x

Pluto – den stille planet

Pluto – den stille planet

Hjernen bag det stille københavnske projekt Pluto, Thomas Thomsen, er ikke en mand, det er let at give præstationsangst. Han og resten af bandet havde ellers noget at leve op til, inden deres andet album Støv Eller Støj ramte butikkerne og ikke mindst anmelderbordene den 8. september. Debuten Forfra fra sidste år fik nemlig overvældende gode anmeldelser og gav bandet status som et af dansk musiks lysende talenter.

- Hvis man satte sig ned og prøvede at piske en stemning op, så kunne man nok godt, men jeg har egentlig ikke tænkt så meget over det endnu. Men jeg tror også, jeg er skruet sådan sammen oven i hovedet, at jeg har svært ved at forholde mig til ting, der er alt for langt ude i fremtiden. Men jeg er også rimelig rolig, fordi jeg synes den nye plade er meget bedre end den første, forklarer sangeren og sangskriveren om sine søvnfyldte nætter.

Ud over Thomas Thomsen består Pluto af guitaristen Janne Lorentzen og trommeslageren Ronni Øhlers Pedersen, men der er, selvom det er en tilfældighed, noget logisk ved, at det kun er Thomas Thomsen, GAFFA møder til en snak om det nye album.

- Det er mit projekt på den måde, at det er mig, der har skrevet sangene, og hvis vi er uenige om, hvor det skal hen, så er det mig, der har det sidste ord. Men alle bidrager til det, og hvis jeg skulle lave det her alene, ville det lyde helt anderledes. Ikke nødvendigvis bedre eller dårligere, men meget, meget anderledes, siger manden bag den svævende smukke musik, der udgør bandets univers.

Selvom han i den grad virker som en person, der hviler i sig selv og troen på egne evner, afslører han dog, at selvom han på nuværende tidspunkt er fint tilfreds med, at den roste debutplade kun blev købt i 500 eksemplarer, vil han ikke udelukke, at tingene kan ændre sig.

- Jeg har meget stor forståelse for Sune Wagner, der på et tidspunkt omkring en af de sidste Psyched Up Janis-plader sagde noget i stil med, at "nu gi’r jeg det her to plader mere, og hvis Danmark ikke har fattet det på det tidspunkt, så opløser vi bandet og prøver noget nyt." For en ting er, at der er nogle kunstneriske idealer, men der er jo også grænser for, hvor længe man som person kan kæmpe for noget, der bare ikke sker. Det er jeg da langtfra på det her tidspunkt, men jeg kan godt forstå tanken om det, forklarer Thomas Thomsen, og så er der ikke langt til at give den etablerede del af pladebranchen et kommentar med på vejen:

- De store danske selskaber har jo ikke været til særlig meget i mange år, og derfor er det da også med stor fryd, at man kan konstatere, at de tre store danske kontrakter, der er blevet skrevet over de sidste halvandet år, har været fra små selskaber. Det kan man jo så tygge lidt på ... og gnide sig i hænderne, hvis man er anlagt til det, gnægger Thomas Thomsen med tanke på kollegerne i Mew, Junior Senior og The Raveonettes, der som bekendt alle gik direkte fra små uafhængige selskaber i Danmark til store pladekontrakter i udlandet.

Her er i hvert fald et band, der snildt kunne tåle lidt mere opmærksomhed fra både branche og publikum.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA