x

Motörhead - Vi Lever For At Spille Live

Motörhead - Vi Lever For At Spille Live

Forud for Motörhead-koncerten den 6. juni i Den Grå Hal har GAFFA sat bandets svenske trommeslager Mikkey Dee i stævne til en snak om det heftigt turnerende band med den let genkendelige frontfigur. Forsanger Lemmy Kilmister er på mange måder inkarnationen af rock ’n’ roll. Der er ikke blevet sparet på hverken stoffer, alkohol eller decibel i løbet af bandets 34-årige levetid, og Mikkey Dee fortæller her lidt om livet som trommeslager i Motörhead. Blandt andet røber han at Lemmy tilsyneladende spiser hele 12-kinder æg om dagen, som man kan læse i ”før koncerten” i denne måneds udgave af GAFFA og nederst i dette interview.

Hvordan vil du beskrive Motörhead, hvis du skal gøre det med tre ord?

- Jeg ville beskrive det som ærligt, kompromisløst og pissesjovt. De samme tre ord vil jeg for øvrigt helt sikkert også bruge om Lemmy og Phil. De er vildt sarkastiske og sjove. Phil er klassens klovn. Jeg plejer at sammenligne os med Spinal Tap, men vi er bare bedre, for vi har ikke noget manuskript.

Du har været med i bandet siden 1992. Hvad er det vildeste, du har oplevet i din tid i Motörhead?

- Hehe, ”what happens in Vegas stays in Vegas”, som man siger. Det vil jeg ikke ud med. Det er et af de sværeste spørgsmål at skulle svare på. Vi to kunne snakke sammen i to uger, og jeg kunne uafbrudt fortælle historier om ting, du aldrig ville tro på, har fundet sted. Der sker ting og sager hver dag i det her band, der gør, at det er det mest cool band, man overhovedet kunne forestille sig at spille i. Vi kommer ud for ting, der bare ikke sker for andre bands – både positive og negative, men dem må du vente med at høre om, til jeg en dag skriver min selvbiografi.

Har du nogensinde fortrudt noget angående et Motörhead-album?

- Ja, det har jeg helt sikkert. Vi kunne helt sikkert have arbejdet yderligere tre uger på Snake Bite Love (fra 1998 –red.). Sangen Night Side er simpelthen det værste lort, vi nogensinde har skrevet. Den skulle aldrig have været indspillet, hvis det stod til mig. Vi havde en deadline på pladen, så den skulle være færdig på det tidspunkt, og selvom jeg i det store hele synes, det er en god plade, ville jeg gerne have brugt i hvert fald yderligere tre uger på den.

- Hammered (fra 2002 –red.) blev af flere årsager heller aldrig, som vi gerne ville have den. Dels fordi vi ikke havde valgt den rigtige producer, og dels fordi 11. september-angrebene havde en vis indvirkning på vores sangskrivning. Der var en meget deprimerende stemning omkring hele projektet, og albummet blev mere mørkt og dystert, end vores intentioner var. Vi havde mange gode sange, men man kunne ikke gå ned og købe en six-pack uden at blive negativt påvirket af stemningen efter terror-angrebene. Det var ikke særlig sjovt at være i USA på det tidspunkt. Det var ret fucked up.

Hvordan gik det for sig, da du i 1992 erstattede Phil Taylor (Motörheads oprindelige trommeslager -red)?

- Allerede da jeg spille med King Diamond i 1985 spurgte Lemmy mig et par gange, om ikke jeg havde lyst til at spille med Motörhead, men det passede mig ret dårligt på det tidspunkt. Det gik rigtig godt med King Diamond, og jeg var glad for at være med der. Senere da jeg så spillede med Dokken, spurgte Lemmy mig igen, men var jeg bundet til en 11måneders turné, og efterfølgende havde jeg lyst til at lave noget, der var noget hårdere. Så da var det helt perfekt. På samme måde som det var perfekt, at spille med Dokken efter King Diamond, passede det mig rigtig godt at slutte mig til Motörhead efter Dokken. Så jeg er glad for, at jeg ikke tog imod tilbuddet tidligere, for så havde jeg ikke haft samme glæde ved det, som jeg havde i ’92, og som jeg stadigvæk har. Jeg havde opbygget meget mere erfaring som musiker, og det skal man have, når man spiller i et band som Motörhead. Det er ikke noget, man bare lige sådan springer ud i.

Spil den musik du holder af

Hvordan går det for sig, når I skriver sange i bandet?

- Phil og jeg skriver omkring 80 % af musikken. Vi gør, hvad vi kan, med de idéer vi har, og Lemmy skriver så alle teksterne. Det er forskelligt om han skriver tekster til musik, vi har lavet, eller om vi skriver musik, der passer til Lemmys tekster. Så i sidste ende skriver vi alle sangene sammen.

Har du nogle gode råd til unge rock ’n’ roll-trommeslagere?

- Det bedste råd man kan give er vel, at man ganske enkelt skal være ærlig overfor sig selv og spille den musik, man elsker og holder af. Der er mange der siger: ”det kan du sagtens sige, Mikkey Dee. Du spiller jo i Motörhead.” Men jeg begyndte jo ikke på den måde. Jeg har holdt fast i den musik, der betyder noget for mig siden jeg var fem år gammel, og så er det gået mig godt. Man skal tro på sig selv, og så skal man selvfølgelig øve sig. Der er ingen genvej til at blive en dygtig trommeslager. Jeg spiller trommer godt seks timer hver dag for at holde niveauet. Det er det bedste råd jeg kan give. Ud over selvfølgelig: ”stay away from drugs”, ha ha…

Hvilke trommeslagere har inspireret dig igennem tiden?

- Ian Paice fra Deep Purple er helt klart min favorit og i mine unge dage var jeg meget imponeret over Brian Downey fra Thin Lizzy. Neil Pierce fra Rush har jeg også stor respekt for og så selvfølgelig Steve Smith fra Journey. Jeg har altid været stor Journey-fan. Jazz-trommeslageren Buddy Rich har også været en kæmpe inspiration for mig. Da jeg begyndte at spille trommer, gik jeg meget op i jazz. Så der har du min top-fem.

Vi spiller på fem kontinenter om året

Motörhead har været i Danmark tre gange i løbet af to år nu. Hvor meget turnerer I?

- Vi spiller i hvert fald på fem kontinenter om året. Det kan godt være hårdt, men sådan er det at være i Motörhead. Vi er ikke et studie-band. Vi lever for at spille live, selvom vi selvfølgelig også synes, at vi udgiver nogle gode plader.

Hvad laver I så, når I ikke er ude at spille?

- Jeg har jo familie i Sverige, så jeg er så meget sammen med mine børn, som jeg kan. Vi gør vel egentlig de samme ting, som så mange andre mennesker. Vi beskæftiger os med andre ting end kun musikken, når vi ikke er i studiet eller ude at spille live.

Hvad er det dummeste spørgsmål, en journalist har stillet dig?

- Det er ikke så svært at svare på, og det er et spørgsmål, der kommer igen og igen. Der er så mange, der spørger om, hvornår vi stopper i Motörhead, og det giver jo ingen mening. For Motörhead er jo det vi er. Det svarer til at spørge, om vi ikke på et tidspunkt har tænkt os at holde op med at spise eller trække vejret. Det er sgu ikke det smarteste at spørge om…

Så du forestiller dig, at I fortsætter til I falder om?

- Ja, vi bliver ved så længe vores kroppe tillader det. Man kan selvfølgelig vågne op en morgen, og så hænger det hele én ud af halsen, men det har jeg nu meget svært ved at forestille mig. Det er jo ikke noget man kan svare på i dag, men jeg er sikker på, at så længe kroppen og helbredet er i orden, og så længe vi synes det er sjovt, så fortsætter vi.

Før koncerten - fem hurtige spørgsmål:

Hvordan er det gået i øvelokalet?
– Faktisk har vi ikke haft brug for at øve så meget, fordi vi hele tiden er ude at spille. Vi har en sæt-liste på plads til koncerten, og den sidder på fingerspidserne.

Hvad kan vi forvente os af koncerten?
– Det bliver et afbræk for os fra sommerens festival-job, hvor vi spiller kortere koncerter. I København spiller vi et fuldt headline-sæt, der ikke bliver helt ulig det, vi spillede i december (i Store Vega, red.). Både nye og gamle fans bliver helt sikkert tilfredse.

Hvad gør du, lige inden I går på scenen?

– Jeg sørger for at varme håndleddene op. Det er man nødt til, når man sådan er kommet op i årene. Derudover spiser jeg et par bananer, og hvis der bliver tid, får jeg helst lige en power-nap på 10 minutter. Derefter er det på med sikkerhedsbæltet, og så kører vi.

Hvad står der på jeres forplejningsliste?
– Det er mange af de klassiske ting som vin, sprut, cola, vand, chips, smørrebrød og peanuts. Og så er der lige en flok Kinder-æg til Lemmy. Han spiser gerne 12 Kinder-æg hver dag. Han synes, det er vildt sjovt at samle de dér små figurer.

Hvad lytter I til i tourbussen?
– Faktisk lytter jeg ikke til så meget musik i bussen; det er mest, hvis vi holder fest eller har venner på besøg. For det meste ser jeg serier som Prison Break, 24 Timer og Lost. En søndag i november i Dresden sker der ikke så meget, og så er det fedt at have nogle gode serier med. Phil (Campbell, guitarist, red.) lytter meget til plader med akustiske guitarister og spiller Guitar Hero.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA