x

The Late Parade – I konstant bevægelse

The Late Parade – I konstant bevægelse

Århusianskfødte The Late Parade er et af de bands, hvis musikalske udtryk er flydende, processuelt og i konstant forandring. Men det betyder samtidig, at undfangelsesprocessen er lang, og deres første barn er debutalbummet "In Chase Of Red Beads", der er opkaldt efter denne afsøgende metode. Fornemmelsen er storladen, og forrest i lydbilledet ligger Rune Vigils androgyne stemme i forlængelse af Jonas Bjerre (Mew) og Brian Molko (Placebo).

GAFFA mødte The Late Parade under indspilningerne af albummet hos Ebbe Frej (epo-555) i et kælderstudie på Vesterbro i oktober sidste år. Allerede på det tidspunkt havde kvintetten stået på scenerne på Spot og Roskilde Festival og indspillet deres selvbetitlede ep i Hellig Kors Kirken med Frederik Thaae (A Kid Hereafter).

- Før dette album var det mere fokuseret på guitar og figurer, og vi havde en klar idé om, hvordan det skulle foregå. Da vi indspillede vores ep i kirken, var vi både forført af og låst fast i kirkerummet. Vi har bevæget os lidt væk fra den fastlåste lyd og undersøger et nyt univers. The Late Parade bevæger sig konstant, fortæller bassist Nicolai Qvindbjerg.

- Vi er den slags band, der har en milliard forskellige idéer, og hvor den røde tråd pludselig kommer ud af materialet. Vi er meget legende inden for feltet, fortsætter han.

Oprindeligt gik The Late Parade under navnet Tosibb (Themes Of Solitude In Broken Bottles), et navn, som forsanger Rune Vigil fandt i en drøm. Det er ingen hemmelighed, at teksterne fortsat drømmer, men musikken kigger ud.

- I Tosibb dyrkede de singer-songwriter-stilen, og det bar præg af, at de var skrevet hjemme i en lejlighed i Århus. Der var ikke trommer med. Kirkeindspilningerne gjorde, at vi blev storladne, både følelses- og stemningsmæssigt, fortæller trommeslager Line Grønbech, der trådte ind i The Late Parade i 2006. Siden er trommerne blevet en vigtig del af lyden.

- Inde i vores hoveder har vi været i gang i lang tid. Vi er ambitiøse, og det skal fandeme gøres ordentligt. Vi vil helst ikke ned i en dansk indiegrøft, hvor vi udgiver tre plader og ikke kommer nogen vegne med det, forklarer Rune Vigil.

Ambitiøst problembarn

Da GAFFA igen fangede The Late Parade medio april, var ambitionerne fortsat skyhøje. Nummeret "We Will Walk Straight Through This Wall" gik ind på Det Elektriske Barometer, men tiltrak sig særligt opmærksomhed, da den blev akkompagneret af en musikvideo af Kasper Torsting (instruktøren bag Kashmir-filmen Rocket Brothers med mere).

- Det har været en langsommelig proces, og undervejs ved vi ikke, hvor det ender. Lige nu har vi et ståsted med debutpladen, men det er primært en milepæl for folk, som betragter os udefra. Det slutter slet ikke her. Vi udvikler musikken, og når vi allerede nu arbejder med nyt materiale, så er det en reaktion på den plade, forklarer Rune Vigil.

Debuten er solgt til det japanske marked, mens der også ligger planer for det belgiske og tyske marked. Desuden skal The Late Parade spille til Beatday.

- Det lyder måske som en kliché, men nu er ambitionen, at folk får øjnene op for vores musik, og at vi kommer ud og viser, hvad vi har siddet og nørdet med. Det er et fedt, men også et hårdt arbejde at lave en plade, siger Nicolai Qvindbjerg.

- Vi håber, den bliver godt modtaget, og at den åbner nogle døre til udlandet. Men rent personligt er det også en lettelse at blive færdig, og man føler sig genfødt på ny, tilføjer sangskriver og forsanger Rune Vigil.

Meget passende har The Late Parade før entréen på den japanske scene lavet et cover af My Bloody Valentines-nummeret "Sometimes", der blandt andet er kendt fra soundtracket til filmen "Lost In Translation". Det bliver en b-side på den japanske udgivelse.

- Vores plade er fysisk og geografisk dansk, men vi har ikke forsøgt at ramme den tone, der er i Danmark lige nu, og jeg mener heller ikke, vi gør det. Vi har mange internationale forbilleder, blandt andre i Blonde Redhead og de gode islændinge fra Sigur Rós, fortsætter Rune Vigil.

- Det er vores bud på en storladen rockplade. Vi er The Late Parade, og det er der ikke andre, der er, tilføjer keyboardspiller Troelz Schmidt.

Mens "We Will Walk Straight Through This Wall" blev sendt til Barometeret og efterfølgende blev til en musikvideo, så var den dog aldrig været en reel single. Det var meningen, at det skulle være en øjenåbner, som bandet forklarer. I forlængelse af ambitionsniveauet udfolder The Late Parade sig som et kompromisløst problembarn.

- Førstesinglen er "Snowdrops", selvom vi har to mere oplagte singlevalg. Det er et alternativt valg, som skal repræsentere det, pladen står for. Det anderledes og nye, som ikke er fordansket i sit udtryk. Vi vil vise folk, at vi ikke lefler for folk, at vi både kan spille numre, som går rent ind og er tilpas iørefaldende, men også kan være storladne og alternative, slutter forsangeren.

"In Chase Of Red Beads" udkommer den 11. maj. The Late Parade holder releasefest den 6. maj på Drone på Nørrebro.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA