring var jeg, og han lugtede som en bulgarsk losseplads i juli. Men bag hans størknede hærgede, bøvsede ydre var han stadig min smukke søn. Jeg hylder festivaler for det. De kan smadre ungdommen, men kun i det ydre. I det indre er jeg sikker på, at de får blomsten til at vokse.

Hvad har været din bedste koncertoplevelse?

– Dengang David Bowie inviterede mig op i sit øvelokale i New York. Han ville levere musik til én af mine film, så han plantede mig på en stol midt i lokalet, satte sit band i gang, satte sig ved siden af mig med en mikrofon - og så begyndte han at synge. De spillede tre numre fra deres nye plade for mig, solo. Det var en meget syret oplevelse.

Hvis du skulle på date med en musiker, hvem skulle det så være?

– Shakira, fordi hun virker som et uhyre intelligent, begavet, erfarent, genialt menneske. Eller Daniel Barenboim (argentisk-jødisk pianist og dirigent, politisk engageret i Israel-konflikten, født 1942, red.), fordi han er så sexet. Eller også er det omvendt?


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA