x

Southern Gothic Tales-turnédagbog, kapitel 3

Southern Gothic Tales-turnédagbog, kapitel 3

Så er der sidste nyt fra den rejsende hobo. Jeg har nu løsrevet mig fra det fantastiske New York og rejst ind i hjertet af USA, men inden jeg nåede så langt, spillede jeg en sidste koncert i NYC. Det var en sangskriver-aften på et spillested i Greenwich village, der blev afholdt af en mægtig sød kvinde, der eftersigende skulle have været Blondies keyboardspiller i hendes velmagtsdage.

Hele aftenen bar faktisk præg af folk, der forlængst havde rundet deres karrieres højdepunkt, men stadig bor i deres små loftkamre på Manhatten og ufortrødent fastholder deres drøm om det store gennembrud. De fire sangskrivere, jeg spillede med, mødte alle op med højt hår og læderjakke, og det virkede som om at de sidste par årtier er fløjet hen over hovedet på dem, mens de ufortrødent har levet deres liv som ægte New Yorker-bohemer. Smukt eller patetisk. Who am I to judge!

Efter denne sidste NY-koncert rejste jeg til Washington for at spille en enkelt koncert. Derefter lå den store amerikanske landevej åben for os. Først rejste vi til North Carolina gennem den smukke bjergkæde, Blue Ridge Mountains i Virginia. Derefter gik den over Smoky Mountains til Nashville, hvor jeg er sat i stævne af en Nashville-sangskriver ved navn Sally Barries til en sangskriver-session. Sally har et imponerende cv og har blandt andet skrevet sange, der har solgt tredobbelt platin og er blever Grammy-nomineret, så jeg er spændt på, om samarbejdet kan føre til noget.

Da vi sen aften endelig nåede frem til Nashville, chekede vi ind på det billigeste motel, vi kunne finde. Skiltet foran fortalte, at det var det fortrukne motel for flere af USA's kendte country-musikere, hvilket vel garanterer for en hvis standard. Da vi kom inden døre og mødte den noget overvægtige receptionist Meggie, der ikke havde nogen tænder, men til gengæld en noget fremskreden skægvækst, var vi dog godt klar over, at standarden nok ikke var star-like. På en tankstation lige inden Nashville har jeg købt mig en skovmandsskjorte og en John Deere-kasket, så nu er jeg parat til at tage på honky tonk og drikke hele banden under. Ikke flere løgnhistorier fra landevejen i denne omgang.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA