x

Spot på Spot Festival: Er De Sjældne

Spot på Spot Festival: Er De Sjældne

Er De Sjældne er en oplevelse af de sjældne. Kernen i orkestret er samarbejdet mellem digteren Lone Hørslev og musikeren Solveig Sandnes. Den poetiske musik indeholder blandt andet en række reallyde og flerstemminge "talen i munden på hinanden-vokalindsatser". Det kunne også beskrives som musik på ordenes præmisser, hvor det ikke bliver til spoken word, men derimod stadig kan kaldes sange.

Dannet: 2007

Seneste album: "Lyserød Lyseblå Beige", 2009

www.myspace.com/erdesjldne

 

Interview: Sandnes/Hørslev på poetisk vandretur

I GAFFA april interviewede Christian Erin-Madsen Er De Sjældne. Det blev til følgende artikel:

Lyden af skov. Af at sanse fuglene. Tilsat en engleblid røst, en kærtegnende timbre, der hjælper indtrykkene på vej. Er det sådan, det lyder eller ... er det helt ude i skoven?

– Den beskrivelse er jeg ret enig i. Vores sange giver et meget skovpræget udtryk, siger Solveig Sandnes. Vi taler om hendes makkerskab med digteren Lone Hørslev. Et forfatter-plus-musikerprojekt betitlet Er De Sjældne, som netop er udkommet med debutalbummet "Lyserød Lyseblå Beige".

Musikken minder om en diametral modsætning til Solveig Sandnes' start på sangerindekarrieren, dengang hun som kun 22-årig stillede til audition og blev Lovebites' nye sangerinde. Det blev til et enkelt album og så et brud, der kastede hende videre ad andre stier i karrieren, indtil hun for to år siden begyndte parløbet med Lone Hørslev. De to kendte på det tidspunkt ikke hinanden, men kendte til hinanden.

Lone Hørslev er enig i, at musikken leder tankerne mod naturen:

– Jeg har tænkt på det som et ret landligt univers, og teksterne er skrevet, da jeg boede på Fanø. Det var blevet meget anderledes, hvis teksterne var skrevet i København.

Teksterne blev til i samarbejde i starten. Ved at Solveig Sandnes fortalte om refleksioner, hun havde gjort sig. Det lod Lone Hørslev sig inspirere af i skriveprocessen, mens Solveig Sandnes stod for at komponere og indspille al musikken. Resultatet blev en "drømmende" stilart.

– Jeg vil selv mene, det er folk-musik. Drømmefolk. Vi bruger meget folkeinstrumenter: guitar, kalimba og akustiske instrumenter.  Og det her med det vokale. Det er en form for fortællende musik, som lægger vægt på det, en stemme kan bidrage med.

Dertil blev tilsat et helt særegent element. Fugle. I stort set hver eneste sang. Lone Hørslev fortæller:

– Jeg tror, det kan være givende at beslutte sig for noget formmæssigt, som i virkeligheden kan åbne nye tanker og ikke er så bremsende. Og så har Solveig noget sensibelt over sig, som passer meget godt fuglemæssigt. Hun er ikke en bjørn, ikke en tiger. Mere som en isfugl.

Anmeldelser:

I GAFFA april anmeldte Ole Rosenstand Svidt Er De Sjældnes debutalbum "Lyserød Lyseblå Beige". Han uddelte fire stjerner og skrev blandt andet:

"Sandnes' lyse og sfæriske stemme er lige så smuk som altid, og hendes afdæmpede sange med ukulele, skrabede programmeringer og filigran-fine korarrangementer som gennemgående pejlemærker fungerer fint. Lyrikken er som antydet i sikre digterhænder, og ikke mindst sangen Spurvehøg, et trekantsdrama mellem han, hun og, ja, en spurvehøg, er yderst vellykket og temmelig uortodoks både tekstligt og musikalsk."

18. april anmeldte Ole Rosenstand Svidt så Er De Sjældnes koncert under Lyd+Litteratur-festivalen på Archauz i Århus. Det blev igen til fire stjerner og blandt andet følgende ord:

"Både publikum og de fleste af musikerne sad ned, og der herskede under koncerten en afslappet stemning, hvor der var rig lejlighed til at fokusere på Lone Hørslevs fine, i popmusikalsk sammenhæng ret særegne tekster, hvor både lykkelig og ulykkelig kærlighed (dog mest det sidste) sættes i forbindelse med blandt andet en spurvehøg og en isfugl."

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA