x

CODY-turnedagbog, kapitel 2

CODY-turnedagbog, kapitel 2

Optegnelser fra en storby.

Det er torsdag morgen, og i dag er det fridag. Gudskelov, jeg er efterhånden blevet meget træt af den forbandede guitarkasse. I går mødtes jeg med min gode ven Mads Brendes, som var kommet ind fra landet i nord. Med i mødet kom også Jonas Djernes fra bandet Hellraiser Ten, som skal bo herovre for en stund.

Netop som du tror, du er blevet træt af alle mennesker omkring dig, kommer disse dejlige mennesker og får hjertet til at slå igen.

Hvad er der så sket? Tja, førnævnte jazzmusikere og gøgler i A key is a key fik - ikke overraskende - en bøde for at drikke alkohol på gaden. Jeg så det desværre ikke, men jeg var flad af grin, da jeg så situationen for mig. Ja, I kan kalde mig skadefro og ganske ondsindet, men når disse mennesker havner i sådan en situation, er det simpelthen så forudsigeligt, at det fortjener et lattergrin. Det er ligesom popsangen, hvor det sidste omkvæd altid kommer, men hvor man stadig bliver overrasket af den glæde, det bringer. Jeg er sikker på, at de to politimænd har trukket på smilebåndet over de to danskere, som uden tvivl har lignet to store spørgsmålstegn.

Udover overtrædelser af de amerikanske alkoholregler, har jeg også været vidne til, at en vis dansk countrymusiker har fået tatoveret et anker på røven (why?) og jazzmusikere, der har kørt forvildet rundt hele natten i subway'en og leget lost souls. Nu har de selv samme personager også besluttet, at de skal til Philadelphia. Det må der også komme nogle gode historier ud af.

Alt dette er jo rimelig uskyldige fortællinger fra en ret så triviel hverdag. Jeg er nødt at forholde mig til dem, da de er det eneste, der kan få mig til at trække på smilebåndet. Der skete dog noget af betydning ude i det hippe Williamsburg. På en helt almindelig aften, på en helt almindelig bar sad to helt almindelig homoseksuelle drenge. Ikke rigtige bøsser, men heller ikke "rigtige mænd". Sagens kerne er; at de ikke generede nogen, men blot sad og konverserede. Forbi kom to forholdsvis store sorte drenge, absolut ikke bøsser, men heller ikke "rigtige mænd". Disse begyndte at genere de to bøsser. Det var kun vrøvl og bras, de råbte til dem. Til sidst fik de to bøsser nok. De puffede til de to sorte, og deres forehavende endte på gaden. Den ene sorte valgte at trække en kniv (udmærket valg (?)) og stikke den i maven på den ene af bøsserne. Jeg ved hvad i tænker; han burde falde til jorden, men nej. Bøssen - ham med såret i maven - gik helt amok og valgte at tæve begge de to sorte fuldstændig. Og de blev tævet. De lignede ikke mennesker, da politiet kom. En pige fortalte mig et par dage senere, at de stadig ikke kunne få blodet vasket helt væk fra fortovet. Storbyen kan være en hård banan.

I dag er vejret godt, og Mads Brendes og jeg skal ud og cykle. I Kathryns lejlighed, hvor vi bor, er der nemlig to cykler, og dem har vi fået lov at låne. Kathryn er en af mine venner, som har en smuk lille lejlighed i Clinton Hill i Brooklyn, men hun forlod den lige, da jeg kom, til fordel for Coachella festivalen i det varme Californien.

I aften skal vi alle sammen ind og se Beach House og Walkmen, og det skal nok blive rigtig dejligt.

På fredag skal vi spille på Arlene's Grocery, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Min storesøster, som bor i Californien, skal synge kor på et af mine numre.

De bedste hilsner fra CODY.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA