x

Studiereportage: Marvel Hill

Studiereportage: Marvel Hill

Imellem trætte industribygninger og høje osende skorstene er den århusianske kvartet Marvel Hill i færd med at indspille deres andet album. Udenfor på Århus Havn hersker en strid stank af fisk. Indendøre blandes lugten af varm kaffe med klangfulde toner. Studiets designerlamper og kvalitetsudstyr udgør, i ledtog med de genbrugslignende stole og væggens rå træpaneler, en stilbevist slyngelstue.

På fire sessioner af fem dage, skal skiven være klar færdig. I dag skal der lægges vokal og klaver. De tre resterende medlemmer Mads Katholm, Tom Nielsen og Michel Svane nikker rytmisk og lytter koncentreret, imens bandets klavermand, Rasmus Lindgren spiller på tangenterne.

Noget andet
Siden Marvel Hills første dunkle udgivelse, "Heartless is More", er bandet undergået en udvikling, hvilket vil kunne høres på det kommende album. I modsætning til den loopede elektroniske lyd, tager de fire i stedet udgangspunkt i en mere traditionel sangskrivning.  Debutens dystre og smadrede udtryk erstattes af en mere svulstig og storladen lyd. "Lyden er mere defineret. Det poppede er mere poppet, det hårde er blevet hårdere," siger trommeslager Michel med armene over kors.

Ingen SuperTroels
Vetos Troels Abrahamsen var med til at producere "Heartless is More", men er ikke impliceret i Marvel Hills igangværende projekt. Bortset fra en smule teknisk assistance står de selv for at producere. Miksningen holder firkløveren sig også fra. Tom, som er guitarist og forsanger, forklarer henover sin kop kaffe; "Vi har haft en klar ide om lyd og stemning på denne plade, hvilket gør, at det er nemmere, når vi selv producerer."

"Ved denne plade er alt tilladt. De ting man ofte griner af, første gang man hører det, går faktisk tit hen og bliver de fedeste. Det er befriende og giver plads til et nyt udtryk," supplerer den bredskuldrede trommeslager. Den nye måde at arbejde på afspejler dog ikke noget dysfunktionelt, men nærmere et musikalsk overskud.

Hverken leflende eller indie-smarte
Overskuddet er gennemgående hos de fire musikere, som alle lader til hvile i sig selv og deres ambitioner med musikken. På afslappet, men tilstedeværende vis beskriver de den effekt, deres musik helst skal have på lytterne.

Michel: " Vores lyttere skal hellere sidde tilbage med en følelse af glæde, vemodighed eller hvad det nu end er, frem for en lyst til at gå på dansegulvet. Det skal helst være en interessant oplevelse, og ikke bare noget der står og kører, mens man støvsuger."

Mads:  "Nej, det er ikke tænkt som nogen danseplade."

Tom: "Det handler om at finde ud af, hvad man kan lide og ikke kan lide, og så stå ved det. Før har vi måske været mere bange for at lyde som andre, men denne gang er det ikke med i overvejelserne. Vi prøver hverken at lefle for nogen, eller spille indie-smarte."

Voksen videreudvikling
Tomme pizzabakker og dåsebajere på køl i et lille rodet køkken, der støder op til studiet, beretter om drengerøvskutyme. Men et ultralydsbillede på en af bandmedlemmernes computerbaggrunde danner dog iøjefaldende kontrast. Paradoksalt nok er to af medlemmerne i gang med at stifte familie, hvilket sandsynligvis hænger sammen med deres mere balancerede og velovervejede tilgang til musikken.

Michel: "Vi har heldigvis rykket os, hvilket er fedt. Det er vigtigt, at man rykker sig som band. Hele bandets vibe har bare ændret sig. Før var det meget mørkt og dystert. Det er det bare ikke mere."

Den mindre aggressive lyd er derimod ikke udtryk for en bestræbelse af sukkersød feelgood-muzak, men blot en videreudvikling.

Tom: "Musikken er stadig den samme, det er bare gjort på en hel anden måde - det hele er ikke gået hen og blevet Happy Jackson."


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA