x

Mixtape: Maria Timm

Mixtape: Maria Timm

Sidste gang var det Oh No Ono, der lavede det første mixtape - en samling sange til en forårsdag. Nu er den tidligere Marybell Katastrophy-bassist og -korsangerinde, Maria Timm, tilbage med sit mixtape, der er til bilradioen en sommerdag med nedrullede vinduer. Samtidig er det en mindre lektion i musikhistorie, når hun anbefaler et udvalg inklusive blandt andre Nina Simone, James Brown med fem numre fra 60'erne og starten af 70'erne.

28-årige Maria Timm har medvirket i såvel The Broken Beats, Marybell Katastrophy, Trolle//Siebenhaar, Kim And The Cinders, Mofus, Telestjernen samt et par mindre udenlandske navne. Hun startede sin musikalske karriere i punkrocktrioen Silverrocket, som senere blev til en del af The Broken Beats. På debuten The Plan lyder Maria Timm da også som en selvsikker artist, der tør kaste sig ud i et kulørt og legesygt univers, hvor en elektronisk bund blandes med skæve og fængende popmelodier. Førstesinglen Dirty Place blev sidste år modtaget med åbne arme fra P3, der kårede den til Ugens Uundgåelige.

Maria Timms debut-soloplade udkom for en måned siden. Den gav vi fire stjerner her på GAFFA, da anmelder Ole Rosenstand Svidt kaldte den: "Poppet og kantet. Håndspillet og elektronisk. Dansabel og (en smule) eftertænksom. Den århusianske sangerinde og sangskriver Maria Timm favner modsætningerne på sit debutalbum The Plan, og hun gør det med stil."

Hun turnerer netop nu med en anden solodebutant, Birk Storm, og fortsætter rundt i Danmark de næste tre uger. Hendes turnéplan kan du se på MySpace. Desuden skal hun spille på årets Spot Festival den 21. til 23. maj i Århus.

Mixtape: Maria Timm

Mit mixtape er tænkt til en køretur i solen, gerne i en gammel vogn - med nedrullede vinduer og en smøg i munden, for så bliver det ikke meget bedre.

Canned Heat: On the Road Again (1968)
Det her er det ultimative kørenummer. Det kunne fortsætte i flere timer, og jeg ville ikke blive træt af det.
 
James Brown: I Don't Mind (1961)
Det her nummer er mit absolut yndlingsnummer for tiden. Jeg hører det om og om igen. Stemningen og koret er helt fantastisk, og James Brown synger og råber følelser frem, så man bliver ramt lige lige i hjertekernen.

Nina Simone: Funkier Than A Mosquito's Tweeter (1971)
Nina Simone er et af mine helt store forbilleder. Hun blæser mig altid omkuld. Der findes ingen andre som hende, og det her nummer er bare et af de fedeste, hun nogensinde har sunget og spillet. Groovet i denne sang er for sejt, og teksten er bare fantastisk spydig...!

Beach Boys: Here She Comes (1972)
Egentlig hører jeg ikke rigtigt Beach Boys, og det her nummer skiller sig også ud i forhold til deres mere kendte sange. Her har de groet noget langt hår og skæg... og endda lidt nosser. Det, synes jeg, klæder dem, og jeg elsker det her nummer for dets fede temposkift og seje basgang.
 
Dr. John: Gris Gris Gumbo Ya Ya (1968)
Lyden, stemningen, koret... =kuldegysninger. Det er en af mine yndlingsplader (som har samme navn), som har fulgt mig en del år efterhånden, og jeg bliver vist aldrig træt af den.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA