x

The Floor Is Made Of Lava – Rock ‘n’ roll cowboys i øvelokalet

The Floor Is Made Of Lava – Rock ‘n’ roll cowboys i øvelokalet


Det er efterhånden halvandet år siden The Floor Is Made Of Lava udsendte All Juice No Fruit, men bandet har langt fra ligget på den lade side. Ud over at spille ind- og udland tyndt med deres sprængfarlige og dansable rock ’n’ roll og varme op for Oasis, har drengene også fundet tid til at skrive en håndfuld nye numre, som de er draget på landet for at få ned på nogle demoer.

GAFFAs udsendte møder bandet på en stor gård i den vestfynske landsby Gammel Gamby, hvor der er stillet instrumenter, forstærkere og højtalere op i det ene udhus. På vej derud skal man igennem et par marker befolket af noget så wild west-agtigt som store bisonokser, og med whiskey, bacon, kaffe og smøger i læssevis er prærie-stemningen da også til at tage at føle på.

De fleste musikere vil vide, at det at indspille kan være en langsommelig proces. Særligt når det gælder nye og for det meste uafprøvede numre, der kræver afpudsning. Derfor slås tiden blandt andet ihjel med at give hinanden nye haircuts, skyde zombier på nintendo wii og se rock ’n’ roll-dokumentarer.

Bassist Simon Visti sammenligner processen med den, der skildres i Jean Luc Goddards Rolling Stones-dokumentar Sympathy For The Devil: ”Man sidder rigtig meget og kigger, og så får man lov til at spille en lille smule en gang imellem. På den måde får man let røget omkring 50 smøger om dagen, men det er jo egentlig også meget rart.”

Drillende teknik og rock ’n’ roll-poses

Det er fjerde gang, bandet holder intens øvelejr på Fyn for at skrive nye numre, og Gutarist Lars Rock fortæller, at det særligt de første par gange kunne være lidt hårdt at være langt væk fra alting en hel uge af gangen: ”Det kan være ret opslidende, og derfor valgte vi at supplere med lignende øvelejre i vores øvelokale i København, hvor vi i perioder tog tre dage ud af kalenderen og fokuserede på sangskrivningen. På den måde kunne vi også komme hjem til os selv at sove. Det har helt sikkert gjort underværker for produktiviteten.”

Første nummer, der skal under kniven denne dag, er en iørefaldende sag, der disse dage går under arbejdstitlen Leave Me Now (Leave Me Tomorrow). Faretruende sorte skyer samler sig udenfor, mens guitarspor efter guitarspor indspilles, så der er nok at lege med, når der skal nørkles med miksning af inspilningerne på et senere tidspunkt. Desværre trækker skyerne også sammen indenfor, da det går op for bandet, at computeren ikke har gemt de fem nyindspillede spor.

Guitarist Lars Rock opfordres af sine grinende bandkollegaer til at rejse sig op og lave rock ’n’ roll-poseringer som vindmøllen, v-ben og fuglen. Ikke desto mindre insisterer han på at sidde ned, mens han indspiller: ” Jeg er sgu nok lidt doven, og når der alligevel ikke er nogen, der glor på mig, gider jeg simpelthen ikke at posere. Det er noget andet, når der er publikum på”, griner han og underholder med en af sine mange drømme, hvor han tager snitter med Axl Rose og Nikki Sixx i et privatfly.

Guitarsoloen tilbage i rockmusikken

Forsanger Tobias Kippenberger sidder ved labtoppen og styrer indspilningerne, mens der i baggrunden udspiller sig et hyggeskænderi mellem Lars Rock og trommeslager Ace Scorpio, der diskuterer hvorvidt bandet skal covere Roxanne ved fremtidige koncerter.

Det må helst ikke lyde alt for pænt på indspilningerne, og det er vigtigt at den rå feeling, bandet har, når de spiller live bevares. For at bevare omtalte livefornemmelse er trommer og bas indspillet live, med nogle få bas-overdubs, hvorefter sang og guitar indspilles i spor for sig.

Om selve sangskrivningsprocessen fortæller Lars Rock: ”For det meste har Simon eller jeg et riff klar, som der kan komme noget ud af. Når nummeret så er begyndt at forme sig, lægges der trommer på, og Tobias modellerer sang og tekst hen over det.”

Hvor det på All Juice No Fruit stort set var Tobias, der indspillede al guitaren, er det denne gang Lars Rock spiller alt guitar på den nye plade. I den højenergiske Over The Top (Valley Of Darkness) arbejder han blandt andet på at få guitarsoloen tilbage i rockmusikken, og Tobias udbryder begejstret under en solo, at guitaristen må være i kontakt med Gud.

Bandet har endnu ikke gjort sig nogen dybere tanker om, hvem der skal producere deres kommende album, og de mener også snarere, at der bliver brug for en co-producer, når den tid kommer. Hvis de imidlertid kunne vælge frit lige nu, faldt valget på engelske Owen Morris, der har siddet i producer-stolen for blandt andre Oasis, The Verve og New Order.

De nye numre

Om de nye numre fortæller Tobias, at bandet har bevæget sig i retningen af mere klassisk rock: Den første plade var indspillet ud fra et dogme om at man helst kun måtte bruge én streng på guitaren, og at bassen skulle fylde meget. Det hele var utroligt riff-baseret, og lavet ud fra vores førstehåndsindtryk af os selv. Hen ad vejen har vi imidlertid fundet ud af hvem vi er som band. Nu er der også plads til akkorder, og man kan måske sige, at der er kommet højere til loftet. Det er simpelthen bare straight up rock ’n’ roll og ikke alt muligt andet pis.

Simon Visti supplerer: Ja, back in the days var det de fede bands der lavede rock ’n’ roll. Sådan skal det være igen.

- Numrene er også blevet længere og mere varierede end tidligere, bemærker Ace Scorpio, der også røber at bandet har lavet en ballade.

Tobias: Vi har klart åbnet mere op, og har prøvet os mere frem end tidligere. Også på tekstsiden. Før gemte vi os nærmest bag en rustning af sarkasme; hvis man kom til at sige noget, der kunne betyde noget, skyndte vi os at smække en sarkastisk sætning på, så det ikke blev alt for seriøst. Det er vi ikke så bange for længere. Vi har også bevæget os en smule væk fra hele den der club-rock ting. Det handler om at komme ud af de båse, som folk sætter en i. Ikke at der er noget galt med kategorier, men når man nu føler, man er så meget mere, er det sgu lidt en skam.

Alt tyder altså på mere fyldige rocknumre, end på All Juice No Fruit, men meget kan ske, når de fire cowboy-lømler forlader øvelokalet, og går i studiet for at indspille og finpudse, men det er en helt anden historie, der vil blive fortalt på et senere tidspunkt her på GAFFA.dk, når Deres udsendte drager i studiet med The Floor Is Made Of Lava, for at give yderligere indblik i hvordan ”den svære toer” bliver til fra øvelokale til studie til endelig udgivelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA