x

Teitur: Færøsk nærvær

Teitur: Færøsk nærvær

En intim stemning breder sig i mørket på Loppen på Christiania. Teitur sidder alene på scenen med sin guitar og sin stemme. Rummet fyldes af en stor lyd og enkle kompositioner – mellow, men uden kedelige gentagelser. Publikum sidder musestille og holder vejret – man kan høre en knappenål falde til jorden. Det eneste, der bevæger sig, er hårene på folks arme. Talentet er åbenlyst.

25-årige Teitur kommer oprindeligt fra Færøerne, men flyttede til Danmark som 17-årig. Efter gymnasiet flyttede han til København, hvor han i tre år arbejdede med at skrive sange. Ti ad gangen, som røg i en skuffe, efter at han havde indspillet dem. Flere gange blev han tilbudt en pladekontrakt, men han sagde nej:

– En gang om måneden rejste jeg til enten London eller New York for at skrive sange sammen med folk derovre. Det eneste, jeg ville, var at forbedre min sangskrivning, siger Teitur. Flybilletterne fik han betalt af en færøsk shippingmand, som også havde set talentet og ønskede at støtte hans karriere.

I 2001 blev han introduceret til Rupert Hine, som bl.a. har produceret Susanne Vega. Det blev et skæbnemøde for dem begge. Rent faktisk var Rupert Hine så begejstret for Teitur, at han satte sig til tasterne og på sin hjemmeside gav udtryk for sin begejstring:
"Sjældent har min reaktion på en demo været så umiddelbart positiv. Faktisk tror jeg aldrig, at det er sket! Perfekt og dybt opfylder Teitur sin kunstneriske og passionerede sensibilitet."

Cheeseburgersuppe og strømsvigt
Det giver god mening, at Teitur ikke forsøgte at slå igennem som musiker i Danmark. Og det giver god mening, at det var Universal i USA, der signede ham – Teiturs lyd er meget lidt dansk. Han lyder, som han lever: Bosat i London, men med USA, og især New York, som legeplads, hvor han trak horder af mennesker til spillestedet The Living Room og siden varmede op for blandt andre Tori Amos, Lisa Loeb og Ben Folds.
Teitur er ydmyg af natur. Det er heller ikke opvarmning for sangskrivere som Tori Amos og Lisa Loeb, der står tilbage som den fedeste oplevelse fra turnéen i USA. Det var derimod cheeseburgersuppe og strømsvigtet i New York:

– Der var en rigtig fed og afslappet stemning. Stikket var bogstaveligt talt hevet ud af den her summende myretue. Folk begyndte at smile og kigge hinanden i øjnene på en anden måde. Næste dag skulle jeg leje en bil, og vi blev nødt til at lave lejekontrakten ude på fortovet, hvilket var fedt – mindre Bush og mere kontrakt på fortovene, siger Teitur på perfekt dansk med lidt færøsk accent.

Engagementet går igen både under interviewet, på pladen og til koncerten på Loppen, hvor det mellem numrene bliver tydeligt, at Teitur gerne vil tale med folk. Han vil vide, hvordan folk har det, er de tilfredse med den politiske situation, og hvad synes de om Bush? Teitur kræver det, han selv yder: Mod til at være sig selv og gå 100% efter følelsen i maven.
Men mest af alt nærvær. Opvæksten på Færøerne fornægter sig ikke. Deroppe er der ikke så meget at tage sig til; derfor har folk ikke så travlt med at nå fra det ene sted til det andet. I stedet bruger man tid på hinanden og på musikken, som alle bidrager til i private hjem. Der er meget langt fra Lower East Side i New York, men musikken lever på Færøerne og i Teitur:

– Der er et meget lille udvalg af musik på Færøerne. I pladebutikken kan man købe det musik, ejeren synes er fedt og så de sædvanlige hits – det samme gør sig gældende på den ene radiostation, som eksisterer deroppe. Man må finde sig i meget mere og høre meget dårligt musik, men jeg går ud fra, at det er det samme i de fleste provinser i Danmark. Men jeg var meget interesseret i musik, så jeg købte musikblade og plader i Danmark, siger Teitur, som selv er et lysende eksempel på, at hvor der er vilje, er der vej.

Teiturs "Poetry & Aeroplanes" er et perfekt soundtrack til en regnfuld efterårsdag og til en spæd solskinsdag i foråret. Hans billedrige tekster fortæller ikke livshistorier i løbet af en sang. Han spidder de enkelte øjeblikke i hverdagen. Han fryser situationen på restauranten, hvor kæresteparrets tanker farer rundt i rummet – på jagt efter mere at sige. Han synger om Amanda, som sover som en pige og vågner som en kvinde.

Selv blev Teitur lidt overrasket over, hvor mange rejsemetaforer, der er på pladen:
– Jeg kunne se, at jeg havde lavet rejsesange, der handlede om det at være på vej mod noget og væk fra noget andet. Savn, oplevelser og længsel efter at komme ud. Men Teitur skriver nært, og en del af hans verden er at rejse fra et sted til et andet.



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA