x

Efterklangs turnédagbog kapitel 4

Efterklangs turnédagbog kapitel 4

22.-26. marts 2009
De første dage, efter at vi havde spillet på SXSW, var forholdsvis hårde. Det var lidt af et antiklimaks at turnere normalt igen. Ubevidst var SXSW gennem hele første halvdel af turen drivkraften, og nu da det var forbi, føltes det pludseligt lidt tomt. Koncerten i Tallahassee blev heller ikke ligefrem en kæmpe succes. Lyden var dårlig, salen var kvart fyldt, og vi var trætte efter to dages intens kørsel.

Da vi spillede i Atlanta om tirsdagen, var det blevet lidt bedre, men vi var stadig slet ikke på toppen. Det hjalp heller ikke, at flere af os var blevet forkølede.

Det blev klart bedre i Chapel Hill om onsdagen. Der var propfyldt til vores koncert, og det lokale opvarmningsband, Lost in the Trees, som var tretten mand på scenen, var rigtig gode. Alt sammen hjalp til at gøre det til en sjov aften.

Inden vi gik på scenen i Washington DC om torsdagen, gav vi os selv en lille opsang: "Slut med den halve energi og op på hesten igen! Og husk at have det sjovt for pokker!!" Det lykkedes. Det blev en god aften. Publikum var gode, og vi havde fundet energien igen.

27. marts 2009
Fredag aften i Philadelphia blev noget helt specielt. Koncerten foregik i en kirke - The First Unitarian Church. Scenen var oppe foran alteret, og PA-anlægget var sat op til lejligheden. Kirkerummet var blåt, med et svagt grønligt skær, og havde flotte markante røde træsøljer. Der var stemningsfuldt på en højtidelig, men uprætentiøs måde. Faktisk var der lidt en julestemning, nu jeg tænker tilbage.
Koncerten kunne ikke have gået bedre. Samtlige rækker var fyldt med folk, og foran scenen sad folk på gulvet. Hen imod slutningen havde hele publikummet rejst sig og rockede med. De var simpelthen fantastiske! Se det her


Vores gode ven Tobias Stretch var også til stede. Vi lærte Tobias at kende for lidt over et år siden, da han på egen opfordring lavede musikvideoen til vores sang "Illuminant". Se den her

Vi var fuldstændigt målløse over videoen, og blev med det samme kæmpe fans af hans videokunst. Han er tilsyneladende også fan af Efterklang, hvilket han gav udtryk for ved at stå forrest under hele koncerten - det meste af tiden med armene henrykt i vejret.

Tobias er intet mindre end et geni, og det er ganske underholdende og inspirerende at være i selskab med ham. Hans arbejde er lige så spektakulært som ham selv. Med hjemmelavede dukker og et almindeligt digitalt spejlrefleks-kamera laver han stopmotion-film i naturen omkring hans hjemegn. Resultatet er af en anden verden. Han indrømmer selv, at han er lidt små skør og forklarer, at han arbejder som besat, når han først har fået en ide. Og at hans ideer har så meget magt over ham, at han er villig til at følge dem til verdens ende, hvis det er det, der skal til.

Det var utroligt inspirerende at møde Tobias igen. Der findes ikke mange mennesker som ham. I skylder jer selv at tjekke hans videoer ud. En af hans seneste produktioner er en video til Radiohead. Se den her

28. marts 2009
Lørdag ankom vi til New York, byen der for mig er mere en myte end bare en by. Da jeg pludselig fik øje på Manhattan skyline, følte jeg en blanding af ærefrygt og fryd.

Lidt efter at vi ankom til spillestedet dukkede Ralf Christensen (musikjournalist, red.) op. Han har taget sit videokamera med for at dokumentere den sidste uge på turnéen. Han ankom med stil. Han havde nemlig taget kaffe med :)

Vi fik også besøg af Vincent Moon, manden bag blogotheque.
Han ville gerne have filmet to sange, men nåede desværre kun at filme en enkelt, inden han blev bedt om at pakke sit kamera væk. Det var åbenbart i strid med spillestedets politik. Selvom det kun blev til et enkelt skud, blev det alligevel et ganske flot resultat. Klippet kan ses på vimeo. Der er tale om en af vores nye sange, som indtil videre har arbejdstitlen "Won't Believe".

Aftenens koncert var udsolgt på forhånd, hvilket kom som en meget positiv overraskelse for os. Det lykkedes dem at sælge næsten 400 billetter til et spillested, hvor der officielt måtte være 250 personer. Den var vist ikke gået mange steder i Danmark.

Inden det blev vores tur til at gå på scenen, opdagede jeg pludselig, at jeg var utrolig nervøs, hvilket nok skyldtes, at der stod en tætpakket klub og ventede på os - her i selveste New York. Da vi endeligt befandt os på scenen, gik alting, som det skulle. Vi havde det sjovt, og publikum var med os hele vejen. Efter koncerten blev vi hængende på spillestedet, til klokken var næsten 04. Der var kommet en del venner, som det var hyggeligt at gense. Alt i alt en supergod aften.
 
29. marts 2009
Søndag havde vi vores første fridag på turen. Det vil sige den første dag på turen, hvor vi ikke enten skulle spille en koncert eller køre 16 timer i bil.

Ralf, Sigrid (min kæreste, som var med på tur i 10 dage) og jeg sov hos Aaron fra The National, som vi lærte at kende sidste efterår, da vi spillede to koncerter med dem i Danmark. Han bor i et smukt hus på Brooklyn i et gammelt villakvarter med store gamle træer og fritstående huse. Stedet var i sig selv ganske unikt, hvilket passede mig fint, eftersom jeg ikke gad at bruge min fridag på at lege turist.
Vi tog det stille og roligt. Sov til klokken 12, drak morgenkaffe til klokken 14, gik ned på en lille café og spiste lækker israelsk mad og sagde hej til Aarons gode ven Sufjan Stevens, som tilfældigvis lige drak kaffe samme sted.

Lidt senere havde Vincent Moon sat os alle i stævne hjemme hos Aaron, hvor vi skulle udsættes for et lille eksperiment. Planen var at lave et enkelt kameraskud på cirka 25 minutter, som skulle bevæge sige gennem forskellige rum, hvor forskellige mennesker skulle spille. Det var lidt som en musik-stafet, som gik fra rum til rum og via gaden til en lejlighed og så videre. De medvirkende var Bryce og Aaron fra The National, Efterklang og en forholdsvis ny artist, der hedder Bell. Det var rigtigt sjovt at være med til, og også lidt kaotisk, eftersom ingen rigtigt vidste, hvad der foregik, og fordi vi var ved at løbe tør for sollys. Vi endte oppe på taget af Bryces lejlighed, som lå et stenkast fra Aarons hus, hvor vi spillede en alternativ udgave af nummeret med arbejdstitlen "Loose Ends". Det blev ret hurtigt mørkt, så det er spændende, om det i det hele taget bliver til noget. Vincent virkede dog optimistisk!

Senere gik vi alle ud og spiste fint på en hyggelig restaurant, og efter det drak vi drinks på en fancy bar.

Hele dagen havde jeg stort set befundet mig inden for radius af 500 meter i et stille nabolag i Brooklyn, men jeg synes alligevel, at jeg fik set masser af New York.

 

Efterklang i USA:

Efterklangs USA-tur fandt sted i perioden 25. februar-5. april og gik til følgende byer:
Seattle, Vancouver, Portland, San Francisco, Visalia, Los Angeles, Tucson, Salt Lake City, Denver, Norman, Denton, Austin, Tallahassee, Atlanta, Chapel Hill, Washington, Philadelphia, New York, Boston, Montreal, Toronto, Pittsburgh, Cleveland og Chicago.

Medvirkende:
Heather Broderick: Sang, klaver, fløjte
Peter Broderick: Violin, trommer, sang
Daniel James: Guitar, sang
Todd Eskridge: Lydmand
Rasmus Stolberg: Bas, synth
Mads Brauer: Keyboards, elektronik, guitar, fløjte
Thomas Husmer: Trommer, blæsere, sang
Casper Clausen: Lead-vokal, slagtøj

Efterklangs hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA