x

Oh No Ono - Den kreative rastløshed

Oh No Ono - Den kreative rastløshed

De har indspillet til vands, til lands, inde, ude, i studier, i skove, i sommerhus, på strande, i kirke, i øvelokaler og soveværelser. Det har udmøntet sig i 10 af de ovale under fællesbetegnelsen "Eggs". Oh No Ono er klar med album nummer to.

- Vi har brugt lang tid, nogle af idéerne er op til to år gamle. Vi har indspillet alle mulige og umulige steder, men det er sådan, vi vil have det. Vi kan lide at have kontrol over hele processen Det skal være spændende, levende og friskt, fortæller trommeslager Nis Svoldgård, da GAFFA møder ham, trommeslageren Kristoffer Rom Hansen og lidt senere tangentjongløren Nikolai Koch.

Specielt Nis og Kristoffer har ingen problemer med at fortælle om bandets hårde og sjove arbejdsprocesser - og bandets fortræffeligheder i øvrigt - og på samme måde, som Oh No Ono oser af skæve idéer, går snakken som skidt fra en spædekalv, så undertegnedes gamle diktafon er ved at sætte sig fast i det røde felt.

Og man bliver nærmest blæst omkuld af det unge orkesters arbejdsiver og ambitionsniveau. Men først og fremmest er Oh No Ono en kreativ legestue, hvor alle fem nordjyder yder deres til det færdige fælles produkt.

Den bedste idé
Bandet fortæller samstemmende, at der er et fladt hierarki i gruppen. Grundidéerne kommer som oftest fra sangerne og guitaristerne Malte Fischer og Aske Zidore, men før, under og efter kommer alle med deres input. Men trods det fælles fodslag er her langtfra tale om et klassisk øvelokaleband, der jammer sig frem til materialet.

- Vi arbejder typisk to og to på et enkelt stykke ad gangen. Det kan for eksempel være hjemme i dagligstuen over en laptop. Så præsenterer vi det for de andre og arbejder ud fra devisen, at det er den bedste idé, som vinder. Og hvad arrangementerne angår, er vi alle med i processen. Vi går faktisk kun i øvelokale, når vi skal øve op til tur, fortæller Nis.

Og selvom Oh No Ono har styr på - og i vid udtrækning anvender - den nye teknologi, er Eggs spækket med rustikke instrumenter og mærkelige reallyde. For eksempel har bandet gjort god brug af en kontaktmikrofon, Kristoffer forklarer:

- Den opsamler vibrationer. En ting, vi gjorde, var at spille helt vildt højt på en guitarforstærker, der var placeret foran en krukke. Den havde vi så "mic'et" op, og det vi har brugt, er lyden af krukkens vibrationer.

Til alters
Et andet arnested for mange af lydene på "Eggs" er Hellig Kors Kirke på Nørrebro. Et rum med en helt særlig akustik.

- Den er bygget af sten, men har træloft da der oprindeligt ikke var råd til andet. Så er der gulvtæppe i salen, hvilket er med til at give en meget varm lyd, med en særlig rumklang, fortæller Kristoffer og fortsætter:

- Vi har indspillet strygere, slagtøj, kirkeorgel og kor i Hellig Kors, hvilket kan høres på de fleste numre på pladen.

Hører man efter på "Eggs", er der for eksempel fuglelyde i baggrunden. På trods af at bandet har haft adgang til et gigantisk samplerarkiv, har fuglene på pladen både vinger, haler og næb.

- Vi har mange reallyde på pladen. Hvis havet bruser, hvorfor så ikke gå ned og optage det, og skal der fuglelyde på albummet, så lad os gå ud i skoven og indspille en rigtig fugl, mener Nis.

Klar tale, det lyder jo meget logisk, især hvis man har ubegrænset tid og midler til rådighed. Oh No Ono har brugt to år, mere eller mindre intenst, på at lægge sine "Eggs". Det har kostet blod, sved og tårer og har tæret seriøst på bankbogen

- Vi har selv betalt det hele. Det har kostet en formue, da det ikke mindst har været dyrt at have så mange forskellige gæstemusikere med på pladen, forklarer Kristoffer.

Visionen realiseret
Albummet udkommer på Morningside Records, men betalingen for den langstrakte og tidskrævende indspilningsproces har de fem bandlemmer som beskrevet måttet trække op af egen lomme. Men sådan må det åbenbart være, når man tror på sine sange, og det er tydeligt, at Oh No Ono gør dét. Det første spæde skridt med albummet ser da også ud til at bane vejen for god offentlig support, da singleforløberen "Internet Warrior", i skrivende stund, har solid airplay på P3. Men det store mainstreampublikum får Oh No Ono svært ved at få fat i. Dertil er musikken nok for varieret, skæv og kompleks, selvom det så absolut er pop. Nis forklarer:

- Musikken er både melodiøs, iørefaldende og består basalt set af en række popsange, men samtidig arbejder vi på at udforske vores eget lydunivers, hvilket er et spændende område af lege i, når man er kreativt rastløs. Men intet er kommet med, som ikke har en mission; der hersker stram lydæstetik i alle sange. Faktisk havde vi optaget så mange ting, at det var umuligt at høre alle spor på én gang, så vi anede ikke, hvordan det hele lød sammen, da vi endelig fik alle delene samlet til sidst. Jeg føler, at det er lykkedes at indfri de ambitioner, vi havde denne gang; vores vision er realiseret.

Arven fra Brian
Ifølge Oh No Ono må musikken gerne afspejle den musik, de selv hører, selvom det på Eggs fungerer på en mere indirekte facon end på debutalbummet "Yes" og ep'en "Now You Know Oh No Ono" fra henholdsvis 2006 og 2005.

- Folk har sammenlignet os med alt muligt: David Bowie, Devo, Talking Heads, Genesis, Beatles, Beach Boys, Laurie Anderson, Cocteau Twins, My Bloody Valentine og Queen. Den sidste er dog for nem, da det typisk er et mærkat, som folk sætter på al musik, som er dramatisk i sin opbygning. Men det er interessant, at folk hører så mange forskellige ting i vores musik, som det var tilfældet på "Yes".

Denne gang har vi tilstræbt os på at tale så meget i billeder, som det har været muligt; det må gerne afspejle vores fælles sprog. Jeg syntes, at vi er blevet bedre til at tale i følelser. Man udvikler hele tiden sin smag og hører nye ting, både gamle og nutidige. Vi interesserer os for musik og hører en hel masse ting. Selvom vi ikke alle har en identisk smag, har vi alligevel nogenlunde fælles fodslag, så kommer der én og præsenterer noget, er der stor sandsynlighed for, at det falder i god jord, fortæller Nis.

Ingen tvivl om, at Oh No Ono har et helt arsenal af referencer, men er der én der for denne skribent står særligt tydeligt frem, er det Brian Wilson. Ikke så meget kompositorisk, men nærmere lyd- og idémæssigt.

- Brian Wilson og Beach Boys er kæmpe inspirationskilder. Han gik linen ud og balancerede på den kunstneriske gal/genial-knivsæg. Han blandende instrumenter og reallyde uden grænser, lidt a la "lad os blande en trompet med en elefant og se, hvad der sker". Så er hans korarrangementer i en klasse for sig selv. Scott Walker er lidt i samme boldgade, også en fantastisk kunstner, vurderer Kristoffer og fortsætter:

- Vores ambition er at skabe langtidsholdbar, original musik. Der er alt for mange bands, som lyder for meget som en bestemt kunstner. Det er ikke noget, der interesserer os.

Er der nogle, som har haft øjnene åbne for Oh No Onos kvaliteter, er det P3. "Now You Know Oh No Ono" blev tildelt prisen "P3-eksperimentet" ved P3 Guld i 2006, året efter vandt albummet "Yes" prisen som årets gennembrud ved samme arrangement, og som nævnt er "Internet Warrior" i skrivende stund i heftig rotation på kanalen.

- Ja, nu mangler vi bare at få prisen for long time achievement, filosoferer Nis med et skævt smil.

I første omgang gør Oh No Ono, hvad de kan for at skabe langtidsholdbar årgangspop, og med "Eggs" har de skabt et godt bud på en af slagsen.

Det forjættede udland
I Danmark fik "Yes" en noget blandet modtagelse blandt anmelderne, mens toneangivende engelske magasiner som Q og NME til gengæld kastede rosende ord efter den nordjyske kvintet. I Danmark har det unge band spillet et sted mellem 120 og 140 koncerter, hvor det indtil videre er blevet til 40-45 stykker uden for landets grænser. En proces, der, trods gode anmeldelser, kan være op ad bakke fortæller Nis

- Det er svært i England, typisk er der fire bands på en aften med maks et kvarter til lydtjek. Medierne jagter også altid nye stjerner, og de skal helst være britiske. Der skal være et nyt Klaxons eller Arctic Monkeys hvert halve år. Det kunne være spændende at komme lidt bredere ud denne gang, især kunne det være interessant at få udgivet det nye album, og turnere, i Japan. Det er en fantastisk kultur, der på én gang har skabt noget af den nyeste og komplekse teknologi og stadig er et enormt traditionsbundet samfund, tro mod kulturens historiske dyder. I forhold til udlandet bliver det meget vigtigt, at vores koncert på Spot Festival går godt. Vi gør, hvad vi kan og håber på, at det trækker nogle gode aftaler i hus.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA